Stedsopfattelser i Juli Zehs "Unterleuten" - med en perspektivering til dansk prosa
Oversat titel
Perceptions of place in Juli Zeh's "Unterleuten" - in comparison with Danish prose
Forfatter
Sørensen, Caroline Hamborg
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2023
Afleveret
2023-05-30
Antal sider
77
Resumé
Specialet undersøger, hvordan rum- og stedteori kan belyse fremstillinger af landsbysamfund i litteraturen med udgangspunkt i Juli Zehs roman Unterleuten (2016) og en perspektivering til nyere dansk prosa. Teoretisk giver specialet et bredt overblik over stedforskning på tværs af discipliner (bl.a. de Certeau, Cresswell, Norberg-Schulz, Lefebvre, Bachelard) og fokuserer især på Mikhail Bakhtins kronotopbegreb (den idylliske lilleverden) samt Marc Augés begreber om steder, ikke-steder og supermodernitet. Problemformuleringen er at identificere det kulturelle landsbyrum i Unterleuten og afgrænse det i forhold til romanens skildring af storbyen Berlin. Metodisk anvendes litterær analyse af romanens rum- og tidskonstellationer, figurer, motiver og temaer i dialog med Bakhtin og Augé, suppleret af en komparativ læsning af Erling Jepsens Frygtelig lykkelig (2004) og Stine Pilgaards Meter i sekundet (2020). Analysen viser, at Unterleuten fremstiller en afgrænset, cyklisk tid-rum-orden i tråd med den idylliske kronotop, og at landsbyen kan forstås som et antropologisk sted med stærk identitet og historisk kontinuitet, mens Berlin læses gennem supermodernitetens ikke-steder. Samtidig udfordrer romanen begge teorier, idet landsbyen er præget af brutalitet, uenigheder og konflikter og dermed afmytologiserer idyllen og fællesskabsidealet. I den danske perspektivering peger specialet på klare ligheder mellem Unterleuten og Frygtelig lykkelig, som begge skildrer lukkede, kriminelle landsbysamfund med egne spilleregler, mens Meter i sekundet tegner et mere fredeligt miljø med fokus på en tilflytters tilegnelse af lokale koder. Specialet bidrager således med en nuanceret forståelse af, hvordan stedbegreber kan kvalificere læsninger af moderne landsbyromaner på tværs af tysk og dansk litteratur.
This thesis examines how theories of space and place can illuminate representations of village communities in literature, focusing on Juli Zeh’s novel Unterleuten (2016) and a comparative perspective on recent Danish prose. The theoretical framework surveys cross-disciplinary place studies (including de Certeau, Cresswell, Norberg-Schulz, Lefebvre, Bachelard) and centers on Mikhail Bakhtin’s chronotope (the idyllic small world) and Marc Augé’s concepts of places, non-places, and supermodernity. The research question is to identify the cultural village space in Unterleuten and distinguish it from the novel’s portrayal of the metropolis of Berlin. Methodologically, the study uses literary analysis of spatial-temporal configurations, characters, motifs, and themes in dialogue with Bakhtin and Augé, complemented by a comparative reading of Erling Jepsen’s Frygtelig lykkelig (2004) and Stine Pilgaard’s Meter i sekundet (2020). Findings indicate that Unterleuten depicts a bounded, cyclical space-time in line with the idyllic chronotope and that the village functions as an anthropological place marked by strong identity and historical continuity, while Berlin is read through the lens of supermodernity’s non-places. At the same time, the novel challenges both frameworks, since the village is characterized by brutality, disagreement, and conflict, thereby undermining ideals of idyll and communal harmony. In the Danish comparison, the thesis identifies marked affinities between Unterleuten and Frygtelig lykkelig—both portray closed, criminal village societies with their own rules—whereas Meter i sekundet presents a more peaceful setting focused on a newcomer’s socialization into local codes. The study thus offers a nuanced account of how place concepts enrich readings of contemporary village novels across German and Danish literature.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]