Den rette kropslige fremtoning? - et mixed methods studie af hvordan pædagoger og pædagogmedhjælpere i Guldborgsund Kommune og Københavns Kommune investerer i sundhedskapital

Abstract

Undersøgelsen belyser, hvordan pædagoger og pædagogmedhjælpere fra henholdsvis Københavns Kommune og Guldborgsund Kommune, der arbejder med børn i alderen nul til seks år, investerer i deres velvære, krop og sundhed med henblik på at opnå sundhedskapital. Desuden belyser undersøgelsen, hvilke kommunale ligheder og forskelle, der forekommer samt hvilke årsager og værditillæggelser, der ligger bag investeringerne. Undersøgelsen er udformet som en mixed methods-undersøgelse, hvor kombinationen af kvantitativ survey og kvalitative interviews giver mulighed for at indhente en stor mængde empiri, der både undersøges i bredden og i dybden. Det kvantitative survey er benyttet med henblik på at skabe et bredt overblik over, hvordan populationen af respondenter betragter deres velvære, krop og sundhed, og de overordnede årsager hertil. Den kvalitative empiri supplerer resultaterne af survey-undersøgelsen, da den giver mulighed for at gå i dybden med årsager til investeringerne i sundhedskapital. Kombinationen af metoderne giver således mulighed for at belyse tendenser inden for pædagoger og pædagogmedhjælperes investeringer i sundhedskapital samt mulige årsager hertil. Tilgangen til undersøgelsen har været strukturalistisk konstruktivistisk, hvilket indebærer, at det enkelte menneske er påvirket af objektive strukturer og sociale konstruktioner, som mennesker skaber i samspil. Strukturerne og konstruktionerne bliver bestemmende for, hvordan mennesket handler. Det vil sige, at undersøgelsen foretages med udgangspunkt i det enkelte menneskes subjektive opfattelser, hvormed der tages afstand fra, at viden generaliseres og løsrives fra enhver kontekst. Den teoretiske ramme udgøres af Pierre Bourdieus begreber habitus, felt, kapitaler og doxa samt Kristian Larsens begreb sundhedskapital, der omfatter fem forskellige kroppe; diet body, mental body, physical body, chemical body og surgery body. Empirien udgøres af seks kvalitative interviews med tre pædagoger fra henholdsvis Guldborgsund Kommune og Københavns Kommune samt en survey-undersøgelse besvaret af 118 respondenter, der ligeledes er pædagoger eller pædagogmedhjælpere fra de to kommuner. Der forekommer en række kommunale forskelIe i, hvorledes der investeres i velvære, krop og sundhed, med henblik på at opnå sundhedskapital. I det følgende forekommer der eksempler på nogle af forskellene. Der forekommer kommunale forskelle, idet det i Københavns Kommune er mere udbredt at benytte økologiske fødevarer, mens det i Guldborgsund Kommune er mere udbredt at indtage traditionel dansk mad. Der investeres også forskelligt i den mentale krop, da de strukturelle omgivelser i de to kommuner lægger op til forskellige investeringer. Med det menes, at naturlige omgivelser i Guldborgsund Kommune har en meditativ indvirkning på den enkelte, mens der i Københavns Kommune er mere behov for at institutionalisere meditation og mindfulness. Den fysiske krop tillægges forskellig værdi i de to kommuner. I Københavns Kommune fremgår der en større tendens til at dyrke hårdere fysisk træning - herunder fitness - mens lettere fysisk træning primært dyrkes i Guldborgsund Kommune. Flere investerer i den medicinske krop i Guldborgsund Kommune via medicin for at behandle eller forebygge sygdomme, mens der i Københavns Kommun i højere grad benyttes andre lægemidler. Overordnet set tillægges aktiviteter inden for den kirurgiske krop ikke særlig værdi i forhold til velvære, krop og sundhed. Der fremgår dog en lille overvægt af brugen af kirurgi i Guldborgsund Kommune i forhold til i Københavns Kommune. Det konkluderes, at der er mange forskellige måder at investere i velvære, krop og sundhed på, hvilket afhænger af de forskellige sociale sammenhænge samt forskellige strukturer - herunder de præferencer der tages med fra opvæksten. Eksempelvis fremgår det, at flere af informanterne dyrker de sportsgrene, som de har dyrket gennem deres opvækst, og at deres kostvaner i dag, i høj grad afspejler de kostvaner, de har haft gennem opvæksten. Det konkluderes yderligere, at de værdier, der anses som legitime i de felter, subfelter og sociale rum, man begår sig i, også har stor betydning for, hvorledes der investeres i velvære, krop og sundhed med henblik på at opnå sundhedskapital. Det er således de fælles forståelser, der bestemmer den enkeltes oplevelse af velvære, krop og sundhed, og der er derfor store forskelligheder i, hvad der tillægges værdi i forhold til dette. Desuden konkluderes det, at der er en lang række strukturer, der får indflydelse på den enkeltes måde at handle på. Særligt alder, køn, økonomi, opvækst og socialt samvær har betydning for måden, hvorpå der ageres. Desuden er erhvervet som pædagog eller pædagogmedhjælper af stor betydning for, hvordan der investeres i velvære, krop og sundhed, fordi der stilles krav til den “rette” kropslige fremtoning, der signalerer, at arbejdet kan varetages på bedst mulig vis.

This project investigates how preschool-teachers in Copenhagen or Guldborgsund, invest in their well-being, body and health in order to achieve health capital. Furthermore, the project investigates which similarities and differences occur as well as the causes and values behind the investments in well-being, body and health. The project is structured as a mixed methods study holding a combination of quantitative survey and qualitative interviews. This makes it possible to do a comprehensive empirical research. The quantitative survey is used in this project to provide an overview of the populations well-being, body and health, and the qualitative empirical research is used to explain some of the reasons for this. The combination of these methods allows us to demonstrate the tendencies in preschool-teachers investments in health capital as well as the possible causes. The research approach has been structurally constructivistic, which implies that individual human beings are influenced by objective structures and socially designed constructions created through interaction and it determines how human beings act. Therefore, this project is based on the subjective perceptions of individual people, which means that the project takes distance from the fact that knowledge is generalized and detached from all context. The structurally constructivistic framework is based on Pierre Bourdieu’s concept of habitus, field, capitals and doxa, and Kristian Larsen’s concept of health capital, which contains five different ‘bodies’; diet body, mental body, physical body, chemical body and surgery body. The empirical material consists of six qualitative interviews with three preschool-teachers from Guldborgsund and Copenhagen, as well as a survey, answered by 118 respondents, who also work as preschool-teachers in Copenhagen and Guldborgsund. The project illustrates the differences in the investments in the preschool-teachers well-being, body and health, in order to achieve health capital. Some of the differences found through the research of this project are that according to the diet body it is common to use organic food in Copenhagen while in Guldborgsund organic food is not prioritized. Instead, it’s common to eat traditional Danish food in Guldborgsund. Differences in the investments in well-being, body and health are also made in the mental body, as the structural environment in Guldborgsund differs from Copenhagen. This means, that natural surroundings in Guldborgsund has a meditative impact, while in Copenhagen there is a big need to institutionalize meditation and mindfulness. The physical body is also given different value in the two geographic areas in Denmark; in Copenhagen we see a greater tendency to practice tough physical training - including fitness - while less physical training is primarily practiced in Guldborgsund. Furthermore, according to the chemical body, the use of medicine for treating- or preventing diseases is more common in Guldborgsund, while in Copenhagen it is common to use pharmaceutical drugs. Activities related to the surgery body are not in general related to well-being, body and health. However, there is a slight overweight of the use of surgery in Guldborgsund compared to Copenhagen. It is therefore concluded that investment in well-being, body and health are related to many different activities, depending on different social contexts as well as different structures - including preferences developed through childhood. For example, it appears that several informants practice the same sports as they did in their childhood, while their current diets reflect the dietary habits they grew up with. Furthermore, it is concluded that the values considered legitimate in the fields, sub-fields and social spaces, also has a significant impact on how to invest in well-being, body and health in order to achieve health capital. The common understandings determine the individual's experience of well-being, body and health and therefore major differences in what is added value appears. A variety of structures influence the individual's behavior. Specifically it is structures as age, gender, economy, childhood and social interaction that is found important to the way human beings behave. In addition, the profession as a preschool-teacher is one very important structure for investments in their well-being, body and health, because the profession demands a “correct” bodily appearance that meets the expectations for the work to be carried out in the best possible way.

A master thesis from Aalborg University

Den rette kropslige fremtoning? - et mixed methods studie af hvordan pædagoger og pædagogmedhjælpere i Guldborgsund Kommune og Københavns Kommune investerer i sundhedskapital

[The correct bodily appearance? - a mixed methods study about preschool-teachers investments to achieve health capital in Guldborgsund and Copenhagen]