Sundhedsplejersker og småbørnsmødre med personlighedsforstyrrelsen borderline
Oversat titel
Health visitors and mothers with borderline personality disorder
Forfatter
Dehn, Mette
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2014
Antal sider
101
Abstract
Afhandlingen undersøger de udfordringer, som sundhedsplejersker møder, når de skal sikre børn af mødre med borderline personlighedsforstyrrelse gode vækst- og udviklingsvilkår. Den ser på, hvad sundhedsplejersker ved om diagnosen, og hvordan de gennem sundhedsfaglige indsatser forsøger at beskytte børnene. Tidligere studier peger på behov for særlig opmærksomhed, fordi tilstanden kan være forbundet med grænseoverskridende adfærd over for barnet, vanskeligheder med at regulere barnet, fjendtlighed, begrænset følelsesudtryk og ustabil kommunikation mellem mor og barn. Afhandlingen giver en kort historisk gennemgang af det børnesundhedsfaglige område og forklarer sundhedsplejerskernes rolle og de rammer, der styrer deres arbejde. Den skitserer desuden borderline, de anvendte diagnosesystemer, mulige årsagsforklaringer og den faglige debat om diagnosen. Studiet er kvalitativt og bygger på interviews med sundhedsplejersker. Analysen tager afsæt i sociologen Erving Goffmans teorier om afvigelse (hvordan samfundet forholder sig til mennesker, der afviger) og om hverdagslivets roller, herunder skellet mellem 'for- og bagscene'. I første del viser fundene, at sundhedsplejerskerne fokuserer på relationen mellem mor og barn og prioriterer observation af deres samspil frem for diagnosen i sig selv. Med Goffmans optik viser studiet, at de reflekterer over deres praksis på 'bagscenen' og er bevidste om deres 'forscene'-rolle i mødet med mødre og familier. I tråd med afvigelsesteorien arbejder de for at styrke mødres kompetencer og indtager grundlæggende en støttende tilgang til mødre med mulig diagnose. I anden del fremgår det, at tværfagligt og tværsektorielt samarbejde hæmmes af lange procedurer og mangelfuld kommunikation. Sundhedsplejersker ser deres profession som primært forebyggende og vejledende med særlig viden om den tidlige mor-barn-relation. I flerfaglige sammenhænge oplever de, at denne viden ikke værdsættes tilstrækkeligt. Konklusionen er, at sundhedsplejerskers viden om borderline varierer og afhænger af tidligere erfaringer og/eller personlig interesse i psykiatri. De trækker på deres faglige viden for at opretholde en konsistent professionel facade, men oplever, at støtte fra eksterne samarbejdspartnere kunne ruste dem bedre i mødet med diagnosticerede mødre. De anvender de muligheder, der findes i deres faglige retningslinjer, men ser begrænsninger—både inden for deres eget mandat og uden for det—når de skal sikre børns sunde vækst og udvikling.
This thesis explores the challenges health visitors face when trying to secure healthy growth and development for children whose mothers have a diagnosis of borderline personality disorder. It examines what health visitors know about the condition and how they try to safeguard children through health initiatives. Prior studies indicate that these children need close attention because the condition can be linked to overbearing behavior toward the child, difficulties in regulating the child, hostility, limited emotional expression, and poorly regulated communication between mother and child. The thesis provides a brief history of the child health care system and explains the health visitor role and the framework that guides their work. It also outlines borderline personality disorder, the diagnostic systems used, possible causes, and the ongoing debate about the diagnosis. The study is qualitative and is based on interviews with health visitors. The analysis draws on sociologist Erving Goffman’s theories of deviance (how society responds to people seen as different) and everyday interaction (roles and the distinction between ‘frontstage’ and ‘backstage’). In the first part, the findings show that health visitors focus on the mother–child relationship and prioritize observing their interaction rather than the diagnosis itself. Using Goffman’s lens, the study shows that they reflect on their practice backstage and are conscious of their frontstage role when interacting with mothers and families. In line with deviance theory, they work to build mothers’ competence and generally take a supportive stance toward mothers who may have a diagnosis. In the second part, interdisciplinary and cross-sector collaboration is hindered by lengthy procedures and poor communication. Health visitors see their profession as primarily preventive and guidance-based, with unique knowledge of early mother–child relations, which they feel is not sufficiently valued in multiagency work. The study concludes that knowledge of borderline personality disorder varies among health visitors and depends on prior experience and/or personal interest in psychiatry. They rely on professional knowledge to maintain a consistent professional front, but feel they would be better equipped with support from external partners when meeting diagnosed mothers. They make use of the options in their professional guidelines but perceive limits—both within their remit and beyond it—when trying to ensure healthy growth and development for children of mothers with this diagnosis.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord