Søskendetab - En sorg der sjældent kommer alene: En kvalitativ undersøgelse af unges oplevelse med og håndtering af sygdomsrelateret søskendetab, foretaget ud fra en retrospektiv narrativ tilgang
Oversat titel
Loss of a sibling - A grief that rarely comes singly: A qualitative examination of how adolescents experience and manage a loss of a sibling due to illness, conducted with a retrospective narrative approach
Forfatter
Vase, Stine Bendix
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2015
Afleveret
2015-11-16
Antal sider
111
Abstract
Dette speciale undersøger, hvordan unge, der har mistet en søskende til sygdom, oplever og håndterer sorgen, og hvordan tabet påvirker deres selvforståelse og meningsdannelse. Det afdækker også, hvilken støtte de faktisk får, og hvilken støtte de efterspørger. Tidligere forskning er begrænset og primært psykologisk. Derfor anvendes et sociologisk, retrospektivt studie med fokus på de efterladtes egne fortællinger. Undersøgelsen bygger på en filosofisk-hermeneutisk tilgang (en fortolkende tilgang til mening) og et retrospektivt narrativt design (tilbageblik gennem livsfortællinger). Datagrundlaget er syv kvalitative, narrative interviews med unge efterladte søskende. Analysen inddrager narrativ identitetsteori og Antonovskys teori om oplevelsen af sammenhæng (Sense of Coherence), samt elementer fra sorgteori og teori om det postmoderne samfund. Med en adaptiv fortolkningsramme er teorierne afprøvet og justeret i mødet med data, hvilket har bidraget til ny viden. Resultaterne peger på mindst tre gennemgående fortælletyper om sorghåndtering og identitetsdannelse: 1) et flugtnarrativ, hvor man forsøger at undgå sorgen; 2) et genopbyggelsesnarrativ, hvor man gennemlever sorgen, bliver styrket og udvikler ny identitet og mening; 3) et genmedlemgørelsesnarrativ, hvor den afdøde søskende holdes aktivt nær i erindringen, og hvor man delvist forsøger også at leve for den afdøde. Andre fund viser, at et søskendetab enten kan samle familien eller splitte den; i splittede familier kan den efterladte miste kontakt til forældre i kortere eller længere perioder. Mange oplever desuden, at tabet er et tabu i omgangskredsen, hvilket kan virke isolerende. Tabet fremstår dog mindre tabuiseret, når de efterladte selv er åbne om deres sorg. De efterladte efterspørger sorggrupper kun for søskende. Samtidig peger de på, at professionel hjælp ikke bør gives for tidligt; de har brug for tid, før de er klar til aktivt at arbejde med sorgen. Samlet viser undersøgelsen, at søskendetab er en kompleks og individuel proces. Den bedste støtte tager udgangspunkt i den enkeltes fortælling.
This thesis explores how young people who have lost a sibling to illness experience and cope with their grief, and how the loss shapes their sense of self and meaning. It also examines the support they receive and the support they seek. Because prior research is limited and mainly psychological, the study takes a sociological, retrospective approach focused on bereaved siblings’ own stories. It is grounded in a philosophical hermeneutic approach (an interpretive focus on meaning) and a retrospective narrative design (looking back through life stories). The data consist of seven qualitative narrative interviews with young bereaved siblings. The analysis draws on narrative identity theory and Antonovsky’s Sense of Coherence, along with elements from grief theory and theories about postmodern society. Using an adaptive interpretive framework, the theories were tested and adjusted in light of the data, leading to new insights. Findings point to at least three recurring narrative types about coping and identity-making: 1) an escape narrative, where grief is avoided; 2) a rebuilding narrative, where grief is worked through, leading to strength and a renewed sense of identity and meaning; 3) a re-membership narrative, in which the deceased sibling is kept actively present in memory, and the bereaved seeks to live in ways that also honor the sibling. Other results show that sibling loss can bring families closer together or split them apart; in families that split, some bereaved lose contact with their parents for shorter or longer periods. Many also experience the loss as a taboo in their social circles, which can be isolating. However, the taboo is weaker when bereaved siblings talk openly about their grief. Bereaved siblings ask for grief groups specifically for siblings and emphasize that professional help should not come too early; they need time before they are ready to work actively with their grief. Overall, sibling loss is a complex and highly individual process. The best support starts from each person’s own narrative.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord
