Forfatter(e)
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2021
Afleveret
2021-01-03
Antal sider
68 pages
Abstract
Introduktion: Sundhedssektorerhvervede infektioner anslås at være skyld i 37000 dødsfald årligt i EU. En af årsagerne til sundhedssektorerhvervede infektioner er overførsel af patogener via sundhedspersonalets hænder. Sundhedspersonalets compliance i forhold til overholdelse af retningslinjer for håndhygiejne er 40%. WHO angiver uddannelse og træning som et af de vigtigste tiltag til at sikre korrekt håndhygiejne. Tork Essity har udviklet en virtual reality app til at træne sundhedspersonale i at udføre håndhygiejne på de rigtige tidspunkter. Projekters formål er at vurdere anvendeligheden af appen ”VR Clean Hands” til at træne håndhygiejne blandt sundhedspersonale. Metode: Mixed methodes blev anvendt. Kvalitativ dataindsamling var semistrukturerede interviews med tre informanter, der have havde anvendt appen 6 gange, samt et mailinterview med en hygiejnesygeplejerske. Kvantitativ dataindsamling bestod af træningsstatisk fra deltagere (N=7), der trænede md appen 6 gange over 14 dage, samt spørgeskemaundersøgelse med brug af TAM, PQ og SSQ, hvor nogle respondenterne (N=10) have anvendt appen 1 gang og andre 6. Resultater/ fund: Der er statistisk signifikant forskel i compliance fra 1 til 6 træningsgang. Der er ikke påvist sammenhænge mellem TAM, PQ eller SSQ i spørgeskemaundersøgelse. Fund viser, at der kan være tekniske udfordringer, der gør det svært at komme i gang med at bruge appen, men at den opfattes som anvendelig til at få skabt opmærksomhed på, hvornår der bør udføres håndhygiejne. Konklusion: ”VR Clean Hands” kan anvendes til at træne udførsel af håndhygiejne på de rigtige tidspunkter, når der er opnået en fortrolighed med teknologien.
Emneord
Kolofon: Denne side er en del af AAU Studenterprojekter — Aalborg Universitets studenterprojektportal. Her kan du finde og downloade offentligt tilgængelige kandidatspecialer og masterprojekter fra hele universitetet fra 2008 og frem. Studenterprojekter fra før 2008 kan findes i trykt form på Aalborg Universitetsbibliotek.
Har du spørgsmål til AAU Studenterprojekter eller Aalborg Universitets forskningsregistrering, formidling og analyse, er du altid velkommen til at kontakte VBN-teamet. Du kan også læse mere i AAU Studenterprojekter FAQ.