Sygeplejerskens kundskabsgrundlag i mødet med den indlagte stofmisbruger på en medicinsk afdeling
Oversat titel
The Nurse’s Basis of Knowledge in Her Encounter with the Hospitalized Drug Abuser in a Medical Ward
Forfatter
Hansen, Christina
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2012
Afleveret
2012-06-29
Abstract
Dette projekt undersøger, hvor socialt arbejde spiller ind i sygeplejen for indlagte stofmisbrugere på medicinske/somatiske afdelinger. Patienterne oplever ofte, at deres sociale problemer ikke bliver håndteret, og at de mødes med stigma. Da sociale problemer og helbred hænger tæt sammen, kan manglende hjælp fastholde dårlig sundhed og social udsathed. Udgangspunktet er, at sygeplejersker oplever målgruppen som vanskelig og mangler viden om den. Projektets hypotese er, at sygeplejerskerne mangler tre typer kundskaber: epistemé (teoretisk viden om, hvad sociale problemer er og hvorfor de opstår), techné (praktiske redskaber, retningslinjer og procedurer, herunder hvordan man samarbejder med relevante aktører uden for hospitalet) og phronesis (praktisk dømmekraft og erfaring med at handle til patientens bedste). Et normativt ideal i projektet er, at sygeplejersken bør kunne se og handle på sociale problemer, ofte via tværfagligt samarbejde. Magtforhold i organisationen er derfor også et centralt tema. Undersøgelsen bygger på en hermeneutisk tilgang med et kritisk blik på magt og kontekst. Der er gennemført kvalitative, semistrukturerede interviews med sygeplejersker på en medicinsk afdeling. Teoretisk tager projektet afsæt i Flyvbjergs læsning af Aristoteles’ kundskabsbegreber (epistemé, techné, phronesis) og undersøger deres samspil i praksis. Derudover inddrages Hasenfelds teori om professionalisme og magt til at forstå organisatoriske rammer, samt Allardts definition af sociale problemer. Resultaterne viser, at sygeplejerskerne beskriver få sociale problemer hos indlagte stofmisbrugere og sjældent handler på dem. En hovedforklaring er mangel på epistemisk viden om sociale problemer og deres årsager. Derudover mangler techné-viden i form af konkrete værktøjer og retningslinjer på afdelingen samt viden om kontaktveje til samarbejdspartnere uden for hospitalet. Phronesis er begrænset af sparsom erfaring med at “gøre det gode” i sådanne situationer og afhænger af den enkeltes brug af magt. Hypotesen bekræftes, og fundene viser, at alle tre kundskaber spiller sammen på en måde, der gør det mindre sandsynligt, at sociale problemer opdages og håndteres. Flere forhold påvirker dette samspil: Sygeplejens fokus på det humanvidenskabelige frem for det samfundsmæssige svækker den epistemiske del; en fælles kultur om ikke at handle påvirker phronesis; og organisationens samt det medicinske domænes magt påvirker alle tre kundskabsformer, hvilket gør det sværere at udvikle et solidt kundskabsgrundlag. Dette leder til en systemkritik af øget specialisering på hospitalerne og nedskæringer i socialrådgiverfunktionen. Projektet anbefaler at styrke samfundsvidenskabelig viden i sygeplejens epistemiske del, at den politiske sundhedsindsats prioriterer indlagte stofmisbrugere (fx via særlige teams), og at der forskes videre i tværfagligt samarbejde på tværs af sektorer.
This project examines how social work intersects with nursing for hospitalized drug users on medical/somatic wards. These patients often experience that their social problems are not addressed and that they are stigmatized. Because social problems and health are closely linked, lack of support can lock people into poor health and continued social vulnerability. The starting point is that nurses find this patient group difficult and lack knowledge about it. The project’s hypothesis is that nurses lack three types of knowledge: episteme (theoretical understanding of what social problems are and why they arise), techne (practical tools, guidelines, and procedures, including how to collaborate with relevant actors outside the hospital), and phronesis (practical judgment and experience in acting for the patient’s good). A normative ideal in the project is that nurses should be able to recognize and act on social problems, often through interdisciplinary collaboration. Power relations in the organization are therefore a central theme. The study uses a hermeneutic approach with a critical focus on power and context. It is based on qualitative, semi-structured interviews with nurses on a medical ward. The theoretical framework draws on Flyvbjerg’s reading of Aristotle’s concepts of knowledge (episteme, techne, phronesis) and examines how they interact in practice. Hasenfeld’s theory of professionalism and power is used to understand organizational conditions, and Allardt’s definition of social problems informs the analysis. Findings show that nurses describe few social problems among hospitalized drug users and seldom act on them. A main explanation is a lack of epistemic knowledge about social problems and their causes. Nurses also lack techne in the form of concrete tools and ward-level guidelines, as well as know-how for contacting external partners. Phronesis is limited by little experience with “doing the good” in such cases and depends on individual use of power. The hypothesis is confirmed, and the results show that all three forms of knowledge interact in ways that make it less likely that social problems are noticed and addressed. Several factors shape this interaction: nursing’s emphasis on humanistic rather than societal perspectives weakens the epistemic part; a shared culture of not acting affects phronesis; and the power of the organization and the medical domain influences all three, hindering the development of a solid knowledge base. This leads to a systems-level critique of increased hospital specialization and cuts to social worker roles. The project recommends strengthening social science in nursing’s epistemic component, prioritizing hospitalized drug users in health policy (e.g., special teams), and further research on cross-sector, interdisciplinary collaboration.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord