Tidens usynlige magt

Abstract

Dette speciales fokusområde er tidsforståelsers betydning i det sociale arbejde. Tid har stor betydning i vores samfund, da samfundets orden og struktur er baseret på tid, og hvornår noget skal finde sted. Samtidig er tiden essentiel for menneskets måde at forstå og opleve verden på. I forlængelse her af er tidsforståelsen et grundvilkår, der udstikker rammerne for, hvordan det sociale arbejde ser ud, samt hvordan aktører i det sociale arbejde agerer i forbindelse med det sociale arbejde. Imidlertid er tidsforståelsens betydning for socialarbejde et relativt ubeskrevet blad forskningsmæssigt. Derfor har jeg fundet det relevant at bidrage til dette studium at tidsforståelsen ved at foretage en nærmere undersøgelse af, hvordan tid og tidsforståelser har betydning i det sociale arbejde. Mere konkret beskæftiger dette speciale sig med hvilke forskellige tidsforståelser der findes hos henholdsvis arbejdsløse klienter og socialarbejdere i det sociale arbejde, der omfatter aktiverende social indsats samt hvordan det sociale arbejde påvirkes af disse tidsforståelser. Min undersøgelse er foretaget fra en socialkonstruktivistisk optik på baggrund af tre fokusgrupper med socialarbejdere samt 10 individuelle interview med klienter fra tre forskellige aktiveringstilbud ved anvendelse af en kvalitativ diskursiv interviewmetode. Jeg har i forlængelse heraf foretaget min analyse på baggrund af 170 siders transskriberede interviews. I forbindelse med hvilke tidsforståelser, der findes hos klienter og socialarbejdere i det sociale arbejde, der omfatter aktiverende social indsats, viste min undersøgelse, at alle informanter overordnet set havde en forståelse af tiden som en lineær størrelse som fælles referenceramme, samt at alle informanterne italesatte en fælles forståelse af samfundstiden. For socialarbejderne gjorde det sig særligt gældende, at de havde mange fælles tidsforståelser på tværs af de tre aktiveringstilbud, samt at disse forståelser lagde sig op af samfundstiden, mens det for klienterne gjorde sig særligt gældende, at de bevægede sig mellem flere forskellige subjektpositioner som hhv. klient, arbejdende og privatperson, og at der til disse subjektpositioner knyttede sig nogle meget forskelligartede tidsforståelser. Der var også en tendens til, at bestemte tidsforståelser knyttede sig til bestemte klienttyper. Jeg identificerede i alt 19 forskellige diskurser om tid hos mine informanter. I forbindelse med hvordan det sociale arbejde med aktiverende social indsats påvirkes af tidsforståelserne hos klienterne og socialarbejdene, viste min undersøgelse at socialarbejdernes tidsforståelser bl.a. fik betydning i det sociale arbejde ved at påvirke rammerne for aktiveringstilbuddene, indholdet af aktiveringsforløbene, planerne for klienternes aktiveringsforløb og fremtid, tilgangen til klienterne og ved at føre til tidsstyring og sanktionering i relation til det sociale arbejde. Tidsforståelserne der knyttede sig til klienternes subjektposition som klient påvirkede det sociale arbejde ved at have indflydelse på klienternes måde at indgå i forløbet på, mens tidsforståelserne der knyttede sig til deres subjektposition som privatperson bl.a. havde betydning for strukturen og indholdet i deres dagligdag, når de gik derhjemme som ledige. Min analyse viste i forlængelse heraf, at der var en generel tendens til, at ikke alle forståelser af tid blev godtaget i det sociale arbejdes regi, og at det at følge et aktiveringsforløb derfor var ensbetydende, at klienterne måtte undertrykke deres alternative tidsforståelser og indordne sig de dominerende tidsforståelser i det sociale arbejde og samfundet. Der var således en tendens til, at de hegemoniske diskurser om tid i det sociale arbejde undertrykte de tidsforståelser, der ikke passede ind i det sociale arbejdes regi. På trods af denne undertrykkelse af alternative tidsforståelser i det sociale arbejdes regi, var der dog nogle af klienterne, der aktivt modstod tidshegemoniet ved at opretholde deres egne praksisser og tidsforståelser, når de ikke var i kontakt med socialarbejderne og det sociale system. Disse egne praksisser blev dels opretholdt som følge af tidsforståelser, der var dybt indlejret i klienternes habitus efter lang tids ledighed. Og herudover blev de opretholdt som et led i klienternes autopoietiske selvopretholdelsesprocesser, som følge af, at det stred imod deres selvopretholdelse at orientere sig mod samfundstidens tidsmæssige normer, når de gik hjemme og var ledige. I forbindelse med forholdet mellem de forskellige tidsforståelser og deres betydning, viste min undersøgelse, at alle de 19 forskellige tidsforståelser, jeg har identificeret hos klienter og socialarbejdere påvirker det sociale arbejde i et eller andet omfang – hvad enten det er selve det sociale arbejde på aktiveringstilbuddene eller resultaterne af det sociale arbejde. I forlængelse heraf har socialarbejdernes tidsforståelser og samfundstiden størst betydning for det sociale arbejdes udformning og resultater i forbindelse med den aktiverende sociale indsats indenfor aktiveringstilbuddene, mens klienternes alternative tidsforståelse har størst betydning for, hvorvidt det sociale arbejde får resultater på sigt, samt hvorvidt det overhovedet er muligt at udføre det sociale arbejde med social aktiverende indsats.

This thesis discusses the importance of perceptions of time in social work. Time holds great significance in general society. Indeed the order and structure of society is based on time and when certain events are meant to occur. Time is also essential to man’s understanding and experience of the world. Hence, perception of time is a basic function that defines both the circumstances of social work, as well as the way in which individuals behave in the context of social work. Yet, perception of time remains a somewhat unexplored territory academically. For those reasons I have found it relevant to contribute to the studies of perceptions of time, specifically by examining its significance in the context of social work. Concretely this thesis discusses the various perceptions of time found among unemployed clients and social workers within the type of social work that aims at social activation. The thesis also discusses how these perceptions of time affect that social work. My study employs a social constructionist approach. It is based on three focus group interviews with social workers and ten individual interviews with clients from three different social activation programs using a qualitative discursive method. The study’s analysis is based on the 170 page long transcription of these interviews. With regard to the perceptions of time found among clients and social workers within social work that aims at social activation, my study shoved that all interviewees had a similar basic perception of time as a linear phenomenon. All interviewees also articulated a joint perception of time in general society. For the social workers it was particularly evident that they had many joint perceptions of time across the three social programs for activation. These perceptions of time all related to time in general society. However, for the clients it was particularly evident that they shifted between a number of different subject positions, such as client, employee and private individual. These varied subject positions entailed some very different perceptions of time. There was also a tendency for certain perceptions of time to relate to certain types of clients. All in all, I identified nineteen different discourses on time used by my interviewees. Concerning how the clients’ and social workers’ perceptions of time affects the actual social work aimed at social activation, my study shoved that there was indeed an impact. The social workers’ perceptions of time were shown to affect the framework of the social programs for activation, the content of the social activation process, the planning of clients’ social activation process and future, as well as the general approach towards clients. The social workers’ perceptions of time were also found to lead to time managing and sanctioning in relation to social work. The perceptions of time that related to the clients’ subject positions as clients were shown to impact the social work by influencing the way in which the clients engage in the social activation process. The perceptions of time that related to the clients’ subject positions as private individuals were shown to impact the structure and content of the clients’ daily life while unemployed. My subsequent analysis shoved a general tendency towards some perceptions of time not being accepted within the context of social work. Social activation process therefore required clients to suppress the alternative perceptions of time and adhere to the dominant perceptions in social work and society. Thus, there was a tendency for the hegemonical discourses on time in social work to suppress the perceptions of time that did not fit into the context of social work. In spite of this suppression of alternative perceptions of time some clients actively resisted the time hegemony by maintaining their individual practices and perceptions of time when not in contact with their social worker or the social system. These individual practices were partly maintained as a consequence of perceptions of time that were deeply embedded in the clients’ habitus after long periods of unemployment. They were also maintained as a part of the client’s autopoietic processes of self preservation. Adherence to general society’s temporal norms contradicted their self preservation during these periods of unemployment, where most of the clients’ time was spend at home. Regarding the relationship between these varied perceptions of time and their significance, my study shoved that all the nineteen different perceptions that were identified among clients or social workers influence the social work in one way or another – whether it be the actual social work in activation programs or the results of the social work. The social workers’ perceptions of time and the general perception of time in society have the greater influence on the shape and results on the social work in connection with the social activation programs efforts towards social activation. The clients’ alternative perceptions of time have the greater influence on the long term results of the social work and whether it is even possible to perform social work aimed at social activation.

A master thesis from Aalborg University

Tidens usynlige magt