Sygeplejerskers håndtering af pleje og behandling af palliative patienter med fokus på fagligt skøn og refleksion
Oversat titel
How nurses handle care of palliative patients - with focus on reflection and the use of professional assessment.
Forfattere
Steffensen, Jannie Nygaard ; Eliasen, Mathilde Christina
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Afleveret
2020-06-02
Antal sider
78
Resumé
Denne afhandling undersøger, hvordan sygeplejersker på hospitaler varetager pleje og behandling af patienter i palliativt forløb, og hvordan de reflekterer over dette arbejde og bruger faglig vurdering i praksis. Grundlaget er tre kvalitative interviews med sygeplejersker, og data er analyseret med Lindset og Nordbergs fænomenologisk-hermeneutiske metode. Fundene samles i fire hoveddiskurser: angst for fysisk kontakt (ubehag ved berøring af svært syge patienter), 'efter bogen' (strikt efter procedurer), uklarhed om refleksion (hvad refleksion betyder i praksis), og professionel praksis (hvordan fælles rutiner og kultur former arbejdet). De tre første vedrører den enkelte sygeplejerskes erfaringer, mens den sidste ser på den fælles praksis og de sociale rammer. Analysen viser, at sygeplejersker bruger faglig vurdering på forskellige måder i pleje og behandling af palliative patienter. Da refleksion indgår i forståelsen af faglig vurdering, tyder resultaterne på, at sygeplejersker faktisk reflekterer – men ofte har vanskeligt ved at sætte disse refleksioner på ord og bruge et fælles sprog i hverdagen. Denne tolkning understøttes af Jack Mezirows transformative læring og Donald Schöns teori om den reflekterende praktiker. Samtidig peger Patricia Benners kompetenceteori på, at mange års erfaring kan gøre sygeplejersker i stand til at handle efter etablerede handlingsplaner i næsten enhver situation, hvilket kan gøre sprogliggørelse af refleksion mindre fremtrædende i den sociale, professionelle praksis. Resultaterne rejser spørgsmål om, hvordan erfarne sygeplejersker kan bidrage til en fælles professionel kultur med fokus på forbedringer og udvikling. Afhandlingen skitserer derfor et læringsdesign med et pædagogisk refleksionsværktøj, som kan støtte sygeplejersker i at reflektere over og italesætte deres pleje og dermed udfordre vaner. Studiet sætter fokus på sygeplejerskers brug af refleksion, og hvordan det kan bidrage til forbedring og udvikling af den fælles praksis.
This thesis examines how hospital nurses care for patients receiving palliative care, and how they reflect on their work and use professional assessment in practice. It is based on three qualitative interviews with nurses, analyzed using Lindset and Nordberg's phenomenological, hermeneutical method. The findings are organized into four main discourses: anxiety about physical contact (feeling uneasy touching very ill patients), 'by the book' (strictly following procedures), unclear role of reflection (what reflection means in practice), and professional practice (how shared routines and culture shape care). The first three focus on individual experiences, while the last addresses the group perspective and social context of practice. The analysis shows that nurses draw on professional assessment in different ways when caring for palliative patients. Because reflection is part of the professional assessment framework, the results suggest that nurses do reflect—yet they often struggle to put these reflections into words and to use a shared language in everyday practice. This interpretation is informed by Jack Mezirow's transformative learning and Donald Schön's reflective practitioner. In addition, Patricia Benner's competence theory suggests that many years of experience enable nurses to act with established plans in most situations, which can make the verbal expression of reflection less prominent in social, professional practice. These findings raise questions about how experienced nurses can help build a shared professional culture focused on improvement and development. The thesis therefore outlines a practical learning design: a pedagogical reflection tool to support nurses in reflecting on and articulating their care and to challenge habitual routines. Overall, the study draws attention to how nurses use reflection and how this can contribute to improving and developing shared professional practice.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord