Stuerene, det bliver I aldrig: En undersøgelse politiske mulighedsstrukturer og højrepopulistiske partiers succesrate i Vesteuropa på baggrund af en komparativ case-analyse af Dansk Folkeparti, Rassemblement National, UKIP samt Sverigedemokraterna: n undersøgelse politiske mulighedsstrukturer og højrepopulistiske partiers succesrate i Vesteuropa på baggrund af en komparativ case-analyse af Dansk Folkeparti, Rassemblement National, UKIP samt Sverigedemokraterna
Oversat titel
Forever an Outcast?: An examination of the link between political opportunity structures and the fortunes of the Radical Right in Western Europe: En undersøgelse politiske mulighedsstrukturer og højrepopulistiske partiers succesrate i Vesteuropa på baggrund af en komparativ case-analyse af Dansk Folkeparti, Rassemblement National, UKIP samt Sverigedemokraterna
Forfatter
Damm, Janos Christian Ørbæk
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Afleveret
2019-10-29
Antal sider
69
Resumé
Specialet undersøger, hvorfor højrepopulistiske partier opnår markant forskellig succes i Vesteuropa, ved at flytte fokus fra vælgernes efterspørgsel til de politiske mulighedsstrukturer, som partierne møder. Gennem et komparativt casestudie af Dansk Folkeparti, Rassemblement National, UKIP og Sverigedemokraterna analyseres tre udefrakommende (supply-side) faktorer: 1) valgsystemets betydning (flertalsvalg kontra forholdstalsvalg), 2) det politiske rums konfiguration (konvergens/divergens, især på EU og multikulturalisme), og 3) den partistrategiske kontekst (hvordan etablerede partier reagerer: afvisende, dæmoniserende, imiterende/indoptagende eller samarbejdende). Analysen, der trækker på både kvalitative og kvantitative materialer og opererer med succes som både stemmeandel og mandatmæssig repræsentation, finder blandt andet, at flertalsvalgsystemer ikke entydigt hæmmer højrepopulistiske partiers vælgertilslutning, men oftere straffer dem i omsætningen af stemmer til mandater; at konvergens blandt de store etablerede partier – særligt på EU-spørgsmålet – ofte korrelerer med øget støtte til højrepopulister; samt at en generel højredrejning på multikulturalisme både kan gavne og undergrave disse partier afhængigt af styrken af drejningen. Desuden peger casene på, at etablerede partiers imiterende eller samarbejdende strategier kan øge højrepopulisters gennemslag (som i Danmark under negativ parlamentarisme), mens ren dæmonisering kan styrke dem, og at et cordon sanitaire i kombination med flertalsvalg kan begrænse deres politiske indflydelse. Specialet konkluderer, at de tre mulighedsstrukturer virker i samspil og samlet former de betingelser, der forklarer variationerne i højrepopulistiske partiers succes på tværs af lande.
This thesis examines why populist radical right parties achieve markedly different levels of success across Western Europe by shifting attention from voter demand to the political opportunity structures these parties face. Through a comparative case study of the Danish People’s Party, Rassemblement National, UKIP, and the Sweden Democrats, it analyzes three exogenous (supply-side) factors: 1) the electoral system (majoritarian versus proportional), 2) the configuration of the political space (convergence/divergence, especially on European integration and multiculturalism), and 3) the party-strategic context (how mainstream parties respond: adversarial, dismissive, accommodative/imitation, or cooperative). Using both qualitative and quantitative materials and operationalizing success as both vote share and parliamentary representation, the analysis finds, among other results, that majoritarian systems do not uniformly depress support for these parties but more often penalize them when converting votes into seats; that convergence between major mainstream parties—particularly on EU issues—tends to correlate with higher support for the radical right; and that a general rightward shift on multiculturalism can either benefit or undercut these parties depending on its strength. The cases further suggest that accommodative or cooperative strategies by mainstream parties can bolster radical-right success (as in Denmark under negative parliamentarism), that simple demonization may increase their support, and that a cordon sanitaire combined with a majoritarian system can limit their political influence. Overall, the thesis concludes that these three opportunity structures interact to shape the conditions that explain cross-national variation in radical-right party success.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord