Forfatter(e)
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2024
Afleveret
2024-05-30
Antal sider
72 pages
Abstract
Dette speciale tager udgangspunkt i en case fra et fire måneders praktikforløb i en almen- og specialbørnehave i forbindelse med musikterapistudiet på Aalborg Universitet i Danmark. Klienten i casen er en 5-årig pige med 2q37 deletionssyndrom, infantil autisme og intellektuel udviklingsforstyrrelse. Interaktion er grundlaget for menneskers sociale liv og udvikling og har afgørende betydning for en sund relation. En meningsfuld interaktion kan bidrage til og give gode forudsætninger for et barns udvikling af sociale, kognitive og emotionelle færdigheder. Gennem musik kan der skabes kontakt og kommunikation, hvilket gør det til et effektivt redskab til at fremme interaktion og samspil. Dette fænomenologiske, mixed method casestudie har til formål at undersøge og belyse vigtige elementer i musikterapien, som har indflydelse på interaktionen mellem et barn med 2q37 deletionssyndrom, infantil autisme og intellektuel udviklingsforstyrrelse og en musikterapeut. Studiet er baseret på et mixed method casestudie, som tager udgangspunkt i udvalgte sekvenser fra tre videofilmede sessioner fra musikterapiforløbet. Gennem en fænomenologisk tilgang analyseres videomaterialet ved hjælp af en tredelt analyse, hvor der anvendes tre forskellige assessmentredskaber, som er The Individualized Music Therapy Assessment Profile (IMTAP), Assessment of the Quality of Relationship (AQR) og KAtagoriensystem MUsikTHErapie (KAMUTHE). Disse assessmentredskaber har henholdsvis kvantitativ og kvalitativ kvalitet, som bidrager til specialets anvendte metode, som er mixed method. Analysens resultater viser, at interaktionen mellem barnet og musikterapeuten er bygget op om et interaktionstema, hvor afstemning af hinanden spiller en stor rolle i interaktionen og samspillet. Resultaterne indikerer, at barnet reagerer på musikterapeutens musik og musikalske cues og viser øget opmærksomhed og sociale færdigheder gennem blikretning og rytmiske bevægelser. Synkronisering og fælles opmærksomhed opstår især, når musikterapeuten spiller, mens bjælder på barnets ankel forstyrrer interaktionen. Over sessionerne øges barnets opmærksomhed og deltagelse, hvilket resulterer i større tryghed og mere interaktion. Studiet konkluderer og identificerer fem hovedelementer, som værende afgørende for interaktionen: (1) interaktionstemaet, (2) musikken, (3) afstemning, (4) synkronisering og (5) nærvær. (1) Interaktionstemaet skaber tryghed og forudsigelighed, (2) musikken fremmer engagement og regulerer arousal, (3) afstemning skaber de bedste forudsætninger for barnets deltagelse og giver følelsen af at blive set og forstået, (4) synkronisering styrker samhørighed og (5) nærvær styrker en positiv social relation. Undersøgelsen viser desuden, at musikterapi har en positiv indvirkning på interaktionen mellem barnet og musikterapeuten.
This master’s thesis is based on a case from a four-month internship at a general kindergarten inclusive of special needs children as part of the music therapy program at Aalborg University in Denmark. The client in this case is a five-year-old girl with 2q37 deletion syndrome, infantile autism, and intellectual disability. Interaction is essential to human social life and development and is crucial for a healthy relationship. Meaningful interactions can foster the development of a child's social, cognitive, and emotional skills. Music facilitates contact and communication making it a powerful tool for enhancing interaction and engagement. This phenomenological, mixed-method case study aims to explore and highlight important elements in music therapy that influence the interaction between a child with 2q37 deletion syndrome, infantile autism, and intellectual disability, and a music therapist. The study is based on a mixed-method case study, focusing on selected sequences from three video-recorded sessions of the music therapy intervention. A phenomenological approach is used to analyze the video material through a three-part analysis employing three different assessment tools: The Individualized Music Therapy Assessment Profile (IMTAP), Assessment of the Quality of Relationship (AQR), and KAtagoriensystem MUsikTHErapie (KAMUTHE). These assessment tools provide both quantitative and qualitative data contributing to the mixed-method approach of the thesis. The results of the analysis reveal that the interaction between the child and the music therapist is structured around an interaction theme, with attunement playing an important role in the interaction and engagement. The results shows that the child responds to the music therapist's music and musical cues, demonstrating increased attention and social skills through gaze and rhythmic movements. Synchronization and joint attention are particularly evident when the music therapist plays, although bells on the child's ankle sometimes disrupt the interaction. Over the sessions, the child's attention and participation increase resulting in greater security and more interaction. The study concludes and identifies five key elements as crucial for the interaction: (1) the interaction theme, (2) the music, (3) attunement, (4) synchronization, and (5) therapeutic presence. (1) The interaction theme creates a sense of security and predictability, (2) the music promote engagement and regulates arousal, (3) attunement optimizes conditions for the child's participation and provides a sense of being seen and understood, (4) synchronization strengthens the sense of connectedness, and (5) therapeutic presence enhances a positive social relationship. The study further demonstrates that music therapy positively influences the interaction between the child and the music therapist. Keywords: Music therapy, child, interaction, 2q37 deletion syndrome, infantile autism, intellectual developmental disorder, phenomenological approach, mixed method.
Emneord
Kolofon: Denne side er en del af AAU Studenterprojekter — Aalborg Universitets studenterprojektportal. Her kan du finde og downloade offentligt tilgængelige kandidatspecialer og masterprojekter fra hele universitetet fra 2008 og frem. Studenterprojekter fra før 2008 kan findes i trykt form på Aalborg Universitetsbibliotek.
Har du spørgsmål til AAU Studenterprojekter eller Aalborg Universitets forskningsregistrering, formidling og analyse, er du altid velkommen til at kontakte VBN-teamet. Du kan også læse mere i AAU Studenterprojekter FAQ.