Oversættelse i Fremmedsprogsundervisningen

Abstract

Engelsk anses i dag som ’lingua franca’, hvilket betyder, at engelsk er det primære sprog til kommunikation mellem mennesker på verdensplan. På gymnasieuddannelserne anses engelsk endvidere som det vigtigste sproglige fag efter dansk. Det ses eksempelvis på HHX, hvor engelsk på A-niveau er obligatorisk på samtlige studieretninger, og på STX-uddannelserne, hvor engelsk på A- niveau er at finde på en tredjedel af studieretningerne. På baggrund af ovenstående kan det derfor argumenteres, at kvaliteten af engelskundervisningen bør prioriteres på gymnasierne. På det seneste er der opstået en debat om den måde, hvorpå oversættelsesdisciplinen praktiseres i gymnasieskolen, og deraf en debat om oversættelsens relevans i fremmedsprogsundervisningen. Anne Schjoldager argumenterer for, at det længe har været kutyme at anvende oversættelsesredskabet i fremmedsprogsundervisning både i gymnasiet, universiteter og andre læreanstalter (Schjoldager 2002:65). Derfor mener Schjoldager, at det må det formodes, at de fagansvarlige ser oversættelsesredskabet som et nyttigt redskab i fremmedsprogsundervisningen. Ifølge Schjoldager stemmer det dog ikke overens med hvad flere sprogforskere mener, eftersom de fleste argumenterer for, at det nye sprog bør indstuderes uden brug af modersmålet (L1). Der for ser mange sprogforskere anser oversættelsesøvelser som unødvendige og direkte skadelige (Schjoldager 2002:65). Ved indførslen af den kommunikative undervisningsmetode blev oversættelsesøvelser netop anset som skadelige for indlæringen af det nye sprog. På trods af det er oversættelse dog stadig en obligatorisk del af alle sproglige eksaminer på de danske gymnasier. Schjoldager argumenterer endvidere for, at begrebet grammatik-oversættelse opstod under grammatik-oversættelsesmetoden, som hovedsageligt fokuserer på rutineprægede færdigheder, hvilke praktiseres ved læsning, oversættelse og en grundig gennemgang af grammatiske strukturer. Formålet med metoden er derfor at kunne mestre de grammatiske retningslinjer. Netop derfor mener Schjoldager, at en oversættelse udelukkende blev set som korrekt, hvis måltekstens stemte overens med kildeteksten (Schjoldager 2002:68). Den metode er naturligvis ikke længere aktuel på de danske uddannelsesinstitutioner. Schjoldager mener dog ikke, at det kan afvises, at den form-orienterede oversættelsesøvelse, med andre ord grammatik-oversættelsen, stadig figurerer på gymnasierne, eksempelvis ved de skriftlige eksaminer, hvor eleverne skal udarbejde en oversættelsesopgave i delprøve 1. Schjoldager inddrager efterfølgende en tidligere studerendes udtalelse om oversættelse i gymnasiet: ”Det er fem år siden jeg blev sproglig student med engelsk på højt niveau, og min erindring af oversættelse som en mindre spændende del af engelskundervisningen mistænker jeg netop har noget at gøre med at oversættelse i gymnasiesammenhæng ofte bruges som en grammatikøvelse” (Schjoldager 2002:68). På baggrunden af ovenstående kan det argumenteres, at der er brug for nytænkning af oversættelsesredskabet i gymnasiet, eftersom oversættelse i dag umiddelbart minder om en form for grammatikøvelse. Schjoldager inddrager i den sammenhæng Nina Bjørnsson, som tidligere har udarbejdet en rapport over et forsøg med skriftlig engelsk, hvor hun ligeledes forholder sig kritisk til de traditionelle oversættelsesøvelser, og sammenligner dem derefter med en form for grammatik- oversættelse. Ifølge Schjoldager afviser Nina Bjørnson dog ikke, at oversættelse kan fungere som en del af fremmedsprogsundervisningen. Bjørnson er i stedet fortaler for, at oversættelse anvendes på en ny måde, som bærer bræg af en mere autentisk udgangstekst, og hvor oversættelserne endvidere er kendetegnet ved at have et plausibelt formål. Netop det forslag stemmer fint overens med, at flere fremmedsprogspædagoger revurderer oversættelsesredskabet i undervisningen, eksempelvis Guy Cook, Cay Dollerup, m.fl. Den oversættelsestype, som Bjørnson foreslår, stemmer fint overens med nyere oversættelsesteori, nemlig skopos-teorien, som bedst kan beskrives som en funktionel tilgang til oversættelse. Schjoldager argumenterer ligeledes for, at gymnasiernes traditionelle tilgang til oversættelse minder meget om tidligere tiders grammatiske oversættelse, hvorfor Schjoldager argumenterer for, at der i stedet bør gøres brug af en funktionel tilgang til oversættelse på gymnasiet, som hun mener ville være mere interessant og samtidig mere nyttig for eleverne. I forhold til den funktionelle tilgang beskriver Schjoldager skopos-teorien som kernen i tilgangen til oversættelse i undervisningen. Direkte oversat betyder teorien ’formål’, hvilket netop er skopos-teoriens fokus i en nøddeskal. Schjoldager udtaler følgende om skopos-teorien: ”oversættelse er (ligesom al anden kommunikation) styret af formålet. De valg, som oversætteren skal træffe, styres således først og fremmest af, hvad oversættelsen skal bruges til, dvs. hvorfor der skal oversættes” (Schjoldager 2002:69). Skopos-teorien lægger vægt på, at underviserne ved samtlige oversættelser gør det muligt for eleverne at vurdere følgende: 1) Formål, eftersom enhver oversættelse skal have et formål, som skal ekspliciteres og diskuteres. 2) Oversættelsessituation, da oversættelsessituationen skal analyseres. 3) Udgangspunkt, eftersom udgangsteksten skal forstås til bunds, hvorfor der eksempelvis kan inddrages en tekstanalyse for at belyse tekstens formål. 4) Oversættelsesstrategier, da oversætteren skal tage nogle beslutninger om oversættelsesprocessen. Derudover er det vigtigt for eleverne at forholde sig til, om formålet kan overføres og ligeledes om de sproglige kan overføres direkte (Schjoldager 2002:69). På baggrund af ovenstående kan det argumenters, at en funktionel tilgang til oversættelse medfører, at oversættelsesøvelsen har et troværdigt formål, hvorfor oversættelsen skal tage udgangspunkt i en tekst, der rent faktisk kan tænkes oversat. Endvidere forestiller Schjoldager sig, at den tilgang er nyttig for eleverne, da ”arbejdet med konkrete sproglige problemer i en veldefineret kommunikativ ramme er nemmere at forholde sig til og lære af” (Schjoldager 2002:70). Schjoldager afviser endvidere ikke, at de såkaldte formorienterede oversættelsesøvelser i forbindelse med grammatikøvelser sagtens kan være berettiget, selvom det ikke er oversættelse i funktionel forstand. Dog slår hun fast, at det ikke er nok blot at gennemgå de grammatiske regler, da det ligeledes er nødvendigt at give indblik i oversættelsesteoretiske overvejelser (Schjoldager 2002:70). De ovenstående afsnit fører dermed til følgende problemformulering: • Hvordan anvendes oversættelsesdisciplinen i fremmedsprogsundervisningen? • På hvilken måde kan der inddrages en mere funktionel tilgang til oversættelse i fremmedsprogsundervisningen?

According to several linguists, the merits and drawbacks of translation as a tool in the foreign-language classroom (L2) are generally unexplored, and opinions about the role of translation differ widely. As a consequence of the communicative approach, the direct method, translation as a teaching tool has been rejected in the foreign-language classroom. Overall, the communicative approach is centred around communicative competence, and therefore rejects the use of students first language in language teaching. Translation was generally rejected because of the way the translation was used under the grammar-translation method. The grammar-translation method was mainly centred around translation and learning of grammatical structures, and did not take speaking and listening comprehension into account. Obviously, the grammar-translation method is no longer practiced in the foreign-language classroom. However, the form-oriented translation exercise, the grammar translation, may still be present in the foreign-language classroom. In the light of the information above, the aim of this thesis is to examine the role of translation in foreign-language teaching (FLT). The thesis will examine the following questions: • How is translation used in foreign-language teaching? • In what way is it possible to adopt a functional approach to translation in foreign-language teaching? The focal point of the thesis’ theoretical basis is the works of Roger T. Bell, Guy Cook, Anne Schjoldager, and Christiane Nord. First and foremost, the thesis employs the works of Bell, Cook and Schjoldager, in order to define and understand the various concepts of translation. Subsequently, the thesis will employ the works of Schjoldager and Nord, in order to examine the functions of the Skopos-theory, which will be used in order to examine how it is possible to adopt a communicative and functional approach to translation in foreign-language teaching. Finally, the thesis will employ the works of Schjoldager and Dollerup, in order to gain insight in the debate regarding the role of translation in foreign-language teaching. The empirical data consist of a questionnaire survey, involving three third year (3.g) classes, two STX-classes and one HHX-class. The results of the empirical data show that translation is not used frequently at the Danish upper secondary School level. The results also indicate that the students have a positive attitude towards translation in language teaching. However, the results also show that the students lack insight into the general concepts of translation because the students only associate translation with vocabulary and grammatical rules, structures, etc. Furthermore, the thesis includes an account of the curriculum for English at the Danish upper secondary school (STX), and examples of two former translation exercises from the written examination at STX. This account shows that translation is not a part of the curriculum because of the fact that translation is not included as a part of the subject’s professional objective or as a part of subject’s core competencies. Therefore, the thesis argues that the Ministry of Education does not relate to how translation functions in the Danish upper secondary school, even though the translation exercise is a part of the written examination. On the basis of the accounts mentioned above, the thesis argues that translation merely functions as a grammar exercise, which focuses on grammatical structures, vocabulary, etc. Moreover, the thesis includes a discussion of how the Skopos-theory and Nord’s translation theory functions in relation to education of professional translators. The aim of this chapter was to gain insight into how professional translators work with translation and in what way they use the theories. Furthermore, the chapter will examine whether or not it is possible to adopt concepts of Nord’s version of the Skopos-theory in FLT. In relation to including a functional approach to translation in FLT, the thesis concludes that it may be useful to include an introduction of the Skopos-theory in FLT. Moreover, the thesis concludes that it may be useful to include an adjusted version of the rules of the Skopos-theory, translation brief, authentic and realistic texts and Nord’s description and treatment of translation problems in FLT.

A master thesis from Aalborg University

Oversættelse i Fremmedsprogsundervisningen

[Translation in Foreign Language Teaching]