Statsborgerskab: Privilegiet til at Have Rettigheder
Oversat titel
Citizenship: The Privilege to Have Rights
Forfatter
McLeman-Hasselgaard, Sarah Havbæk
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Afleveret
2020-09-14
Antal sider
76
Resumé
Dette speciale undersøger, om en demokratisk stat moralsk kan forsvare at fratage en person statsborgerskab af andre grunde end fup eller vildledning. Efter 9/11 er fokus på terror øget, og flere lande bruger oftere fratagelse af statsborgerskab, især administrativ fratagelse uden domstolskontrol. Statsborgerskab bliver ofte forstået som en meta-ret, der giver adgang til andre rettigheder samt en vis beskyttelse og velfærd. At fratage statsborgerskab er derfor alvorligt, og at gøre det uden en domstol virker uforeneligt med etik og folkeret. Specialets hovedspørgsmål er: Er statsborgerskab en ret eller et privilegium, og hvad bør det være? Der undersøges praksis i Danmark og Storbritannien som repræsentative eksempler. Specialet gennemgår international ret, Wesley Hohfelds skelnen mellem ret og privilegium, samt tre centrale teorier: Hannah Arendts perspektiv på retten til at have rettigheder, Audrey Macklins juridiske analyse af fratagelse af statsborgerskab, og Joseph H. Carens’ etiske tilgang i The Ethics of Immigration. Analysen er primært normativ, det vil sige en diskussion af, hvad statsborgerskab bør være. Den vurderer, om statsborgerskab er en ret, hvorfor den konkrete statsborgerlige tilknytning betyder noget, hvor effektiv international ret er, og hvordan dansk og britisk praksis fungerer. Specialet konkluderer, at statsborgerskab er en ret, fordi det sikrer andre rettigheder, der ellers ville blive reduceret til privilegier. Samtidig har regeringer givet sig selv beføjelser til at fratage denne ret, hvilket strider mod den rettighedsforståelse, der lægges til grund her. Statsborgerskab er derfor en ret, men en dårligt fungerende ret. Afslutningsvis argumenteres for, at statsborgerskab bør behandles som en ret: Dels fordi menneskerettigheder alene har vist sig utilstrækkelige som alternativ, dels fordi statsborgerskab unikt sikrer medlemskab af en stat, politisk deltagelse og beskyttelse mod udvisning, og fordi rettigheder, herunder dem der knytter sig til statsborgerskab, ikke er et spørgsmål om moralsk fortjeneste.
This dissertation asks whether a democratic state is morally justified in revoking citizenship for reasons other than fraud or misrepresentation. Since 9/11, many countries have intensified their focus on terrorism and increasingly use citizenship revocation, especially administrative revocation without court involvement. Citizenship is often viewed as a meta-right that secures access to other rights as well as a degree of protection and welfare. Revoking citizenship is therefore serious, and doing so without a court appears inconsistent with ethics and international law. The core question is: Is citizenship a right or a privilege, and what should it be? The dissertation examines practice in Denmark and Great Britain as indicative cases. It reviews international law, Wesley Hohfeld’s distinctions between rights and privileges, and three key theories: Hannah Arendt’s view of the right to have rights, Audrey Macklin’s legal analysis of citizenship revocation, and Joseph H. Carens’s moral perspective in The Ethics of Immigration. The analysis is primarily normative, meaning it discusses what citizenship ought to be. It assesses whether citizenship is a right, why the specific bond of citizenship matters, how effective international law is, and how Danish and British practice measure up. The dissertation concludes that citizenship is a right because it secures other rights that would otherwise be treated as privileges. Yet governments have claimed power over this right and can revoke it, which conflicts with the rights framework used here. Citizenship is therefore a right, but a poorly functioning one. Finally, it argues that citizenship ought to be treated as a right: human rights alone are an ineffective alternative, and citizenship uniquely secures membership in a state, political participation, and protection from deportation; rights, including those tied to citizenship, are not a matter of moral desert.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]