Straffelovens § 241, 1. pkt.'s anvendelse i UfR 2016.3839 VL

The use of section 241, paragraph 1 of the Penal Code in UfR 2016.3839 VL

Danzi, Michala Sasja ; Pedersen, Michelle Munch

4. semester

Erhvervsøkonomi-jura, Kandidat

2017

2017-05-09

76

Specialet undersøger anvendelsen af straffelovens § 241, 1. pkt., i UfR 2016.3839 VL (”fyrværkeri-dommen”) med fokus på, om dommens forståelse af uagtsomhed er i overensstemmelse med den juridiske teori og tidligere retspraksis, eller om den indebærer en udvidet fortolkning, samt hvilke konsekvenser dette kan have for fremtidige sager. Med udgangspunkt i en retligt-dogmatisk metode kombineres juridisk teori om uagtsomhed og årsagsvurdering med en retspraksisbaseret analyse, hvor fyrværkeri-dommen sammenlignes med relevante afgørelser om uagtsomt manddrab og fyrværkerihændelser. Afhandlingen afgrænses til § 241, 1. pkt., og omfatter ikke trafikbestemmelsen i 2. pkt. Analysen peger på, at dommens brug af § 241 delvist harmonerer med dele af teorien, idet flere teoretikere accepterer ansvar uden direkte tilknytning til den konkrete skadefølge, men at afgørelsen afviger fra tidligere retspraksis og dermed udvider uagtsomhedsbegrebet. Samtidig viser gennemgangen, at visse grundelementer i uagtsomhedsvurderingen går igen i ældre praksis, mens andre – navnlig betydningen af ulovlige og farlige elementer – skærper ansvaret og svækker skadelidtes egen skyld. Konklusionen er, at fyrværkeri-dommen kan få betydning for fremtidig retspraksis ved at åbne for ansvar i situationer uden direkte sammenhæng mellem gerningsperson og den endelige skade, særligt hvor ulovlige og farlige forhold indgår.

This thesis examines the application of section 241, paragraph 1, of the Danish Penal Code in UfR 2016.3839 VL (the “firework case”), asking whether the judgment’s understanding of negligence aligns with legal theory and prior case law or reflects an expanded interpretation, and how it may influence future decisions. Using a legal-dogmatic method, the study combines doctrinal analysis of negligence and causation with a case-based comparison in which the firework case is assessed alongside relevant decisions on negligent manslaughter and fireworks incidents. The inquiry is limited to section 241(1) and does not cover the traffic-related provision in paragraph 2. The analysis finds that the judgment’s use of section 241(1) is partly consistent with strands of legal theory—several scholars accept liability without a direct link to the harmful outcome—yet it departs from earlier case law and thus broadens the concept of negligence. At the same time, some core elements of negligence assessment recur across prior cases, while others—notably the role of illegal and dangerous elements—tend to strengthen liability and weaken the victim’s contributory negligence. The conclusion is that the firework case may shape future case law by enabling liability where there is no direct connection between the actor and the ultimate harm, particularly when illegal and hazardous factors are involved.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter