Straffens skyggekonsekvenser - Når beskæftigelse og gæld bliver barrierer for reintegration i samfundet

Barriers to reintegration after prison release

Kudsk, Amalie Erichsen ; Rosenholm, Anders Brinck

4. semester

Kriminologi, Kandidat

2020

2020-06-04

85

Denne kandidatafhandling undersøger, hvordan gæld og beskæftigelse påvirker tidligere indsatte efter løsladelse, og hvordan disse forhold kan hindre reintegration i samfundet. Viden om tiden efter løsladelse er begrænset, men danske studier viser, at den dømte ofte fortsætter med at bære gæld – både helt konkret og i mere overført betydning. Forskning peger på flere barrierer: gæld fra sagsomkostninger, en belastet straffeattest, få jobmuligheder, svage arbejdsincitamenter samt meget begrænsede muligheder for indkomst og ejerskab. For mange skaber det en fremtid uden realistisk håb om at afdrage gælden eller indgå forlig. Gæld fremstår især som en afgørende faktor for levevilkår og reintegration. På samfundsniveau er den samlede gæld fra sagsomkostninger vokset markant siden 2014 – fra 2,46 til 4,45 mia. kr. – særligt efter at nye regler i 2017 indførte 8 pct. årlig rente. Samtidig faldt afdrag fra skyldnerne til et rekordlavt niveau, hvilket ikke er overraskende, når 72 pct. af skyldnerne vurderes uden betalingsevne. Disse bredere socioøkonomiske konsekvenser har endnu ikke for alvor præget den politiske dagsorden. Afhandlingen finder dog en bred politisk enighed om lovgivning vedrørende gæld fra sagsomkostninger, der skal styrke arbejdsincitamenter og begrænse tilbagefald (recidiv). Metodisk anvendes en adaptiv og fleksibel, kvalitativ tilgang med både primære og sekundære analyser af, hvordan fire meget forskellige tidligere indsatte oplever gæld og beskæftigelse som barrierer. Den åbne tilgang gjorde, at to nye barrierer trådte frem: identitet og kompetencer. I alle fire sager påvirkede identitet og kompetencer reintegrationsforløbet og forstærkede andre barrierer, især den, der vedrører beskæftigelse. Afhandlingen viser, at den snævre fokus i dansk forskning på tiden op til løsladelse samt på gæld og straffeattest bør udvides til at omfatte flere barrierer over en længere periode efter løsladelse for bedre at forstå, hvordan barriererne påvirker hinanden. Analysen konkluderer, at gæld fortsat er den mest afgørende barriere. Beskæftigelse har også betydning, men for at vurdere dens fulde effekt kræves det, at flere forhold end blot straffeattesten inddrages. Endelig præsenterer afhandlingen en ny teoretisk model for mislykket reintegration, der visuelt viser, hvordan straffens følger skaber barrierer efter løsladelse, som kan føre til, at reintegration mislykkes.

This master’s thesis examines how debt and employment shape life after prison and how these factors can hinder reintegration into society. Knowledge about the post-release period is limited, but Danish studies show that people often carry debt after their sentence—both literally and in a broader sense. Research highlights several barriers: debt from criminal case costs, a criminal record, few job opportunities, weak work incentives, and very limited possibilities for income and ownership. For many, this results in little realistic hope of repaying their debt or reaching a settlement. Debt in particular emerges as a decisive factor for living conditions and reintegration. At the societal level, total debt from criminal costs has grown significantly since 2014—from DKK 2.46 to 4.45 billion—especially after 2017, when new rules introduced 8% annual interest. At the same time, repayments fell to a record low, which is not surprising given that 72% of debtors were assessed as unable to pay. These broader socioeconomic effects have not yet strongly influenced Danish politics. However, the thesis finds broad cross-party agreement on legislation related to debt from criminal costs to strengthen work incentives and reduce reoffending (recidivism). Methodologically, the study uses an adaptive and flexible qualitative approach, combining primary and secondary analyses to explore how four very different ex-prisoners experience debt and employment as barriers. The open design allowed two new barriers to emerge: identity and skills. In all four cases, identity and skills shaped the reintegration process and intensified other barriers, especially the employment barrier. The thesis argues that the relatively narrow focus in Danish research on the period before release and on debt and criminal records should be broadened to include other barriers over a longer post-release period, to better understand how these barriers interact. The analysis concludes that debt remains the most decisive barrier. Employment also affects reintegration, but assessing its full impact requires looking beyond the criminal record alone. Finally, the thesis presents a new theoretical model of failed reintegration that visually shows how the consequences of punishment create post-release barriers that can lead to reintegration failing.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter