AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


"Tilståelsesrabat" - En vurdering af straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9

Oversat titel

"Plea discount" - An assessment of section 82(1)(9) of the Danish Criminal Code

Forfatter

Semester

4. semester

Uddannelse

Udgivelsesår

2025

Afleveret

Antal sider

57

Abstract

Afhandlingen vurderer den såkaldte tilståelsesrabat i straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9 efter lov nr. 661 af 11. juni 2024, som ændrede bestemmelsen, så en tilståelse i sig selv kan tillægges formildende virkning uden krav om fuldstændighed eller selvangivelse. Med afsæt i Rørdam-udvalgets forslag og det erklærede formål om at forenkle retsplejen og spare ressourcer undersøges, hvordan domstolene anvender bestemmelsen i praksis, herunder hvilken vægt der lægges på tilståelsens timing, omfang og procesøkonomiske betydning, samt hvordan sager håndteres, når tilståelsen først fremsættes under hovedforhandlingen eller kun vedrører enkelte forhold. Afhandlingen anvender den retsdogmatiske metode med analyse af lovforarbejder, Rigsadvokatmeddelelser, retsplejelovens rammer for tilståelsessager og tidlige domme fra 2024–2025 på tværs af sager om narkotika-, økonomisk-, våben- og personfarlig kriminalitet, suppleret med retslitteratur og en kritisk gennemgang af bl.a. Jørn Vestergaards artikel. På dette grundlag kortlægges de første anvendelsesmønstre og de retlige usikkerhedselementer, og der foretages en vurdering af, i hvilket omfang målsætningen om ressourcebesparelser realiseres i praksis; konkrete resultater fremgår af afhandlingens senere kapitler, som ikke er indeholdt i det foreliggende uddrag.

This thesis assesses the so‑called plea discount in section 82(1)(9) of the Danish Criminal Code following Act No. 661 of 11 June 2024, which revised the provision so that a confession can operate as a mitigating factor without requiring full admission or self‑identification. Building on the Rørdam Committee’s proposals and the stated aim to simplify procedure and save resources, the study examines how courts apply the provision in practice, including the weight given to the timing and scope of the confession and its procedural economy, and how cases are handled when confessions are made during the main hearing or only cover some counts. Using the legal‑dogmatic method, it analyzes preparatory works, prosecutorial guidance, the rules on confession cases in the Administration of Justice Act, and early case law from 2024–2025 across narcotics, economic, weapons and violent/person‑dangerous offences, supplemented by legal scholarship and a critical reading of, inter alia, Jørn Vestergaard’s commentary. On this basis, the thesis maps initial application patterns and legal uncertainties and evaluates the extent to which the reform’s resource‑saving objective is realized in practice; specific findings are presented in later chapters not included in the present excerpt.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]