AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
A master thesis from Aalborg University

Dialogen, hvad siger den? - et studie af betydninger for dialogen gennem en projektgruppe i byggeriet

[The dialogue, what does it say? - a study of the meanings of the dialogue through a project in construction industry]

Forfatter(e)

Semester

4. semester

Uddannelse

Udgivelsesår

2017

Afleveret

2017-01-05

Antal sider

109 pages

Abstract

Den måde byggebranchen kommunikerer på, bliver fortsat mere digital, hvilket forandrer rammerne for verbal dialog i et projektarbejde. Toneangivne parter i byggebranchen ønsker, særligt gennem det seneste årti, at sætte fokus på udvikling af byggeriets konkurrenceevne. Gennem et antal udgivelser og introduktion af teknologiske værktøjer er det en ambition at øge produktiviteten. I en tid hvor digitale medier har vundet stor indflydelse på måden at kommunikere på, vender denne undersøgelse blikket mod den verbale dialog. Der afholdes mange møder i byggeriet. Møder der ofte sker mellem aktører med forskellige og modsatrettede interesser. I den dialog der skal forene interesser, ser undersøgelsen på, hvad der bliver så betydende i en dialog, at det kommer til at påvirke dialogen. Ved at observere fire møder i to forskellige projektgrupper, betragtes en række dialoger. Gennem en kondensering, ses tre centrale temaer. Disse temaer retter et fokus på byggeriets placering, disponering og facader, som projektarbejdets udfordringer. For at dykke ned i disse udfordringer, identificeres dialoger der skaber forandringer, eller konflikter mellem aktører. Disse påvirkninger analyseres, ved hjælp af aktør-netværksteori. Teorien ser på de roller aktører tager, eller tildeles, af andre aktører. Videre viser analysen hvilke elementer, eller fænomener der får tilstrækkelig betydning for dialogen, til at det kommer til at få indflydelse på dialogen og betydning for projektgruppens aktører. Gennem analysens bearbejdning åbner dette for dialogens relationer til konfliktens verden og giver også anledning til at se på mere grundlæggende menneskelige aspekter af dialogen. Ved at interviewe tre forskellige roller fra de fire møder, inddrages perspektiver fra aktørerne selv. Analysen viser hvordan formelle og særligt uformelle og uskrevne regler, påvirker dialogen. Aktørers forhold til projektets og dialogens abstraktionsniveau, kommer på samme måde, som genkendelige udfordringer fra egen hverdag, til at få betydning for aktørers lyst og evne til at deltage i dialogen. Sammen med en indikation om at det niveau en rolle er defineret på, betyder noget for dialogen, udgør disse tre betydninger de væsentlige fund i undersøgelsen.

Key findings of the report show how formal and especially informal unwritten rules influence the dialogue and the actors’ relationship to each other and their willingness and ability to participate. Communication in the construction industry continues to become more digital, which changes the context of personal interaction in project work. Major players in the construction industry are focusing on becoming more competitive. Their ambition is to increase productivity by incorporating more technology. In an age where digital media dominates the means of communication, this research turns its focus to verbal dialogue. In the construction industry, many meetings are held by actors of varying roles and even competing interests – interests which need reconciled. This research investigates factors that may affect the dialogue and, therefore, the reconciliation of interests. Observation was made of a number of dialogues conducted at four meetings in two different projects. Upon condensing the dialogues, three central themes emerge as challenges to the project: the building’s location, disposition, and facade. After conducting a deeper and more thorough analysis, the dialogues that create change or conflicts between actors are identified. This analysis makes use of the actor-network theory, which considers the rolls actors take - or are given by other actors. Furthermore the analysis shows which elements are of significant importance to the dialogue. The analytical process highlights the nature of the conflicts between the dialogues’ relations and provides an opportunity to look at the more fundamentally human aspects of the dialogue. Interviews with actors representing three roles were conducted and their perspectives are included.

Emneord

Dokumenter


Kolofon: Denne side er en del af AAU Studenterprojekter — Aalborg Universitets studenterprojektportal. Her kan du finde og downloade offentligt tilgængelige kandidatspecialer og masterprojekter fra hele universitetet fra 2008 og frem. Studenterprojekter fra før 2008 kan findes i trykt form på Aalborg Universitetsbibliotek.

Har du spørgsmål til AAU Studenterprojekter eller Aalborg Universitets forskningsregistrering, formidling og analyse, er du altid velkommen til at kontakte VBN-teamet. Du kan også læse mere i AAU Studenterprojekter FAQ.