Trivselsfremme på den kommunale arbejdsplads

Improving the psychological work environment at the municipal workplace

Justesen, Anne Kirsten Libach

4. semester

Læring og Forandringsprocesser, Kandidat

2017

2017-05-31

114

Specialet undersøger effekten af konceptet Udviklingsdialog som en kvalitativ, procesbaseret indsats til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på kommunale arbejdspladser. I konceptet mødes medarbejdere i grupper på 4-5 i cirka tre timer for at dele personlige fortællinger om deres sociale trivsel og indgå i efterfølgende refleksiv dialog, faciliteret af arbejdspladsens leder, som er uddannet i procesledelse af kommunen og en ekstern konsulent. Formålet er at give tid til samtale, styrke meningsskabelse og medejerskab og formulere konkrete handlemuligheder. Undersøgelsen bygger på et kvalitativt casestudie af to arbejdspladser i en midtjysk kommune og er teoretisk forankret i Jack Mezirows refleksionsteori og Etienne Wengers perspektiver på læring i sociale praksisser. Analysen peger på, at den eksisterende dialogkultur har stor betydning for deltagernes udbytte: I den ene virksomhed oplevede medarbejderne øget involvering og energi i arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet, mens interventionen i den anden virksomhed ikke blev oplevet som hensigtsmæssig, fordi uforløste problemer fra fortiden fyldte, og medarbejderne ikke følte sig parate til at se fremad. Resultaterne indikerer, at dialogbaserede trivselsindsatser kan virke, når de hviler på refleksion og en stærk fællesskabspraksis, men at de bør suppleres med håndtering af historiske konflikter og lokale forudsætninger.

This thesis examines the effect of the Development Dialogue as a qualitative, process-based intervention to improve the psychosocial work environment in municipal workplaces. In the concept, employees meet in groups of 4–5 for about three hours to share personal stories about their social wellbeing and engage in reflective dialogue, facilitated by the workplace leader who has been trained in process management by the municipality and an external consultancy. The intention is to create time for conversation, strengthen meaning-making and ownership, and formulate concrete action strategies. The study is a qualitative case study of two workplaces in a Central Jutland municipality, theoretically grounded in Jack Mezirow’s theory of reflection and Etienne Wenger’s perspectives on social learning in communities of practice. The analysis indicates that the established culture of dialogue strongly shapes participants’ experiences: at one workplace, employees reported greater involvement and energy to improve the work environment, while at the other, the intervention was not perceived as suitable because unresolved issues from the past dominated and staff did not feel ready to look ahead. The findings suggest that dialogue-based wellbeing initiatives can be effective when anchored in reflection and strong communal practice, but may be insufficient without addressing historical conflicts and local conditions.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter