Tiltaltes tilpasningslinjer: Et observationsstudie af voldstiltaltes tilpasninger til normerne og forventningerne i danske retssale.

The Accused Adaption Lines: An observational study of the accused adaptations to the norms and expectations in the Danish courtrooms.

Rasmussen, Lisa Jonassen

4. semester

Kriminologi, Kandidat

2016

2016-08-26

75

Dette speciale bygger på et observationsstudie i en dansk retssal. Hovedspørgsmålet er, hvordan tiltalte tilpasser sig rettens normer og forventninger. Jeg bruger sociologen Erving Goffmans dramaturgiske metafor—en måde at se sociale situationer som optrædener med roller, regler og publikum—samt hans begreber om deference og demeanor (hvordan man viser respekt, og hvordan man fremtræder). Da autoritet er central i retten, inddrager jeg også Max Webers teori om legitimitet, især den juridisk‑rationelle autoritet, og Richard Sennetts bog Authority (1981) for at afgrænse, hvad “autoritet” betyder her. Jeg observerede 14 straffesager om vold. Med afsæt i disse observationer og ovennævnte teorier identificerede jeg fire tilbagevendende tilpasningsmønstre hos tiltalte: 1) den fraværende tiltalte, som ikke deltager aktivt i forløbet og ikke anerkender rettens autoritet; 2) den oprørske tiltalte, som kun delvist efterlever kravene og udfordrer rettens autoritet; 3) den autonome tiltalte, som for det meste følger normerne og viser respekt, men samtidig fastholder selvstændighed i sin fremtoning; og 4) den underkastede tiltalte, som fuldt ud opfylder normerne og tydeligt anerkender rettens autoritet. Ingen tiltalte passer fuldstændigt i én kategori; de fleste kombinerer træk fra flere, men hælder mod én. Jeg diskuterer også andre mulige forklaringer på adfærden, herunder alder og intelligens. Afslutningsvis peger jeg på, at et større datamateriale kan give tydeligere og mere markante eksempler på den oprørske type.

This thesis presents an observational study in a Danish courtroom. It asks how defendants adapt to the court’s norms and expectations. I draw on sociologist Erving Goffman’s dramaturgical metaphor—which views social interaction as a performance with roles, rules, and an audience—and his ideas on deference and demeanor (how respect is shown and how one carries oneself). Because authority is central in court, I also use Max Weber’s theory of legitimacy, especially legal‑rational authority, and Richard Sennett’s book Authority (1981) to clarify what “authority” means here. I observed 14 criminal cases involving violence. Based on these observations and the theories above, I identified four recurring adaptation patterns among defendants: 1) the absent defendant, who does not engage with the proceedings and does not recognize the court’s authority; 2) the rebellious defendant, who complies only partially and challenges the court’s authority; 3) the autonomous defendant, who mostly follows norms and shows respect while maintaining independence in how they present themselves; and 4) the submitted defendant, who fully complies with norms and clearly acknowledges the court’s authority. No defendant fit a single pattern perfectly; most combined elements of several but leaned toward one. I also discuss other possible influences on behavior, such as age and intelligence. Finally, I note that a larger dataset could reveal clearer and more pronounced examples of the rebellious pattern.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

Retssalsstudie ; Observationsstudie ; Tiltalte ; Autoritet ; Goffman ; Sennett ; Dramaturgi ; Dommere ; Publikum ; Anklagere ; Forsvarere ; Tilpasningslinjer ; Typologier

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter