The Endgame of Emojis: Analysing Emoji Policy
Author
Rønsbro, Silas Nørlem
Term
4. semester
Education
Publication year
2023
Submitted on
2023-12-20
Pages
80
Abstract
Emojis are now central to digital communication. The Unicode Consortium, a non-profit with members such as Apple, Google, and Microsoft, sets the Unicode Standard, used on over 98% of all websites. Voting members pay $50,000 per year. When the Consortium added the first emojis in 2010, it launched emojis as we know them today. This thesis examines emojis from a poststructuralist perspective, asking how meaning and power both shape and are shaped by these symbols. It begins with a literature review on whether emojis function as a language and how the Consortium’s decisions affect diversity, race, and capitalism. Drawing on Ferdinand de Saussure’s concept of the linguistic sign, it argues that emojis in their current form do not constitute a language. The analysis then uses Michel Foucault’s idea of power relations to understand the Consortium’s governance of emoji users. It proposes the term selecting of emojis as a label for the Consortium’s full emoji policy and treats emojis as expressions of that policy. Using Bacchi and Goodwin’s What’s the Problem Represented to Be? framework, the study investigates how the Consortium represents its selecting in practice: the historical inclusion of flag emojis (2010–2023) as a case of cultural diversity, the criteria for admitting new emojis, and strategy documents about the future of emojis. Findings show that, in the Consortium’s own representations, the main problem is whether to add more emojis. Subproblems are framed as (1) the risk that users may not use new emojis, (2) the costs of adding them, and (3) political criticism about including or excluding specific emojis. The Consortium portrays selection as politically unproblematic by invoking technological neutrality, withholding detailed justifications for individual choices, and promoting ambiguous emojis as building blocks so users can create meaning instead of expanding the set. The analysis also finds that policy tends to favor countries whose flags were included in the 2010 set: the United States, the United Kingdom, France, Germany, Spain, Italy, Russia, China, South Korea, and Japan. The original proposal aimed to limit the set to 719 emojis, linked to those used by Japanese mobile phone users. Because the Consortium emphasizes usage as a criterion, today’s emojis still reflect biases from that starting point and suggest an intended user base aligned with those early inclusions. Furthermore, equating usage with the cost of adding emojis mirrors the economic burden on corporate members who must implement new emojis in operating systems. In practice, the Consortium’s governance of emojis is interpreted as expressing capitalist logics such as profit, despite its non-profit status. Finally, the study considers how workable the building-block approach is for users and discusses the Consortium’s de facto monopoly on emojis: the benefits of global standardization weighed against the drawbacks of a profit-oriented ecosystem.
Emojis er blevet centrale i digital kommunikation. Unicode-konsortiet, en non-profit organisation med medlemmer som Apple, Google og Microsoft, fastlægger Unicode-standarden, der bruges på over 98 % af alle websites. Medlemmer med stemmeret betaler 50.000 $ årligt. Da konsortiet i 2010 tilføjede de første emojis til standarden, tog emojis fart, som vi kender dem i dag. Specialet undersøger emojis i et poststrukturalistisk perspektiv: hvordan betydning og magt både former og formes af disse symboler. Først gennemgår det litteratur om, hvorvidt emojis fungerer som et sprog, og hvordan konsortiets beslutninger påvirker mangfoldighed, race og kapitalisme. Dernæst, med udgangspunkt i Ferdinand de Saussures begreb om det sproglige tegn, argumenteres der for, at emojis i deres nuværende form ikke udgør et sprog. Analysen anvender Michel Foucaults forståelse af magtrelationer til at belyse Unicode-konsortiets styring af emoji-brugere. Specialet foreslår begrebet udvælgning af emojis som samlebetegnelse for konsortiets emoji-politik og ser emojis som udtryk for denne politik. Med Bacchi og Goodwins ramme What’s the Problem Represented to Be? undersøges, hvordan konsortiet fremstiller sin udvælgning i praksis: den historiske optagelse af flag-emojis (2010–2023) som et tilfælde af kulturel mangfoldighed, kriterierne for at optage nye emojis og strategidokumenter om emojis’ fremtid. Resultaterne viser, at det primære problem i konsortiets egne fremstillinger er spørgsmålet om at tilføje flere emojis. Underproblemer beskrives som (1) risikoen for, at brugere ikke anvender nye emojis, (2) omkostningerne ved at tilføje dem og (3) politisk kritik af at inkludere eller udelade bestemte emojis. Konsortiet præsenterer udvælgelsen som politisk uproblematisk ved at henvise til teknologisk neutralitet, undlade detaljerede begrundelser for enkeltvalg og fremme tvetydige emojis som byggesten, så brugere kan skabe betydning frem for at udvide sættet. Analysen finder også, at politikken i høj grad begunstiger de lande, hvis flag kom med i 2010-sættet: USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien, Rusland, Kina, Sydkorea og Japan. Den oprindelige emoji-indsats sigtede mod at begrænse sættet til 719 emojis, knyttet til japanske mobilbrugeres brug. Fordi konsortiet lægger vægt på brug som kriterium, afspejler dagens emojis stadig skævheder fra udgangspunktet og antyder en tilsigtet brugergruppe i tråd med de tidlige inklusioner. Desuden viser koblingen mellem brug og omkostninger ved at tilføje emojis den økonomiske byrde for de virksomhedsmæssige medlemmer ved at implementere nye emojis i operativsystemer. I praksis tolkes konsortiets styring af emojis som udtryk for kapitalistiske logikker som profit, trods status som non-profit. Afslutningsvis diskuteres brugbarheden af byggestens-tilgangen for brugere og Unicode-konsortiets de facto monopol på emojis: fordelene ved global standardisering holdt op imod ulemper ved et profit-orienteret økosystem.
[This apstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]