Tampa Skala for Kinesiofobi: Test-retest studie af den danske version på kroniske smertepatienter
Oversat titel
Tampa Scale of Kinesiophobia: Test-retest study of the Danish version in a population of chronic pain patients
Forfattere
Eiger, Bettina ; Sirek, Zerrin Saadet ; Errebo, Mette
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2019
Afleveret
2019-05-15
Antal sider
38
Abstract
Baggrund: Kinesiophobia—angst for bevægelse af frygt for smerte—hænger sammen med graden af funktionsnedsættelse hos personer med kroniske smerter. Tampa Scale of Kinesiophobia (TSK) er udbredt og oversat til mange sprog. En dansk version findes, men dens pålidelighed var ikke undersøgt. Der er heller ikke enighed om, hvilken grænseværdi der viser klinisk relevant kinesiophobia. I overensstemmelse med COSMIN-anbefalinger vurderede vi den danske TSKs pålidelighed. Metode: Vi brugte et test–retest-design blandt kroniske smertepatienter henvist til et regionalt smertecenter. Deltagerne var stabile mellem målingerne og modtog ingen intervention. De udfyldte TSK to gange via et e-maillink. Vi beregnede test–retest-pålidelighed med ICC(2,1) (højere værdier betyder mere ensartede scorer). Målefejl blev beskrevet med standardmålefejl (SEM) og mindste påviselige ændring (SDC), og vi undersøgte grænseværdier for TSK-17 og TSK-13. Resultater: Af 108 egnede patienter indgik 77 i analysen. Gennemsnittet mellem målingerne var 8,4 dage. ICC var 0,863 (95% KI 0,790–0,911) for TSK-17, 0,882 (0,819–0,924) for TSK-13 og 0,873 (0,807–0,918) for TSK-11. SEM var 3,08, 2,42 og 2,10, og SDC95% var 8,53 (TSK-17), 6,71 (TSK-13) og 5,82 (TSK-11). Med grænseværdier afledt af populationens median—40 for TSK-17 og 31 for TSK-13—klassificerede skalaerne patienterne stabilt med kappa-værdier på 0,607 og 0,688 (begge p<0,001). Konklusion: De danske versioner af TSK-17, TSK-13 og TSK-11 har god til fremragende test–retest-pålidelighed og små målefejl. Medianbaserede grænseværdier gav stabile klassifikationer, og patienter i den høje TSK-gruppe havde en tendens til at føle sig mere begrænset af smerte og være mindre aktive, hvilket taler for klinisk relevans. Yderligere forskning bør bekræfte resultaterne.
Background: Kinesiophobia—fear of movement because it may cause pain—is linked to the level of disability in people with chronic pain. The Tampa Scale of Kinesiophobia (TSK) is widely used and translated into many languages. A Danish version exists, but its reliability had not been tested. There is also no consensus on a cut-off score that indicates clinically relevant kinesiophobia. Following COSMIN recommendations, we assessed the reliability of the Danish TSK. Methods: We used a test–retest design in chronic pain patients referred to a regional pain center. Participants were stable between tests and received no interventions. They completed the TSK twice via an email link. We calculated test–retest reliability with ICC(2,1) (higher values mean more consistent scores). Measurement error was quantified with the standard error of measurement (SEM) and the smallest detectable change (SDC), and we examined cut-off scores for TSK-17 and TSK-13. Results: Of 108 eligible patients, 77 were analyzed. The mean interval between tests was 8.4 days. ICCs were 0.863 (95% CI 0.790–0.911) for TSK-17, 0.882 (0.819–0.924) for TSK-13, and 0.873 (0.807–0.918) for TSK-11. SEMs were 3.08, 2.42, and 2.10, and SDC95% values were 8.53 (TSK-17), 6.71 (TSK-13), and 5.82 (TSK-11). Using cut-offs derived from the population median—40 for TSK-17 and 31 for TSK-13—the scales classified patients consistently, with kappa values of 0.607 and 0.688 (both p<0.001). Conclusion: The Danish TSK-17, TSK-13, and TSK-11 show good to excellent test–retest reliability with small measurement error. Median-based cut-offs yielded stable classifications, and patients in the high TSK group tended to feel more limited by pain and less active, supporting clinical relevance. Further research should confirm these findings.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord