Transfer Pricing udfordringer i forbindelse med Covid-19: Afhjælper samspillet mellem OECD TPG 2017 og Covid-19 vejledningen de særlige TP-udfordringer som Covid-19 har skabt for anvendelsen af OECD’s TPG 2017, med fokus på kapitel 1 og 6

Transfer Pricing challenges related to Covid-19: Does the interplay between the OECD TPG 2017 and the OECD Covid-19 Guidance remedy the special TP challenges that Covid-19 has created for the application of the OECD TPG 2017, with focus on chapters 1 and 6

Skov, Benjamin Brinch

4. semester

Erhvervsøkonomi-jura, Kandidat

2021

2021-05-19

59

Specialet undersøger, om OECD’s Transfer Pricing Guidelines (TPG) sammen med OECD’s COVID‑19‑vejledning i tilstrækkelig grad håndterer de særlige transfer pricing‑udfordringer, som pandemien skabte, når multinationale virksomheder (MNE’er) anvender kapitel 1 (armslængdeprincippet og præcis afgrænsning af transaktioner) og kapitel 6 (immaterielle aktiver) i TPG – eller om der er brug for yderligere vejledning fra OECD. Transfer pricing er reglerne for, hvordan priser fastsættes for handler inden for en koncern, så de afspejler markedsvilkår (armslængde). COVID‑19‑vejledningen behandler flere praktiske spørgsmål, som MNE’er stod med under krisen: hvornår og hvordan interne koncernaftaler kan genforhandles; hvorfor præcis afgrænsning af transaktioner er afgørende; at selv “lavrisiko”‑enheder kan få underskud under ekstraordinære forhold; hvordan ekstraordinære COVID‑19‑omkostninger bør fordeles i en koncern (men ikke hvor stor en andel lavrisiko‑enheder kan bære); hvordan man håndterer støtteordninger, når de er en væsentlig økonomisk faktor; samt hvordan eksisterende og igangværende forhåndsprisaftaler (APA’er) bør håndteres. Ifølge specialet er udfordringerne vedrørende APA’er dækket af vejledningen. Samtidig efterlyser virksomhederne mere konkret vejledning på områder, som kun berøres kort: udformning og brug af prisjusteringsmekanismer; fortolkning af force majeure‑klausuler relateret til COVID‑19; passende vederlag til lavrisiko‑enheder under pandemien; hvordan støtteordninger skal indgå i sammenlignelighedsanalyser; og hvor stor en del af COVID‑19‑omkostningerne lavrisiko‑enheder kan tildeles. Der er også behov for mere specifik vejledning om immaterielle aktiver og DEMPE‑funktionerne (udvikling, forbedring, vedligehold, beskyttelse og udnyttelse af immaterielle aktiver), især om hvordan COVID‑19’s positive eller negative effekter skal indregnes. En stor praktisk udfordring er manglen på aktuelle oplysninger om uafhængige virksomheder i sammenlignelige transaktioner for 2020. OECD foreslår at imødegå dette ved at tillade efterfølgende årsslutsjusteringer i 2021 for regnskabsåret 2020. Dette er ikke tilladt efter dansk ret, og derfor løser forslaget ikke problemet for danske MNE’er og gør sammenlignelighedsanalysen særligt vanskelig. For at illustrere problemstillingerne anvender specialet et fiktivt case om en forretningsomstrukturering i en MNE. Konklusionen er, at OECD’s COVID‑19‑vejledning løser nogle, men ikke alle, pandemirelaterede transfer pricing‑udfordringer, og at der er behov for yderligere OECD‑vejledning for at hjælpe MNE’er med at anvende armslængdeprincippet i praksis.

This thesis examines whether the OECD Transfer Pricing Guidelines (TPG) together with the OECD COVID‑19 Guidance adequately address the special transfer pricing issues created by the pandemic when multinational enterprises (MNEs) apply Chapter 1 (arm’s length principle and accurate delineation) and Chapter 6 (intangibles) of the TPG, or whether additional OECD guidance is needed. Transfer pricing is the set of rules for pricing transactions within a corporate group so they reflect market conditions (at arm’s length). The COVID‑19 Guidance covers several practical questions MNEs faced during the crisis: when and how to renegotiate intragroup contracts; why accurate delineation of transactions is critical; that even “low‑risk” entities can incur losses in exceptional circumstances; how extraordinary COVID‑19 costs should be shared within a group (though it does not specify how much of these costs low‑risk entities may bear); how to treat assistance programs when they are a significant economic factor; and how to handle existing and pending Advance Pricing Agreements (APAs). According to the thesis, the issues related to APAs are sufficiently covered. However, companies still need more concrete guidance on topics the COVID‑19 Guidance only briefly touches on: the design and use of price adjustment mechanisms; interpretation of force majeure clauses linked to COVID‑19; appropriate remuneration for low‑risk entities during the pandemic; how to reflect assistance programs in the comparability analysis; and how large a share of COVID‑19 costs can be allocated to low‑risk entities. More specific guidance is also needed on intangibles and the DEMPE functions (development, enhancement, maintenance, protection and exploitation of intangibles), especially on how to reflect COVID‑19’s positive or negative effects. A major practical difficulty is the lack of timely information about independent companies in comparable transactions for 2020. The OECD suggests addressing this by allowing year‑end adjustments in 2021 for the 2020 financial year. Danish law does not allow such adjustments, so this solution does not resolve the problem for Danish MNEs and makes comparability analysis particularly challenging. To illustrate these issues, the thesis applies its findings to a fictional case of a business restructuring within an MNE. Overall, it concludes that the OECD COVID‑19 Guidance solves some, but not all, pandemic‑related transfer pricing challenges, and that further OECD guidance is needed to help MNEs apply the arm’s length principle in practice.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

Transfer Pricing ; TP ; Covid-19

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter