Forfatter(e)
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2007
Afleveret
2007-06-21
Antal sider
60 pages
Abstract
Masterspeciale – abstract I masterspecialet undersøges, hvordan it-støtteprogrammer kan støtte læring i Forberedende undervisning i læsning (FVU-læsning), herunder hvorvidt hjælpeprogrammerne både kan anvendes kompensatorisk og pædagogisk. Problemstillingen undersøges ud fra tre vinkler. 1. Undervisningsvejledningen analyseres for at afdække, hvilke rammer der er for brugen af it-støtteprogrammer. 2. I en surveyundersøgelse spørges lærere om deres holdning til og brug af it-støtteprogrammer. 49 lærere har besvaret undersøgelsen, hvilket anslås til at være ca. hver 8. FVU-lærer i Danmark. 3. I en quasiundersøgelse med 19 kursister på 2 FVU-hold afprøves to it-støtteprogrammer, CD-Ord 5 og Skrivestøtte, ved målrettet brug i et forløb fra januar til marts 2007. De to programmer er begge ordforslagsprogrammer med mulighed for at få læst enkeltord eller hele teksten højt. Programmerne adskiller sig fra hinanden, ved at CD-Ord 5 foreslår ord alene ud fra et alfabetisk princip, mens Skrivestøtte foreslår ord ud fra et grammatisk princip, hvor ord fra relevante ordklasser svarende til den aktuelle placering i sætningen foreslås. Analysen af undervisningsvejledningen viser, at læringssynet i FVU-læsning hovedsagelig er kognitivistisk, og den har et fagsyn, der er stærkt funderet i empiriske forskningsresultater. Der tages udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov, og undervisningen tilrettelægges i vid udstrækning individuelt med udgangspunkt i faglige elementer. Der skrives ikke specifikt om it-støtteprogrammer i undervisningsvejledningen, men der henvises til en publikation, der udførligt beskriver, hvordan særlige it-støtteprogrammer kan inddrages i undervisningen. Surveyundersøgelsen for FVU-lærere viser, at de it-støtteprogrammer, der anvendes mest og af mere end 75 % af lærerne, er stavekontrol, grammatikkontrol og elektroniske ordbøger. Herudover anvendes kun Adgangforalle af over halvdelen af lærerne. Tre andre programmer, CD-Ord, Skrivestøtte og IRIS Ordbank, anvendes af over 30 % af lærerne og må anses for at være de programmer, der har størst potentiale for at kunne anvendes i større udstrækning i FVU-læsning. Lærerne er generelt positive over for at bruge støtteprogrammer, når de vurderer, der er behov for det. Undersøgelsen viser, at lærere uddannet til at undervise i kompenserende specialundervisning (KS) har større tilbøjelighed til at anvende it-støtteprogrammer end andre. En kvantitativ analyse af diktater og billedstile i de to klasser viser, at kursisterne laver færre fejl i slutningen af forløbet, både når støtteprogrammet anvendes og ikke, dog er der færrest fejl, når programmet anvendes. Derimod skriver deltagerne ikke entydigt længere stile, bl.a. fordi det tager tid at blive god til at skrive på pc. En kvalitativ analyse af interview med lærerne og 4 deltagere viser, at både CD-ord 5 og Skrivestøtte kan anvendes med godt resultat både kompensatorisk og pædagogisk. Det er især ordforslagsdelen, der anvendes, mens lyddelen har god effekt for nogen, men ikke for alle. Der er positiv effekt på både indhold, ordrigdom, længde og retstavning i skriftlige arbejder. De væsentligste barrierer ved at anvende støtteprogrammerne er tekniske problemer, manglende adgang til pc’er, nogle kursisters manglende it-forudsætninger, at programmerne ikke må anvendes til prøven og manglende tid i undervisningen. Ulemper ved anvendelsen er, at det svækker brugen af ordbøger, som i modsætning til støtteprogrammerne godt må bruges til prøven, og at fokus især for tosprogede kan flytte sig fra kreativ skrivning til fejlretning for tidligt i skriveprocessen. Programmerne anbefales især til trin 1 og trin 2, men kan også anvendes på trin 3 og 4. I specialet argumenteres for, at it-støtteprogrammer kan anvendes i procesorienteret skrivning, men en nødvendig adskillelse af forfatterfasen og sekretærfasen vanskeliggøres ved brug af støtteprogrammer. Samlet kan det konkluderes, at cd-ord 5 og Skrivestøtte med fordel kan anvendes i FVU-undervisningen, især på trin 1 og 2, og at programmerne både kan anvendes kompensatorisk og pædagogisk.
Abstract Focus in this paper is how special supportive computer programs (SSCP’s) can support learning in literacy courses for adults (FVU-læsning ). The question is whether SSCP’s only should be used compensational or it also might be used pedagogical. The issue is approached in three ways: 1. The educational guidance to literacy courses for adults written by the Ministry of Education is analyzed to locate the terms of using SSCP’s. 2. In a survey teachers in literacy courses for adults have been asked what their attitude towards SSCP’s are, and in what extent they use SSCP’s. 49 teachers participated, approximately 1 out of 8 teachers in literacy courses for adults in Denmark. 3. In a quasi experiment 19 students in 2 classes in literacy courses for adults used 2 SSCP’s, CD-Ord 5 [CD-word 5] and Skrivestøtte [writing support], January to March 2007. The two SSCP’s are word proposal software with additional possibility of getting words and text read aloud. They differ in the way words are proposed. Words in CD-Ord 5 are proposed alphabetical, in Skrivestøtte grammatical. The learning approach in the educational guidance is mainly cognitivistic, and it is strongly based on results coming from science based on empirical methods. Focus is on elements and individualized teaching. Regarding SSCP’s is referred to a special publication with a thorough guidance to how to use SSPC’s in literacy courses for adults. The findings in the survey are that only spelling control, grammar control and electronic dictionaries are uses by more than 75% of the teachers. Three other SSCP’s, CD-Ord, Skrivestøtte and IRIS Ordbank, are used by more than 30 % of the teachers. Hence it is argued, that these SSCP’s have most potential for wider use in literacy courses for adults. In generally teachers are in favor of using SSCP’s in literacy courses for adults in case students might benefit. Teachers specially educated to teach poor readers in compensational methods use SSCP’s more frequently than others. In the quasi experiment the students spelling improved during the course. The students improved both when using the SSCP’s and not in tests after having used SSCP’s during the course. The improvement on spelling was biggest when using the SSCP. However they did not write longer stories, which probably was due to a slower writing when using the computer. The teachers and four of the students were interviewed after the course. According to the interviews the two SSCP’s can be used with good results both compensational and pedagogical. Especially the word proposal part was used with success. The read aloud part helped some students but not all. The students improved in writing regarding content, vocabulary, size of writing and spelling. The obstacles mentioned in the interviews were: technical problems, no access to computers in the ordinary classroom, students’ deficient computer skills, that SSCP’s are prohibited at the finals and lack of time. Disadvantages are: lesser use of dictionaries by the students, which unlike SSCP’s are allowed at the finals, and the fact that especially students with Danish as a second language pay too much attention to spelling rather than to content. SSCP’s are especially recommended for use in level 1 and 2 of the four levels in literacy courses for adults, but might be used in level 3 and 4 as well. Taking a socioculturel approach of writing it is argued, that SSCP’s can be used in process writing, but there is a risk, that SSCP’s let the writer devote to much conscious attention to demands such as spelling and grammar to early in the writing process. Overall it is concluded, that CD-Ord 5 and Skrivestøtte are useful in literacy courses for adults, especially at level 1 and 2, and the two SSCP’s can be used both compensational and pedagogical.
Emneord
Kolofon: Denne side er en del af AAU Studenterprojekter — Aalborg Universitets studenterprojektportal. Her kan du finde og downloade offentligt tilgængelige kandidatspecialer og masterprojekter fra hele universitetet fra 2008 og frem. Studenterprojekter fra før 2008 kan findes i trykt form på Aalborg Universitetsbibliotek.
Har du spørgsmål til AAU Studenterprojekter eller Aalborg Universitets forskningsregistrering, formidling og analyse, er du altid velkommen til at kontakte VBN-teamet. Du kan også læse mere i AAU Studenterprojekter FAQ.