Spiller-intentionsbelysende historiefortælling: Ludonarrativ udforskning af mellem-menneskelige problemstillinger

Player-intention illuminating storytelling: Ludonarrative exploration of humanistic topics

Andersen, Rune Albjerg

4. semester

Interaktive Digitale Medier, Kandidat

2015

2015-06-01

80

Specialet undersøger, hvorfor videospil ofte er gode til at give en følelse af konkurrence og mestring, men sjældnere får spillerens konkrete handlinger til at hænge meningsfuldt sammen med historier om nære, følelsesmæssige relationer. Det er et problem, fordi indlevelse og empati i mellem-menneskelige forhold kan udvide vores forståelse af både andre og os selv. Målet er at pege på, hvordan man kan skabe ludonarrative oplevelser – altså fortællinger, hvor spillets interaktivitet er en aktiv del af historien – der understøtter indlevelse i relationer. Specialet udvikler et teoretisk løsningsforslag gennem tre trin: 1) en problemanalyse af, hvad der står i vejen for, at spilhandlinger kan bære denne type historier, 2) en kortlægning af eksisterende løsninger i forskningen, og 3) en syntese på tværs af teorier, som munder ud i en ny model. Problemanalysen ser på narrativitet som et semiotisk og retorisk anliggende: Hvordan kommunikerer en forfatter med en modtager gennem en form? Her inddrages strukturalistisk narratologi (efter Saussure), retorisk teori (Fafner) om hensigt og formgivning, og semiotik (Eco) om, hvordan en forfatter indtænker sin modtager. For at beskrive det digitale mediums særlige muligheder trækkes der på Janet Murrays forskning i digital narrativitet. På den baggrund kombineres psykologi (Thompson m.fl.) og interaktiv dramatik (Mateas) for at beskrive agency – spillerens mulighed for og oplevelse af at påvirke historiens forløb – på en måde, der både føles meningsfuld for spilleren og kan meningsskabes af forfatteren. Dernæst kobles psykologi (Apter, Oatley) med spilforskning (Huizinga, Caillois) for at vise, hvordan forskellige spilformer præger oplevelsen af fortælling. Det fører til en beskrivelse af en ludonarrativ oplevelsesform, hvor spilleren både udfører handlinger med agency og er disponeret for emotionel indlevelse i karakterer. Som samlet bud præsenteres spiller-intentionsbelysende historiefortælling: Når forfatterens fortælleintention aktivt forholder sig til og belyser spillerens handlingsintention i en interaktiv fortælling, kan mediets deltagende, procesbaserede form understøtte den ønskede narrative oplevelse. Sammen med agency-teorien og den beskrevne oplevelsesform peger specialet dermed på en vej til spil, der tager mellem-menneskelige relationer alvorligt.

The thesis examines why video games often excel at delivering feelings of competition and mastery, yet more rarely make the player’s concrete actions meaningfully align with stories about close, emotional relationships. This matters because empathy and identification in interpersonal relations can broaden our understanding of others and ourselves. The aim is to show how to create ludo-narrative experiences—stories where interactivity is an active part of the narrative—that foster engagement with relationships. The project offers a theoretical proposal in three steps: 1) a problem analysis of what prevents gameplay actions from carrying this kind of story, 2) a review of state-of-the-art solutions, and 3) a synthesis across theories that results in a new model. The problem analysis treats narrativity as a semiotic and rhetorical issue: How does an author communicate with an audience through form? It brings in structuralist narratology (after Saussure), rhetorical theory (Fafner) on intention and form, and semiotics (Eco) on how authors anticipate readers. To describe the digital medium’s specific possibilities, it draws on Janet Murray’s research on digital narrativity. Building on this, the thesis combines psychology (Thompson et al.) and interactive drama (Mateas) to describe agency—the player’s capacity and felt ability to influence the story—in ways that are both meaningful for the player and meaning-making for the author. It then connects psychology (Apter, Oatley) with game studies (Huizinga, Caillois) to show how different play forms shape the experience of storytelling. This leads to a ludo-narrative mode of experience in which the player both exercises agency and is disposed toward emotional empathy with characters. The final proposal is called player-intention-illuminating storytelling: when the author’s narrative intention actively engages with and illuminates the player’s action intention in an interactive story, the medium’s participatory, process-based form can serve the work’s narrative aims. Combined with the agency theory and the proposed experience form, this points to a way for games to treat interpersonal relationships through play.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

interaktiv digital historiefortælling ; interaktiv historiefortælling ; interaktiv narrativ ; narrativitet ; interaktivitet ; digitalt medium ; computerspil ; spil ; mellem-menneskelig ; humanistisk ; personlige relationer ; empati ; retorik ; intentionel ; ludonarrativ ; deltagelse ; kommunikation ; narratologi ; strukturalisme ; semiotik ; agency ; interaktiv dramatik ; reversal theory ; formel årsag ; participatorisk ; processuel ; forfatter ; design strategi ; fortælling ; formgivningsstrategi ; ludisk ; fiktion ; psykologi ; dramaturgi ; konflikt ; kausalitetsteori ; spillermodel ; brugermodel ; historie

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter