Socioøkonomisk ulighed i kvaliteten af akutbehandling
Oversat titel
Socio-economic inequality in the quality of emergency care
Forfatter
Frydenlund, Juliane Kirstine Straarup
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Afleveret
2020-05-26
Resumé
Dette speciale undersøger, om der er en sammenhæng mellem socioøkonomisk status (SES) og kvaliteten af præhospital akutbehandling, og søger at forklare eventuelle forskelle med sociologisk teori. Med udgangspunkt i et landsdækkende, registerbaseret kohortedesign identificeres to patientgrupper: 1) borgere, der ringede 1-1-2 i 2016-2017, hvor hændelsen blev afsluttet telefonisk, og 2) hændelser afsluttet på skadesstedet. Ved hjælp af Poisson‐regression estimeres sammenhænge mellem SES (bl.a. uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedstilknytning) og kvalitetsindikatorer, herunder gentagen kontakt inden for 24 timer efter telefonisk afslutning samt indlæggelse inden for syv dage. Analysen finder en statistisk sammenhæng mellem SES og kvalitet for indikatoren, der måler, om patienten kontakter igen inden for 24 timer efter en telefonisk afslutning. Til gengæld ses der ikke en sammenhæng for indlæggelse inden for syv dage efter telefonisk afslutning eller for hændelser afsluttet på skadesstedet. En efterfølgende teoretisk analyse peger på forskelle i sundhedskompetence (Health Literacy) som en mulig forklaring, idet personer med længere uddannelse typisk er bedre til at formidle symptomer og forstå råd, hvilket kan påvirke forløbet i telefonisk triage. Denne forklaring indrammes af Fundamental Cause Theory, som knytter SES til sundhed, samt teorien om Relative Risk Aversion, der belyser beslutningstagning hos patienter. Samlet peger studiet på, at der kan være socioøkonomisk betingede forskelle i kvaliteten af præhospital telefonafsluttet behandling, mens sådanne mønstre ikke genfindes for de øvrige indikatorer.
This thesis examines whether socioeconomic status (SES) is associated with the quality of prehospital emergency care and seeks to explain any differences using sociological theory. Using a nationwide, registry-based cohort design, two patient groups are identified: 1) citizens who called the emergency number in 2016–2017 and whose incidents were concluded by telephone, and 2) incidents concluded at the injury scene. Poisson regression is used to estimate associations between SES (including education, income, and employment status) and quality indicators such as repeat contact within 24 hours after telephone termination and hospital admission within seven days. The analysis finds a statistical association between SES and quality for the indicator measuring whether the patient contacts the service again within 24 hours after a telephone conclusion. In contrast, no association is observed for hospital admission within seven days after telephone termination or for incidents concluded on scene. A subsequent theoretical analysis points to differences in health literacy as a plausible explanation, as people with longer education may be better at conveying symptoms and understanding advice, which can affect telephone triage. This interpretation is framed by Fundamental Cause Theory, linking SES to health, and Relative Risk Aversion, which illuminates patients’ decision-making. Overall, the study suggests that SES-related differences may exist in the quality of prehospital care for telephone-terminated events, while similar patterns are not found for the other indicators.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]