Stressoplevelsen hos voksne med autismespektrumforstyrrelse
Oversat titel
The stress experience in adults with Autism Spectrum Disorder
Forfatter
Kristensen, Isabel Anna Hellerup
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2025
Resumé
Formålet med dette studie er at opnå en dybere forståelse af centrale aspekter ved stressoplevelsen hos voksne med autismespektrumforstyrrelse (ASF). En gennemgang af eksisterende forskning peger på begrænset viden, især om voksne, der diagnosticeres sent i livet uden intellektuel funktionsnedsættelse, samt om de subjektive dimensioner af stress, som spørgeskemaer kan overse. Undersøgelsen bygger på tre semistrukturerede kvalitative interviews inden for en fænomenologisk‑hermeneutisk ramme med deltagere, der har almindelig joberfaring, har gennemlevet perioder med svær stress og er diagnosticeret i voksenlivet. En tematisk analyse identificerede tre hovedtemaer: 1) stressens sociale aspekter, 2) almene stressfaktorer og 3) diagnosens betydning for stressoplevelsen. Det sociale tema var mest fremtrædende: Deltagerne beskrev høj indføling med andres følelser og tog ofte rollen som følelsesmæssig støtte, men sociale situationer udløste alligevel øget årvågenhed og belastning – også når der ikke forventedes interaktion. Stressen relaterede sig til oplevelsen af andre som en konstant kilde til krav og forventninger, både eksplicitte og implicitte via andres følelser. Det var drænende at afgrænse sig, og mental restitution krævede fysisk tilbagetrækning, hvilket peger på lav selvafgrænsning. Den sociale kontekst blev dermed afgørende for, hvad der oplevedes som belastende: Aktiviteter, der normalt forbindes med afslapning, kunne være stressende, mens arbejde alene kunne virke aflastende. Under de almene stressfaktorer fremstod auditive forstyrrelser, tidspres, uforudsigelighed, manglende kontrol og vilkår, der forhindrede handling i tråd med egne værdier; disse kan opleves særligt intenst i lyset af typiske ASF‑karakteristika. Eksistentiel stress knyttet til værdier og mening var tungtvejende, bl.a. fordi deltagerne syntes at have høje etiske standarder og derfor oplevede betydeligt pres, når de ikke kunne handle i overensstemmelse hermed. Endelig pegede diagnosens betydning på, at selve diagnosen kunne lette stress ved at flytte skyld og utilstrækkelighed fra selvet til diagnosen og give en ny referencegruppe, men også på en ekstra belastning, når børn i familien ligeledes var diagnosticeret og havde behov for støtte. Fundene ligger delvist på linje med eksisterende viden og tilfører nuancer, som kan belyse nye aspekter af stress hos specifikke grupper af voksne med ASF. Resultaterne bør tolkes med forsigtighed på grund af det lille sample og den begrænsede forskningsunderstøttelse, men peger på relevante spor for videre undersøgelser.
This study aims to deepen understanding of key aspects of how adults with Autism Spectrum Disorder (ASD) experience stress. A review of existing research shows limited knowledge, particularly about adults diagnosed later in life without intellectual disability and about subjective dimensions of stress that questionnaires may miss. The study draws on three semi-structured qualitative interviews within a phenomenological-hermeneutic framework with participants who had regular work experience, had undergone periods of severe stress, and were diagnosed in adulthood. Thematic analysis identified three main themes: 1) the social aspects of stress, 2) general stress factors, and 3) the impact of diagnosis on the stress experience. The social theme was most prominent: participants reported high attunement to others’ emotions and often provided emotional support, yet social situations triggered heightened alertness and strain—even when no interaction was expected. Stress was linked to perceiving others as a constant source of demands and expectations, both explicit and implicit via others’ emotions. It was draining to maintain boundaries, and mental recovery required physical withdrawal, suggesting low self-boundary. Consequently, the social context strongly shaped what felt stressful: activities typically associated with relaxation could be stressful, while solitary work could be calming. General stress factors included auditory disturbances, time pressure, unpredictability, lack of control, and conditions that prevented acting in line with personal values; these may be experienced more intensely given common ASD characteristics. Existential stress related to values and meaning appeared particularly burdensome, partly because participants seemed to hold high ethical standards and therefore felt significant strain when unable to act accordingly. Finally, diagnosis could ease stress by shifting guilt and feelings of inadequacy from the self to the diagnosis and by offering a new reference group, while also adding burden when children in the family were likewise diagnosed and required support. The findings partly align with existing research while adding nuanced perspectives that may highlight new aspects of stress in specific groups of adults with ASD. Given the small sample and limited research support, results should be interpreted cautiously, but they point to promising directions for further study.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
