Lærersamarbejdets muligheder

Horsholt, Jens Jakob

4. semester

Master i Læreprocesser (MLP) (Efter- og videreuddannelse)

2024

2024-05-31

54 pages

Denne undersøgelse bruger aktionsforskning til at undersøge, hvordan professionelle læringsfællesskaber (PLF) kan forbedre samarbejdet blandt gymnasielærere om udvikling af undervisningspraksis. Resultaterne viser, at PLF understøttede teamets samarbejde på flere måder. For det første blev teamet mere selvledende, da deltagerne udviklede fælles værdier og en fælles vision, som blev understøttet af standardiserede praksisser som brugen af cooperative learning-øvelser. Læringscirklen blev brugt som en metode til selvundersøgelse. PLF's fokus på læring hjalp teamet med at koncentrere sig om positive læringsindikatorer frem for negative, hvilket stemte overens med deres vision. For det andet blev udviklingen af undervisningspraksis drevet af teamets undersøgende tilgang gennem hele processen, hvor de brugte Timperleys læringscyklus til at identificere elevernes behov og engagerede sig i reflekterende dialoger, hvilket førte til professionel læring og formuleringen af en fælles didaktisk metode og sprog. For det tredje styrkede det fællesskabet, hvilket igen styrkede samarbejdet. PLF udfordrer medlemmerne til at tage interpersonelle risici, hvilket skaber en sårbarhedsbaseret tillid, der tilskynder yderligere risikotagning og kritisk venskab blandt teammedlemmerne. På trods af, eller måske netop fordi, PLF bygger på frivillighed, bidrog det til udviklingen af lærersamarbejdet. Dog er det ikke nødvendigvis en løsning på, hvordan PLF kan udbredes i den danske gymnasieskole, da denne model også indebærer udfordringer.

This study employs action research to investigate how Professional Learning Communities (PLCs) can enhance collaborative efforts among high school teachers in developing teaching practices. The findings indicate that PLCs supported the team's collaboration in several ways. Firstly, the team became more self-directed as participants developed shared values and a common vision, reinforced by standardized practices such as using cooperative learning exercises. The learning cycle was used as a method for self-investigation. The PLC's focus on learning helped the team concentrate on positive learning indicators rather than negatives, aligning with their vision. Secondly, the collaborative development of teaching practices was driven by the team's investigative approach throughout the process, utilizing Timperley's learning cycle to identify student needs and engage in reflective dialogues, leading to professional learning and the formulation of a shared pedagogical method and language. Thirdly, the strengthened community bolstered the collaborative efforts. PLCs inherently challenge members to take interpersonal risks, fostering a vulnerability-based trust that encouraged further risk-taking and critical friendship among team members. Despite or perhaps because of its voluntary nature, the PLC contributed to the development of teacher collaboration, although this model's scalability within the Danish high school system presents challenges.

Professionelle læringsfællesskaber ; Gymnasieskolen

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter