Tværfagligt samarbejde - "..for ellers hænger det ikke sammen.."

Abstract

Dansk Resumé Indledning, teori og metode Dette speciale har fokus på de sundhedsprofessionelles læreprocesser i teamsamarbejdet. Der tages afsæt i den store politiske bevågenhed på tværfagligt samarbejde som løsningen på sundhedsvæsenets kvalitets- og økonomiske problemer og sikring af, at patienterne får kontinuitet og sammenhæng i deres forløb. Dette gælder bl.a. inden for neurorehabiliteringsområdet. Litteraturgennemgangen viste, at teksterne fortrinsvis beskriver, hvordan sundhedsprofessionelle etablerer tværfagligt samarbejde og de mange fordele der er for patienterne. Teksterne belyser ikke forandringsprocessen og hvilke læringsmæssige udfordringer det fører med sig. Derfor blev fokus for nærværende undersøgelse: Hvordan lærer sundhedsprofessionelle at praktisere som tværfagligt teams og hvordan udvikles tværfagligheden. Med udgangspunkt i en socialkonstruktivistisk tænkning har det teoretiske fundament primært udgjort tekster af Lauvås & Lauvås (2006) og R. Stelter (2005) for en uddybning af samarbejde i tværfaglige teams og læreprocesser til udvikling af tværfaglighed. Til uddybning af kollektive læreprocesser, fokus på social læring og praksisfællesskaber har jeg benyttet tekst af E. Wenger (2004) og til uddybning af individuelle læreprocesser og transformative læreprocesser har jeg benyttet tekst af J. Mezirow (2007) Det empiriske grundlag er indhentet på en neurorehabiliteringsafdeling på et hospital. Afdelingen startede i 2003 og har fra starten haft en formaliseret teamstruktur. Der blev gennemført 2 fokusgruppeinterview med repræsentanter for de 4 faggrupper, der overvejende indgår i teamstrukturen. Social- og sundhedsassistenten, sygeplejersken, fysioterapeuten og ergoterapeuten. Lægen var fraværende. Diskussion og konklusion Det er helt afgørende for deltagerne i de tværfaglige team, at de har fælles fodslaw i deres fælles indsats og at det er til gavn for patienterne. Når det er opfyldt vurderer de deres fælles praksis til at gå op i en højere enhed. Deltagerne har primært deres tilhørsforhold i det monofaglige praksisfællesskab. Det er derfra de definerer deres identitet og henter styrke til de argumenter, der skal forhandles i det tværfaglige team. Teamet har karakter af et ekspertteam med komplementære og overlappende fællesskaber og fungerer som et ad hoc-team med institutionaliserede grænsemødefællesskaber. Deres deltagelse vil kontinuerligt bevæge sig mellem deres monofaglige praksisfællesskab og ad hoc-teamet. Og man kan spørge, hvad der skal til for at deltagerne vil stå mere sikre som fagpersoner i det tværfaglige team? Selv om deltagerne i teamet udtrykker, at de anser sig for ligeværdige i deres samarbejde viser undersøgelsen at teamet har en hierarkisk opbygning med plejegruppen som koordinerende instans og projektleder for patientforløbet og teamarbejdet, terapeuterne som eksperter, der kommer på besøg og lægen der er fraværende, men alligevel med en dominerende position. Desuden vises et spændingsfelt der vedrører forskellige konfliktende situationer der opstår i teamsamarbejdet. Deltagerne løser disse ved hjælp af ”undgåelse”, som tjener til en eliminering af uenighed i teamet. Disse uenigheder løses udenfor teamet. Men netop fordi deltagerne indgår i mange krydsende relationer i forskellige grænsemøder, er det vigtigt at fokusere på, hvordan uenigheder i teamet kan kommunikeres mhp teamudvikling . Undersøgelsen viser at der er behov for metadiskussioner der forholder sig til hvordan teamet arbejder. Der er behov for fokus på teamarbejdet som læreprocesser, hvor deltagernes oplevelser, erfaringer og mentale vaner udfordres, mhp at der udvikles tværfaglig indsigt. Specialet konkluderer at især teamets håndtering af uenigheder giver anledning til en nødvendig team udviklingsproces, som der lige nu ikke tages hånd om i organisationen.

Abstract in English Introduction, theory and method. This thesis has focus on the health professional’s learning processes in the team colaboration. With reference to the major political attention to interdisciplinary teamwork as the solution to the health sector’ quality and financial problems, and securing of patients receiving the continuity and coherence in their care. This holds e.g. within the neurorehabilitation area. The literature showed that the papers mostly are describing how health authorities’ are establishing interdisciplinary teamwork and the big advantages it gives for the patients. The papers do not illustrate the process of change and which learning challenges it is leading to. Therefore the focus for this thesis is: How do health professionals learn to practice as interdisciplinary teams and how interdisciplinarity is developed. Based on a socio-constructivistic thinking the theoretical framework has for improving colaboration in interdisciplinary teams and learning processes for developing the interdisciplinarity, primary been represented by papers of Lauvaas & Lauvaas (2006) and R. Stelter (2005). For expanding collective leaning processes, focusing on social learning and community of practices I have used papers of E. Wenger (2004) and for expanding individually leaning processes and transformative learning processes I have used papers of J. Mezirow (2007) The empirical data is collected on a neurorehabilitation ward at a hospital. The ward was started in 2003 and has had a formalized team structure from the start. Two focus group interviews were carried through with representatives from the 4 professionel groups which mainly forms the team structure, the social and health care assistant, the nurse, the physiotherapist and the occupational therapist. The doctor was absent. Discussion and conclusion It is of vital importance to the participants in the interdisciplinary teams, to have common ground in their common effort, and this is of benefit to the patients. When that is fulfilled, they estimate their common practice to come to a whole. The participants mostly have their affiliations with the mono professional community of practice. It is from there they define their identity and gain their strength to the arguments there are to be negotiated in the interdisciplinary team. The team has character of a specialist team with complementary and overlapping communities, and they act as an ad hoc-team with institutional boundary encounter communities. Their participation will continuously be moving between their mono professional community of practice and the ad hoc-team. And you can ask, what is it going to take for the participants to act more confident as specialists in the interdisciplinary team? Even the participants in the team say, they consider themselves equal in their cooperation, this thesis finds the team has a hierarchical structure with the nursing group as coordinator and project managers for the patient care and the team cooperation; the therapists as the experts, who comes visiting and the doctor who is absent, but anyway has a dominant position. Furthermore a field of tension is showed as for the various conflicting situations which occur in the team cooperation. The participants solve the conflict by “avoidance” which serves to an elimination of the disagreement in the team. These disagreements are solved outside the team. But because the participants are attending in a number of cross relations in various boundary encounters, it is important to focus on how the disagreements in the team can be communicated with reference to team development. This survey shows there are need for meta-discussions which relates to how the team is working. Furthermore there are needs for focusing on team work as learning processes, where the participant’s experiences, knowledge and mental powers are challenged with reference to interdisciplinary knowledge is developed. The thesis concludes that particular the team’s handling of disagreements give rice to a critical necessary team development process, that’s is not adressed in the organisation for the time being.

A master programme thesis from Aalborg University

Tværfagligt samarbejde - "..for ellers hænger det ikke sammen.."