Stressens Moralitet - Et oplæg til en udvidet stressforståelse
Oversat titel
The Morality of Stress - A presentation of an expanded understanding of stress
Forfatter
Andersen, Andreas Astrup
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Afleveret
2020-06-02
Antal sider
78
Resumé
Specialet undersøger stress som medicinsk og socialt fænomen og foreslår en udvidet forståelse, hvor moral i og omkring arbejdspladsen ses som en medvirkende faktor i udviklingen af stress. Gennem en foreløbig genealogi af stressbegrebet og en kritik af de dominerende biologiske forklaringer argumenteres der for behovet for nye perspektiver, herunder den spirende internationale forskning i moralsk stress. Afhandlingen drøfter danske bidrag om selvcensur (Pelle Korsbæk Sørensen) og skam (Pernille Steen Pedersen) og udvider dem med Friedrich Nietzsches værdifilosofi og kritik af moralen (viljen til magt, sublimering, ressentiment) for at analysere, hvordan organisatoriske forandringer og arbejdspladsens værdier kan skabe værdikonflikter, magtesløshed og dermed stress, samt hvordan stress kan forstærke bestemte moralske ordener. For at balancere Nietzsches individualisme inddrages Simone de Beauvoirs eksistentialistiske etik om tvetydighed og frihedens intersubjektive grundlag, som peger på, at individet kan udvikle et mere funktionelt forhold til arbejdspladsens moral. På den baggrund fremføres, at ansvar for stress må forstås både individuelt og kollektivt, og at en kritisk distance til moralske krav kan have forebyggende betydning. Specialet afslutter med at skitsere, hvordan et generaliseret moralperspektiv kan bidrage til en bredere forståelse af stress og muligvis kaste lys over forbindelser mellem samfundets moral og folkesundhed. Metodisk bygger arbejdet på filosofisk analyse og teorisyntese; der fremsættes argumenter snarere end empiriske beviser.
This thesis examines stress as a medical and social phenomenon and proposes an expanded understanding in which morality in and around the workplace is treated as a contributing factor in the development of stress. Through a preliminary genealogy of the concept of stress and a critique of dominant biological accounts, it argues for the need for new perspectives, including the emerging international research on moral stress. The study discusses Danish contributions on self-censorship (Pelle Korsbæk Sørensen) and shame (Pernille Steen Pedersen) and extends them with Friedrich Nietzsche’s philosophy of value and critique of morality (will to power, sublimation, ressentiment) to analyze how organizational change and workplace values can generate value conflicts, powerlessness, and thus stress, and how stress may reinforce certain moral orders. To counterbalance Nietzsche’s individualism, Simone de Beauvoir’s existentialist ethics of ambiguity and the intersubjective basis of freedom is included, indicating that individuals can cultivate a more functional relation to workplace morality. On this basis, the thesis argues that responsibility for stress is both individual and collective, and that maintaining a critical distance to moral demands may help prevent stress. It concludes by sketching how a generalized moral perspective could broaden our understanding of stress and perhaps illuminate links between societal morality and public health. Methodologically, the work relies on philosophical analysis and theoretical synthesis; it advances arguments rather than empirical tests.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord