Strategi i Spændingsfeltet: En kvalitativ undersøgelse af strategisk praksis og spændingshåndtering i lederteams
Oversat titel
Strategy in the field of tension
Forfatter
Kongsbak, Mark
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-06-01
Antal sider
48
Resumé
Dette speciale undersøger, hvordan strategi faktisk bliver til i ledelsesteams, og hvordan de håndterer de spændinger, der opstår i arbejdet. Udgangspunktet er, at strategi ikke kun findes i planer og dokumenter, men løbende tolkes, forhandles og omsættes i praksis. Specialet kombinerer Strategy-as-Practice (en tilgang, der ser på strategi gennem konkrete aktiviteter, interaktioner og rutiner) med paradoksteori (som forklarer vedvarende og indbyrdes afhængige spændinger uden simple enten/eller-løsninger). Metodisk bygger studiet på et kvalitativt multiple case-studie med seks informanter på tværs af fire anonymiserede organisationer. Empirien er indsamlet via semistrukturerede interviews og analyseret gennem en abduktiv, teoriunderstøttet tematisk analyse. Analysen fokuserer på tre dimensioner: strategisk praksis, spændinger i strategiarbejdet og håndteringen af disse spændinger. Resultaterne viser, at strategi i ledelsesteams praktiseres gennem møder, rapportering, KPI’er (nøgletal), prioriteringer, lokal oversættelse og løbende justeringer. Ledelsesteams fungerer dermed som vigtige arenaer, hvor strategiske ambitioner omsættes til konkret handling. Samtidig viser analysen, at teams ikke automatisk fungerer som kollektive strategiske fællesskaber; i flere tilfælde er arbejdet tæt knyttet til statusrapportering, driftsnære hensyn og lokale ansvarsområder. Specialet identificerer fire centrale spændinger: drift vs. strategi, kortsigtet performance vs. langsigtet udvikling, fælles strategisk retning vs. lokal tilpasning samt stabilitet vs. forandring. Disse forstås ikke primært som personlige uenigheder, men som strukturelle vilkår i organisationslivet. Ledelsesteams håndterer spændingerne via enten/eller-prioriteringer, både/og-balancering og pragmatiske, midlertidige løsninger. Konklusionen er, at strategi i ledelsesteams formes gennem den løbende håndtering af spændinger—gennem at prioritere, oversætte, koordinere og gøre modstridende krav håndterbare i praksis.
This thesis explores how leadership teams actually make strategy in their day-to-day work and how they deal with the tensions that arise. It starts from the idea that strategy is not only written in plans and documents, but is continually interpreted, negotiated, and enacted in organizational practice. The study combines Strategy-as-Practice (a lens that examines strategy through concrete activities, interactions, and routines) with paradox theory (which explains persistent, interdependent tensions that resist simple either/or solutions). Methodologically, it draws on a qualitative multiple case study with six informants across four anonymized organizations. The empirical material was generated through semi-structured interviews and analyzed using an abductive, theory-informed thematic analysis (moving back and forth between data and theory). The analysis focuses on three dimensions: strategic practice, tensions in strategic work, and how these tensions are handled. Findings show that leadership teams practice strategy through meetings, reporting, KPIs (key performance indicators), prioritization, local translation, and ongoing adjustments. Leadership teams thus serve as key arenas where strategic ambitions are turned into concrete action. At the same time, they do not automatically function as cohesive strategic communities; in several cases, strategic work is closely tied to status reporting, operational concerns, and local areas of responsibility. The thesis identifies four central tensions: operations vs. strategy, short-term performance vs. long-term development, shared strategic direction vs. local adaptation, and stability vs. change. These tensions are seen not primarily as personal disputes, but as structural conditions of organizational life. Leadership teams handle them through either/or prioritizations, both/and balancing, and pragmatic, temporary solutions. The thesis concludes that strategy in leadership teams takes shape through the ongoing handling of tensions—by prioritizing, translating, coordinating, and making conflicting demands workable in practice.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]