Konsekvensen af PFAS på naturplejen af strandenge

Abstract

Dette projekt undersøger hvilken på\-virk\-ning fund af PFAS har haft på naturplejen af danske strandenge. PFAS er et problematisk kemikalie som ikke kan nedbrydes i naturen. Det ophober sig gennem fødekæden og har en række negative påvirkninger af menneskers helbred. I 2023 blev der fundet forhøjede PFAS-koncentrationer langs vestkysten, hvilket førte til nye regler for afgræsning af PFAS-ramte områder. Strandenge afgræsses normalt af kvæg og får for at opretholde en positiv naturtilstand. Gennem en spørgeskemaundersøgelse undersøges ændringer i naturplejen siden 2023. Gennem en sammenligning af halveringstiden af PFOS i kvæg og den gennemsnitlige periode for afgræsning undersøges muligheden for at indføre en rotationsordning med en afgiftningsperiode, så kvæg kan bruges i fødevareproduktionen og til naturpleje. Gennem interviews med kvægavlere opnås et indblik i hvordan deres hverdag har ændret sig og deres syn på fremtidens naturpleje af strandenge. Projektet konkluderer at de nye regelændringer har betydet, at forvaltere har skiftet deres kvægbesætning helt eller delvist ud med heste, samt at færre respondenter end forventet har rapporteret ændringer i strandengsdriften. Flere steder er det ikke muligt at indføre en rotationsordning, da den nødvendige afgiftningsperiode er længere end den tid, kvægene er taget af strandengene. Økonomi har stor betydning for forvalteres valg af driftsændringer.

This project examines the effects of PFAS-findings on habitat management of Danish salt marshes. PFAS is a group of chemicals that can't be degraded in nature. They accumulate throughout the food chain and have a series of negative impacts on human health. In 2023 a study found elevated PFAS-concentrations along the western coasts, which led to new rules for grazing of PFAS-affected areas. Salt marshes are usually grazed by sheep and cattle to maintain a positive habitat caracteristic. A questionnaire has been used to examine changes in salt marsh management since 2023. A comparison of PFOS half-time in cattle and the average grazing period has been used to examine the possibility of implementing a grazing rotation with a detoxification period, so that cattle can be used for consumption as well as habitat management. Interviews with cattle farmers have been used to provide insight on how their management practices have changed and their thoguhts about future habitat management practices. The project concludes that the new rule changes have led farmers to change their management practices from cattle grazing to horse grazing. Fewer respondents than expected have noted changes in their management practices. In many areas it would be impossible to implement a grazing rotation, because the necessary detoxification period is longer than the period without grazing. Economy has a major importance on changes in management practice.

Kolofon: Denne side er en del af AAU Studenterprojekter — Aalborg Universitets studenterprojektportal. Her kan du finde og downloade offentligt tilgængelige kandidatspecialer og masterprojekter fra hele universitetet fra 2008 og frem. Studenterprojekter fra før 2008 kan findes i trykt form på Aalborg Universitetsbibliotek.

Har du spørgsmål til AAU Studenterprojekter eller Aalborg Universitets forskningsregistrering, formidling og analyse, er du altid velkommen til at kontakte VBN-teamet. Du kan også læse mere i AAU Studenterprojekter FAQ.

A master thesis from Aalborg University

Konsekvensen af PFAS på naturplejen af strandenge

[The consequences of PFAS on habitat management of salt marshes]