Tegn på konflikt - En undersøgelse af køn & vold i nye korte grafiske romaner: En undersøgelse af køn & vold i nye korte grafiske romaner

Signs of conflict - A study of gender & violence in contemporary short graphic novels: A study of gender & violence in contemporary short graphic novels

Nielsen, Maria Vinding

4. semester

Dansk (cand.mag.), Kandidat

2020

2020-06-02

97

Den skandinaviske tegneseriescene er mere mangfoldig end nogensinde. Det feministiske kollektiv Yngel, lanceret i 2018 og inspireret af svenske Dotterbolaget og finske FemiComics, har været med til at rette et fornyet fokus mod temaer som køn, sexisme, moderskab, seksualitet og kønnet vold. Mangfoldigheden ses også i de stærkt kontrasterende stilarter hos fx Aiden Kvarnström, Karoline Stjernfelt og Rikke Villadsen. At både Villadsen og Stjernfelt har modtaget legater fra Statens Kunstfond, afspejler den grafiske romans voksende status i Danmark. En anerkendt grafisk roman i mange former, en stigende læserskare og en blomstrende ny generation af webtegnere peger samlet på en dynamisk scene, der er spændende at følge. Tegneserier er ikke kun underholdning; de kan også præge, hvordan vi forstår samfundets strukturer. Denne afhandling forener tegneserieanalyse med queerteori (som udfordrer normer for køn og seksualitet) og affekt- og voldsteori (som undersøger, hvordan følelser cirkulerer, og hvordan skade udøves). Den analyserer tre korte skandinaviske grafiske værker: The Ride af Villadsen og Rasmussen, Tide af Karoline Stjernfelt og Dysphoria af Aiden Kvarnström. Med afsæt i Sara Ahmeds The Cultural Politics of Emotion undersøger afhandlingen, hvordan forestillinger om køn fremstilles i forbindelse med vold i moderne skandinaviske grafiske romaner. Tegneserieteori—forstået som studiet af, hvordan elementer som rudenes og sidens layout, sekvensering og forholdet mellem tekst og billede skaber mening og følelsesmæssig virkning—danner grundlag for analysen af køn og forskellige voldsbegreber. Voldsproblematikken belyses via Slavoj Žižeks skelnen mellem systemisk (institutionel), symbolsk (kulturel) og subjektiv (personlig) vold. Resultaterne viser, at alle tre værker skildrer kropslige og mentale forandringer i menneskelige møder, selv om de varierer i stil, konventioner og fortælling. Analysen viser, at tegneseriens særlige virkemidler—fx side- og rudenes layout (den rumlige struktur), den grafiske romans tematiske dybde og mediets måder at skabe følelser og mening—hjælper med at formidle kompleksiteten i (voldelige) møder. På tværs af værkerne identificeres former for nostalgi, hvad enten det sker gennem visuelle intertekstuelle referencer, postkolonial kritik eller leg med genrer. En følelse af fremmedgørelse træder frem gennem kropslige og rumlige forskydninger. Værkerne kan læses som kritik af sociale normer som heteronormativitet (antagelsen om at heteroseksualitet er standarden). Vold er ikke kun fysisk, men kan også være indlejret, verbal og videregivet—i lighed med hvordan affekt (følelse) bevæger sig mellem værk og læser.

Scandinavian comics are more diverse than ever. The feminist collective Yngel, launched in 2018 and inspired by the Swedish Dotterbolaget and Finnish FemiComics, brought renewed attention to themes like gender, sexism, motherhood, sexuality, and gendered violence. Diversity is also visible in contrasting artistic styles, for example in works by Aiden Kvarnström, Karoline Stjernfelt, and Rikke Villadsen. Grants from the Danish Arts Foundation to Villadsen and Stjernfelt reflect the growing status of the graphic novel in Denmark. A respected graphic novel form, rising readership, and a flourishing generation of web comic artists all point to a dynamic scene that is compelling to follow. Comics are not only entertaining; they can shape how we understand social structures. This thesis combines comics analysis with queer theory (which challenges normative ideas about gender and sexuality) and affect and violence theory (which study how emotions circulate and how harm is enacted). It analyzes three short Scandinavian graphic works: The Ride by Villadsen and Rasmussen, Tide by Karoline Stjernfelt, and Dysphoria by Aiden Kvarnström. Drawing on Sara Ahmed’s The Cultural Politics of Emotion, the thesis examines how ideas about gender are represented in connection with violence in contemporary Scandinavian graphic novels. Comics theory—understood as the study of how elements such as panel and page layout, sequencing, and word–image relations create meaning and emotional effect—provides the foundation for analyzing gender and different forms of violence. The discussion of violence uses Slavoj Žižek’s distinction between systemic (institutional), symbolic (cultural), and subjective (personal) violence. Findings show that all three works portray bodily and mental changes during human encounters, even as they differ in style, conventions, and narration. The analysis argues that comics-specific features—such as page and panel layout (spatial structure), the graphic novel’s thematic depth, and the medium’s tools for generating emotion and meaning—help convey the difficulty and complexity of violent encounters. Across the works, the thesis identifies forms of nostalgia, whether through visual intertextual references, postcolonial critique, or playful genre adaptation. A sense of alienation emerges through bodily and spatial displacements. The works can be read as critiques of social norms such as heteronormativity (the idea that heterosexuality is the default). Violence appears not only as physical harm but also as containment, verbal expression, and transmission—mirroring the way affect (emotion) passes between a work of art and its reader.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

Tegneserier ; Vold ; Køn

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter