Sundhedens herredømme: - en undersøgelse af hvilken betydning investeringen i sundhed har for magtstrukturerne blandt tre udvalgte sociale grupper
Forfattere
Wibrand, Sarah Henriette Biehl ; Johansen, Thilde Løndahl
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2015
Afleveret
2015-08-03
Antal sider
142
Abstract
Denne afhandling undersøger ulighed i sundhed i Danmark og den dominerende sundhedsdiskurs – de udbredte forestillinger om, hvordan man bør leve og se ud for at blive opfattet som sund. Vi vil forstå, hvilken betydning investeringer i sundhed (tid, indsats og ressourcer brugt på sundhed) har for magtforholdene i tre afgrænsede sociale rum. Vi valgte dette fokus, fordi vi oplevede store forskelle i borgernes muligheder for at leve op til diskursens krav. Afhandlingen er inspireret af den franske sociolog Pierre Bourdieu og bygger på konstruktivistisk strukturalisme (strukturer former menneskers handlinger, og menneskers handlinger er med til at forme strukturerne). Vores videnskabssyn er praktisk: viden får gyldighed i sin sociale sammenhæng, hvor den anerkendes. Metodisk bygger vi på kvalitative observationer og semistrukturerede interviews i tre grupper, der repræsenterer forskellige positioner i samfundet: et ministerium (som symbol på overklassen), idrætsstuderende (mellemklassen) og arbejdsløse (underklassen). Vi arbejder refleksivt i en hermeneutisk cirkel (vi bevæger os mellem del og helhed og mellem vores forforståelser og nye indsigter) og i et dialektisk samspil mellem teori og empiri, så teori og data løbende skærper hinanden. Analysen er tredelt: 1) Vi kortlægger de tre rums samlede kapital (økonomiske, sociale og kulturelle ressourcer) og kropslige dispositioner (indlærte vaner) og placerer dem i det sociale landskab. 2) Vi identificerer hvert rums legitime sundhedsdoxa – de selvfølgelige normer for, hvad der anses som sundt. 3) Vi sammenligner for at se, hvordan sundhedsinvesteringer påvirker magtdynamikkerne mellem rummene. Vi konkluderer, at gruppers dispositioner og samlede kapital er afgørende for deres forståelse af sundhed og deres position i samfundet. Denne positionering og forståelse skaber rammerne for, hvilke sundhedsinvesteringer der er mulige. Den dominerende sundhedsdiskurs har en polariserende effekt: den deler dem, der kan omfavne diskursen, og dem, der fastholder en livsstil præget af dårlig kost og inaktivitet. Kategoriseringen som sund/usund er med til at skabe og opretholde sociale skel mellem top og bund. Dette udfordrer velfærdsstatens ideal om "sundhed for alle" og peger på behov for fortsat politikudvikling. Afhandlingen afsluttes med en diskussion af styrker og begrænsninger samt vores valg af teori, metode og analyse.
This thesis examines health inequality in Denmark and the dominant health discourse—the prevailing ideas about how one should live and look to be seen as healthy. We seek to understand what investments in health (time, effort and resources devoted to health) mean for power relations in three defined social spaces. We chose this focus because we observed marked differences in people’s ability to live up to the discourse’s expectations. The study is inspired by French sociologist Pierre Bourdieu and adopts constructivist structuralism (social structures shape people’s practices, and those practices also shape structures). Our epistemology is practical: knowledge gains validity within its social context, where it is recognized. Methodologically, we use qualitative observations and semi-structured interviews in three groups that represent different positions: a ministry (symbolizing the upper class), physical education students (the middle class), and unemployed people (the lower class). We work reflexively within a hermeneutic circle (moving between parts and whole and between our preconceptions and new insights) and in a dialectical dialogue between theory and data, letting each inform and refine the other. The analysis has three steps: 1) We map each space’s combined capital (economic, social and cultural resources) and bodily dispositions (ingrained habits) and locate them in the social landscape. 2) We identify each space’s legitimate health doxa—the taken-for-granted norms of what counts as healthy. 3) We compare across spaces to see how health investments shape power dynamics. We conclude that dispositions and total capital strongly influence how groups understand health and where they are positioned in society. This positioning and understanding set the conditions for what health investments are possible. The dominant health discourse has a polarizing effect: it separates those who can embrace it from those who maintain a lifestyle marked by poor diet and inactivity. Labeling people as healthy or unhealthy helps create and reinforce social categories, separating top and bottom. This challenges the Nordic welfare ideal of “health for all” and points to the need for continued policy development. The thesis ends with a discussion of strengths and limitations and our choices of theory, methods, and analysis.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord