Træning, hvorfor? En Bourdieu inspireret praksisanalyse af træning som investering i den sociale virkelighed

Abstract

Denne specialeafhandling er udarbejdet som afslutning, på kandidat uddannelsen i Læring og Forandringsprocesser. Specialeafhandlingens overordnede formål er at undersøge, hvordan træning påvirker agenterne og hvordan dette kommer til udtryk, gennem en praksisanalyse. Afhandlingen tillægger sig en videnskabsteoretisk retning inden for socialkonstruktivismen, hvor der skelnes mellem den erkendelsesteoretiske og den ontologiske variant. Forskellen på disse to ses ved at den erkendelsesteoretiske variant hævder at den videnskabelige viden om virkeligheden er socialt konstrueret, hvor den ontologiske variant hævder at virkeligheden er afhængig af en konsensus omkring, og derfor eksisterer som resultat af vores sproglige bevidsthed. Pierre Bourdieu som er afhandlingens inspirationskilde, tillægger sig en variant indenfor socialkonstruktivismen, han selv benævner konstruktivistisk strukturalisme, hvorfor afhandlingen søger at indfange elementer både fra den epistemologiske og ontologiske variant. Pierre Bourdieu argumenterer for at videnskabsteori, metode og teori hænger unægtelig sammen, hvorfor indsamlingen af empiri også er inspireret heraf. Specialeafhandlingens empiriske grundlag er dannet på baggrund af to kvalitative telefoninterviews, med en varighed på henholdsvis 80 og 67 minutter. Afhandlingens teoretiske grundlag er inspireret af Bourdieus teoriapparat om felter, habitus og kapital. Udover dette tillægges afhandlingen et ekstra element i form af Kristian Larsens videreudvikling af den kulturelle kapital. Det teoretiske begreb kalder han for sundhedskapital. Praksisanalysen er inddelt i en række felter som tilsammen udgør det overordnede felt, der i denne afhandling kaldes sportsfelt. Delfelterne er dannet på baggrund af de gennemgående handlinger fundet i det empiriske materiale, og er skabt med ønsket om at analysere de enkelte dele og forstå mikroprocesserne der foregår i agenternes liv, for derved til slut at kunne sige noget om hvordan træningen påvirker agenterne i det overordnede felt. På baggrund af ovennævnte empiriske grundlag samt afhandlingens teoretiske begrebsapparat, må konklusionen på denne specialeafhandling vise sig ved en overordnet forståelse for træningens påvirkning af agenterne. Gennem træning og aktiviteter relatereret hertil, opnår agenterne forskellige kapitalformer, der er med til at positionere dem og give dem adgang til fordele indenfor feltet. I modsætningen hertil oplever agenterne også en begrænsning i udfoldelsen indenfor feltet, ved ikke at opnå den rette mængde kapitalform, som anses værdifuld i feltet. Dette relaterer sig blandet andet til arbejdsmarkedet, ægteskabsforhold og uddannelsesmarkedet. Fælles for disse er deres enten materielle eller økonomiske profit, der opnås gennem positioneringerne. Denne specialeafhandling tillægger sig ikke en normativ position, hvorfor det ikke kan generealiseret til andre målgrupper.

This thesis is developed as a finishing thesis in the Masters of Arts (MA) in Learning and Innovative Change. The thesis overall purpose is to study how training affects the agents, and how this comes to expression, through a practical analysis. The thesis attaches a scientific theory within the social constructivism, where it is distinguished between the epistemological and the ontological variant. The difference between these two is that the epistemological variant claims, that the scientific knowledge about reality is socially constructed, whereas the ontological variant claims, that the reality is dependent on a consensus, and therefore exists as a result of our linguistic awareness. Pierre Bourdieu, who is the thesis source of inspiration, attaches himself to a variant within the social constructivism, he himself names as a constructivist structuralism, which is why the project seeks to capture elements from both the epistemological and the ontological variant. Pierre Bourdieu argues that scientific theory, both method and theory is undeniable linked, which is why the collection of empirical data also is inspired thereof. The thesis empirical foundation is based upon two qualified telephone-interviews, which had duration of respectively 80 and 67 minutes. Bourdieus theoretical apparatus on fields, habitus and capital inspires the thesis theoretical foundation. In addition to this, the thesis is assigned an extra element in the form of Kristian Larsens further development of the cultural capital. His theoretical term is called health capital. The practice analysis is divided into a section of subfields, which combined represents the overall field, which in this thesis is called the sportsfield The subfields is based on the teams found in the empirical material, and is created with the intent to analyze the individual parts, and understand the micro processes that's going on in the agents lives, and in the end to determine how the training is affecting the agents in the overall field. Based on the aforementioned empirical basis, as well as the thesis theoretical concepts, the conclusion on this thesis shows by, a general understanding of the trainings affects on the agents. Through training and activities related thereto, the agents achieve different forms of capital, which helps position them, and give them access to advantages within this field. In contrast to this, the agents experience a limitation in the development of this field, by not achieving the right amount of capital form, which is viewed as valuable in this field. This relates to the work field, marriages and education. Common to these is their either material or economic profit achieved through the positioning. This thesis does not adhere to a normative position, so it cannot be realized to other audiences.

A master thesis from Aalborg University

Træning, hvorfor? En Bourdieu inspireret praksisanalyse af træning som investering i den sociale virkelighed

[Training, why? A Bourdieu inspired practical analyze of training as a investment in the social reality]