Terapeuters emotionelle reaktioner i psykoterapeutisk behandling af patienter med forstyrret personlighedsstruktur: En kvantitativ undersøgelse

Therapists' emotional reactions towards patients with personality disorders in psychotherapy: A quantitative study

Jakobsen, Maria-Lee Nana Majland

4. semester

Psykologi, Kandidat

2019

2019-05-29

98

Formålet med denne afhandling er at undersøge, hvordan terapeuter følelsesmæssigt reagerer under psykoterapi med patienter med personlighedsforstyrrelser, og om reaktionerne varierer alt efter diagnose. Derudover undersøges, om terapeuters erfaring samt patienters symptomsværhedsgrad og funktionsniveau påvirker disse reaktioner. Endelig sammenlignes terapeuters følelsesmæssige reaktioner i individuel og gruppeterapi i behandling af borderline personlighedsforstyrrelse, et område der så vidt vides ikke tidligere er undersøgt. Baggrund: Relationer mellem patient og terapeut påvirkes af mange forhold, og personlighedspatologi antages at være en vigtig faktor. Terapeuters følelser i mødet med patienten kan både give vigtige spor om patientens problemer og om centrale terapeutiske processer. Håndteres disse følelser klogt, kan de hjælpe med at løse fastlåste situationer i terapien. Håndteres de dårligt, kan de forringe behandlingsudbyttet for patienter med personlighedsforstyrrelser og belaste terapeuten. Metode: 11 erfarne terapeuter fra Afdeling for Personlighedspsykiatri, Psykiatrien i Region Nordjylland, Aalborg, rapporterede deres følelsesmæssige reaktioner efter mindst to sessioner med i alt 55 ambulante patienter med personlighedsforstyrrelser. De anvendte Feeling Word Checklist-58 (FWC-58), et spørgeskema med følelsesord. Studiet er et klinisk observationsstudie med gentagne tværsnitsanalyser i en kohorte. Resultater: Sammenlignet med patienter i cluster C fremkaldte patienter i cluster B (diagnosegrupper, som bruges i psykiatrien) færre positive følelser som at føle sig vigtig og selvsikker og flere negative følelser som at føle sig afvist og være på vagt. De mest markante negative reaktioner ved cluster B var at være på vagt, overvældet og utilstrækkelig. Terapeuterne oplevede også større udsving i deres følelser med cluster B end med cluster C. Følelser af at være vigtig – og især at være selvsikker – steg med terapeuters erfaring med personlighedsforstyrrelser; studiet kan dog ikke forklare, hvorfor disse positive følelser øges. Ved behandling af patienter i cluster B følte terapeuterne sig mere på vagt, overvældede og utilstrækkelige i individuel terapi end i gruppeterapi. I en delanalyse tydede data på, at højere vurderet sværhedsgrad på en klinisk skala for symptomer og funktion (GAF, splitversion) hang sammen med mere følelse af afvisning, at være på vagt, overvældelse og utilstrækkelighed. En anden delanalyse indikerede, at sværere personlighedspatologi kunne mindske terapeuters følelse af at være vigtig, idet denne følelse var markant lavere ved behandling på et mere specialiseret niveau. Konklusion: Overordnet oplever terapeuter flere positive end negative følelsesmæssige reaktioner i arbejdet med patienter med personlighedsforstyrrelser. Ved cluster B-forstyrrelser ses dog flere negative og færre positive reaktioner, hvor forskellen i følelsen af selvsikkerhed vurderes at være mest fremtrædende i klinisk praksis. Da selv små mængder negative reaktioner i litteraturen er forbundet med behandlingsudfald, anbefales det at arbejde systematisk med at identificere og håndtere terapeutiske følelsesreaktioner. Fundene af forskelle mellem individuel og gruppeterapi bør undersøges nærmere, herunder mulige forstyrrende faktorer. Resultater fra delanalyser kan være påvirket af individuelle forskelle mellem terapeuter og bør tolkes med forsigtighed.

This thesis examines how therapists’ emotional reactions during psychotherapy differ by patient diagnosis among people with personality disorders. It also explores whether therapists’ experience and patients’ symptom severity and functioning influence these reactions. Finally, it compares therapists’ emotional reactions in individual versus group therapy in the treatment of borderline personality disorder, an area that, to our knowledge, has not been studied before. Background: The patient–therapist relationship is shaped by many factors, and personality pathology is thought to be an important one. Therapists’ feelings in sessions can provide valuable clues about the patient’s difficulties and about key therapeutic processes. When handled well, these feelings can help resolve impasses; when handled poorly, they may threaten outcomes for patients with personality disorders and strain the therapist. Method: Eleven trained therapists at the Department of Personality Psychiatry, Psychiatry of Region North Jutland, Aalborg, reported their emotional reactions after at least two sessions with a total of 55 outpatients diagnosed with personality disorders. They used the Feeling Word Checklist-58 (FWC-58), a questionnaire of feeling words. The study is a clinical observational cohort with repeated cross-sectional analyses. Results: Compared with patients in cluster C, patients in cluster B (diagnostic groupings used in psychiatry) elicited fewer positive feelings such as feeling important and confident, and more negative feelings such as feeling rejected and being on guard. The most prominent negative reactions with cluster B were being on guard, overwhelmed, and inadequate. Therapists also experienced greater fluctuation in their feelings with cluster B than with cluster C. Feelings of importance—and especially confidence—increased with therapists’ experience with personality disorders; however, the study cannot account for why these positive feelings increase. In treatment with cluster B patients, therapists felt more on guard, overwhelmed, and inadequate in individual therapy than in group therapy. In a subsample, higher rated severity on a clinician scale of symptoms and functioning (GAF, split version) was associated with more feelings of rejection, being on guard, overwhelmed, and inadequate. Another subsample suggested that more severe personality pathology might reduce therapists’ feelings of importance, with significantly lower levels when treating patients at a more specialized level of care. Conclusion: Overall, therapists report more positive than negative emotional reactions when working with patients with personality disorders. However, in cluster B disorders they report more negative and fewer positive reactions, with the largest difference seen in feeling confident in everyday practice. Because the literature links even small amounts of negative reactions to treatment outcomes, therapists are encouraged to carefully assess and manage their emotional reactions. The observed differences between individual and group therapy warrant further study, including potential confounding factors. Findings from subsample analyses may be influenced by individual therapist differences and should be interpreted with caution.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

Personlighedsforstyrrelse ; Emotionelle reaktioner ; Modoverføring ; Terapeut reaktioner ; Psykoterapeutisk behandling ; Psykoterapeutiske processer

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter