The German Energiewende - Assessment of the Renewable Energy Levy framework instancing German steel industry
Author
Kern, Annabelle Rahel
Term
4. Term
Publication year
2014
Pages
61
Abstract
Verden kan ikke blive ved med at basere sin elforsyning på fossile brændsler. Derfor kræver vejen mod et bæredygtigt energisystem klare politiske rammer, så de globale, europæiske og nationale mål i 2050 kan nås. Tysklands lov om vedvarende energi blev indført i 2000 og er under fornyet revision i 2014. Mange interessenter fremlægger analyser og forslag, især om afgiften til vedvarende energi – et tillæg på elregningen, der finansierer støtte til vedvarende energi. Denne afhandling samler og diskuterer forslag og modeller med fokus på denne afgift. Den energiintensive industri, især stålindustrien, er en central del af Tysklands værdikæde. En stor del af afgiften går ikke direkte til at udbygge vedvarende energi, men til at finansiere undtagelser for særligt udsatte virksomheder. Samtidig har elmarkedet svært ved at integrere den voksende mængde vedvarende energi, hvilket skaber ekstra omkostninger, der også dækkes via afgiften. Ekspertinterviews viser, at der findes gennemførlige forbedringer. Afhandlingen vurderer, at den tyske stålindustri kan forblive internationalt konkurrencedygtig, hvis reglerne justeres. Den særlige udligningsordning for meget energiintensive virksomheder bør fortsætte, med mindre ændringer i rabatniveauet, men med skærpede kriterier, så færre virksomheder får fuld undtagelse. Større vedvarende anlæg bør sælge strøm mere efterspørgselsorienteret, fx gennem direkte markedsføring, for at lette integrationen og reducere omkostningerne. El, der produceres internt af biprodukter, bør fortsat være fritaget af hensyn til tillidsbeskyttelse. Nyetablerede anlæg kan delvist pålægges afgiften. For at sikre fremtidige effektiviseringsinvesteringer anbefales det, at virksomheder indfører certificerede energiledelsessystemer og bruger dem mere konsekvent, så en større andel af stålet kan produceres i elektriske ovne. Derudover bør CO2-besparende teknologier indføres i stålproduktion med basic oxygen furnace (konventionel ilt-konverterproces).
The world cannot keep relying on fossil fuels for electricity. Reaching the 2050 global, European, and national targets requires clear policy. Germany’s Renewable Energies Act, first adopted in 2000, is being revised in 2014. Stakeholders have published analyses and proposals, especially about the Renewable Energy Levy—a surcharge on electricity bills that funds support for renewables. This thesis compiles and discusses proposals and models focused on this levy. Energy‑intensive industry, particularly steel, is a key part of Germany’s value chain. A sizable share of the levy does not directly expand renewables but covers exemptions for privileged industries. At the same time, the power market struggles to integrate the growing volume of renewable electricity, creating additional costs that are also covered by the levy. Expert consultations indicate realistic improvements. The thesis concludes that Germany’s steel industry can remain internationally competitive if policies are adjusted. The special equalization scheme for highly energy‑intensive firms should continue, with minor changes to the discount level but stricter eligibility criteria so fewer companies are fully exempt. Large renewable plants should market their electricity in a more demand‑oriented way, for example through direct marketing, to ease integration and reduce costs. On‑site electricity from industrial by‑products should remain exempt due to protection of confidence. Newly installed plants could pay part of the levy. To secure future efficiency investments and support a shift toward more electric steelmaking, companies should adopt certified energy management systems and implement them more rigorously. In addition, CO2‑saving technologies should be introduced in Basic Oxygen Furnace steel production.
[This abstract was generated with the help of AI]
Documents