The Diva Next Door
Oversat titel
The Diva Next Door: En undersøgelse af den skotske sangerinde Eddi Readers selviscenesættelse - set i forhold til hendes musik
Forfatter
Ludvigsen, Malene Majdall Moesgaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2010
Afleveret
2010-12-01
Antal sider
122
Abstract
Selvpromovering er en gammel måde at forme og dele sin identitet på og blev i det 20. århundrede tæt knyttet til berømmelse og massemedier. Denne afhandling undersøger, hvordan den skotske sanger Eddi Reader bruger selvpromovering, og hvordan det hænger sammen med hendes musik og offentlige persona. Med Allan Moores autenticitetsteori—som spørger hvem, snarere end hvad, der opfattes som autentisk—argumenterer afhandlingen for, at autenticitet er nøglen til at forstå selvpromovering. Diskussionen trækker også på Anthony Giddens og Thomas Ziehe for at forklare, hvorfor moderne mennesker reflekterer over sig selv i jagten på mening midt i social usikkerhed. Analysen peger på, at Reader i sin solokarriere har bevæget sig fra poporienteret til folkorienteret kunstner, fra et alternativt, eksperimenterende udtryk til et mere modent, impulsivt og intimt. Dokumentationen omfatter analyser af to sange og musikvideoer—'Joke (I’m Laughing)' og 'Roses'—hendes stigende brug af interaktive og sociale medier til at holde tæt kontakt med fans, samt en mere fremtrædende brug af 'geno-sang' (som betoner stemmens kropslige og teksturelle kvaliteter) sammen med ekspressive optrædengesture. Personlige kampe i 1990’erne synes at have styrket musikkens integritet og understøttet en passioneret, nærværende livsform. Afhandlingen spørger, om en person, der reflekterer over sin egen autenticitet, stadig kan betragtes som autentisk. Ziehes idé om kulturel orientering fremstiller Readers stræben efter autenticitet som et svar på social usikkerhed; men hvis mange bruger refleksion til at udfylde en følelse af meningsløshed (som Giddens og Ziehe foreslår), behøver ønsket om at være autentisk ikke at føles uautentisk. Wendy Donigers syn på, at vi præsenterer flere jeg’er i relation til andre, hjælper med at omfortolke Readers selvpromovering: Hendes karriere kan læses som en projektion af indre konflikt og en søgen efter mening, samtidig med at hun erkender sin afhængighed af publikum. Afhandlingen konkluderer, at Reader sandsynligvis bevidst promoverer de jeg’er, hun ønsker skal definere hende som sanger og menneske, hvilket kan dække over andre jeg’er—ligesom de fleste af os—uden at gøre hende mindre autentisk. Hun bevarer spor af tidligere diva-lignende udtryksfuldhed og fremstår samtidig jordnær som mor til to, hvilket får hende til at fremstå som 'The Diva Next Door'.
Self-promotion is a long-standing way people shape and share their identities, and in the 20th century it became closely tied to celebrity and mass media. This thesis examines how Scottish singer Eddi Reader uses self-promotion and how it connects to her music and public persona. Using Allan Moore’s authenticity theory—which asks who, rather than what, is judged to be authentic—it argues that authenticity is central to understanding self-promotion. The discussion also draws on Anthony Giddens and Thomas Ziehe to explain why modern individuals engage in self-reflection as they seek meaning amid social uncertainty. The analysis indicates that in her solo career Reader has shifted from a pop-oriented to a folk-oriented artist, moving from an alternative, experimental style to a more mature, impulsive, and intimate expression. Evidence includes analyses of two songs and music videos—'Joke (I’m Laughing)' and 'Roses'—her increasing use of interactive and social media to maintain close ties with fans, and a more prominent use of 'geno-song' (emphasizing the physical, textural qualities of the voice) alongside expressive performance gestures. Personal struggles in the 1990s appear to have strengthened the integrity of her music and supported a passionate, present way of living. The thesis asks whether someone who reflects on their own authenticity can still be considered authentic. Ziehe’s idea of cultural orientation frames Reader’s search for authenticity as a response to social uncertainty; yet if many people use reflection to fill a sense of meaninglessness (as Giddens and Ziehe suggest), the desire to be authentic need not feel inauthentic. Wendy Doniger’s view that we present multiple selves in relation to others helps reframe Reader’s self-promotion: her career can be read as projecting inner conflict and a search for meaning, while acknowledging dependence on her audience. The thesis concludes that Reader likely promotes the selves she wishes to define her as a singer and person, which may obscure other selves—much as most people do—without making her seem less authentic. She retains traces of earlier diva-like expressiveness while embodying a down-to-earth, mother-of-two persona, coming across as 'the Diva Next Door'.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord
