Tidlig indsats i børnehaver - en kvalitativ undersøgelse af børnehavepædagogers arbejde med tidlig identificering af risici for mistrivsel og egentlig mistrivsel
Oversat titel
Early intervention in daycare centers - a study of how pedagogues work with early identification of perceived and real risk.
Forfatter
Ankersen, Hanne
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-05-31
Antal sider
93
Resumé
Dette speciale undersøger, hvad tidlig indsats betyder i den daglige praksis i daginstitutioner, når pædagoger arbejder med at identificere børn i risiko på et tidligt tidspunkt. Studiet er kvalitativt og bygger på seks dybdegående interviews med pædagoger fra fem institutioner i Aalborg Kommune med børn i alderen 3–6 år. Tilgangen er filosofisk hermeneutisk, dvs. en fortolkende metode, der søger at forstå pædagogernes erfaringer og meningsdannelser. Analysen er abduktiv, hvilket betyder, at den veksler mellem data og teori for at finde den mest plausible forklaring. Teoretisk trækker studiet på Berger & Luckmann (om hvordan sociale virkeligheder skabes gennem samspil) og Goffman (om hvordan afvigelse opstår og håndteres i hverdagsinteraktioner; mikrosociologi). Analysen peger på tre hovedfund: 1) Pædagogerne skelner mellem opfattet risiko og faktisk risiko. Opfattet risiko knyttes ofte til barnets sociale og familiemæssige baggrund, mens faktisk risiko knyttes til observeret adfærd i institutionen. Der ses en tendens til, at bekymringer baseret på baggrund til tider kan være overdrevne eller ubegrundede, og der er risiko for stigmatisering af nogle børn på baggrund af deres baggrund. 2) Samarbejdet med socialrådgivere præges af, at parterne tilhører forskellige “delverdener” med hver deres faglige sprog, teorier og arbejdsformer. Det kan føre til forskellige risikovurderinger, og pædagogernes rolle i forhold til socialrådgiverne fremstår uklar. Nogle lader sig overtale til ikke at lave underretning, mens andre, når en sag er underrettet uden opfølgende tidlig indsats, forklarer det med manglende ressourcer snarere end at placere skyld. Overordnet synes samarbejdet ofte mere at handle om at videregive information eller underretninger end om fælles beslutninger. 3) Forældre er en anden central aktør. Pædagogerne indtager en beskyttende rolle over for forældre, men det kan samtidig indirekte gøre forældrene opmærksomme på, at de opfattes som afvigende. Tilsammen viser studiet, hvordan tidlig identifikation former pædagogisk praksis og relationerne mellem pædagoger, socialrådgivere og forældre, med både faglige skøn og potentielle bivirkninger som stigmatisering og uklare samarbejdsroller.
This master's thesis examines what early intervention means in everyday practice in daycare centers when educators work to identify children at risk at an early stage. The study is qualitative and is based on six in-depth interviews with educators in five centers in Aalborg Municipality serving children aged 3–6. The approach is philosophical hermeneutics, an interpretive method used to understand practitioners’ experiences and meaning-making. The analysis is abductive, moving between data and theory to find the most plausible explanation. The framework draws on Berger & Luckmann (how social realities are constructed) and Goffman (how deviance is produced and managed in everyday interactions; microsociology). Three main findings emerge: 1) Educators distinguish between perceived risk and actual risk. Perceived risk is often tied to a child’s social and family background, while actual risk is tied to observed behavior in the center. Concerns based on background can at times be excessive or unfounded, creating a risk of stigmatizing some children because of their background. 2) Collaboration with social workers is shaped by the fact that the professions inhabit different “sub-worlds” with distinct theories, methods, and vocabularies. This can lead to different risk assessments, and the educators’ role vis-à-vis social workers appears unclear. Some are persuaded not to file a referral, while others, when a case has been referred and no early intervention follows, attribute inaction to lack of resources rather than assigning blame. Overall, the collaboration often seems more about passing on information or referrals than making joint decisions. 3) Parents are another key actor. Educators adopt a protective stance toward parents, but this can indirectly make parents aware that they are being seen as deviant. Taken together, the study shows how early identification shapes pedagogical practice and the relationships among educators, social workers, and parents, with professional judgment intertwined with potential side effects such as stigmatization and unclear collaborative roles.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord