Socialrådgiveren som strategisk aktør: Diskurser, styring og selvteknologier i en voksen handikapafdeling
Oversat titel
The social worker as strategic actor: Discourses, governmentality and self technologies in an adult diability department
Forfatter
Flø, Karin Bleeg
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2014
Afleveret
2014-05-30
Antal sider
104
Abstract
I de sidste to–tre årtier har New Public Management (NPM) sat retningen for modernisering af den offentlige sektor. Nu skimter vi konturerne af et nyt paradigme, New Public Governance (NPG). Denne afhandling undersøger, hvordan socialfaglige værdier kan sameksistere med NPM’s værdier. Skiftet fra traditionel bureaukratisk forvaltning (Public Administration, PA) til NPM ændrede det sociale arbejde. Fra at være ekspertdrevet blev praksis til stærkt ledelsesstyret sagsbehandling. Arbejdsløshed og finanskrise pressede økonomien, og den danske stat hentede ledelsesmetoder i den private sektor. NPM med fokus på input/output-styring, evaluering, performance management og audit blev set som svaret. ”Workfare”-staten blev et spydigt navn for vægt på gensidighed i ydelser. Fokus på omkostningsstyring samt konkurrence og kontrakter i leveringen af sociale ydelser gjorde ansøgende borgere til ”kunder” og ændrede relationen mellem socialrådgiver og borger. Med udgangspunkt i Michel Foucaults magtbegreber—governmentality (hvordan myndigheder søger at styre adfærd), diskurs (dominerende måder at tale og forstå på) og selvteknologier (hvordan mennesker arbejder med sig selv)—analyserer afhandlingen relationen mellem socialrådgiver og borger under NPM. Konkret ser den på Voksenudredningsmetoden (VUM) i voksenhandicapområdet. Afhandlingen finder, at socialrådgivere anvender de samme ledelsesteknikker på borgerne, som anvendes på dem selv: mål, planer, kategorier og kontrakter. Selvom de ofte er kritiske over for rammerne, overtager de NPM’s retorik. Redskaber som VUM strukturerer møderne og styrer praksis. Tyngden flyttes fra at tilpasse samfundet til borgernes mangfoldige behov til at få borgerne til at arbejde med sig selv. Systemets behov for effektivitet, evaluering og dokumentation af ”value for money” bliver styrende. Analysen viser også, at socialrådgivere skaber en bestemt forståelse af sig selv som professionelle i udvikling. I et spændingsfelt mellem normalitet, sagsarbejde og velfærdsstatens økonomi opstår en professionel diskurs om at være en god kollega, arbejde evidensbaseret, sikre kvalitet og udvikle nye kompetencer. Disse kompetencer handler bl.a. om at stille krav til leverandører af sociale ydelser og til borgernes deltagelse. Samlet peger afhandlingen på, at NPM omformer både praksis og professionel identitet i socialt arbejde og skaber nye spændinger mellem socialfaglige værdier og styring efter målbare resultater.
Over the past two to three decades, New Public Management (NPM) has set the course for modernizing the public sector. We now see the outlines of a new paradigm, New Public Governance (NPG). This thesis examines how the values of social work can coexist with the values of NPM. The shift from traditional bureaucratic Public Administration (PA) to NPM changed social work. It moved from expert‑led practice to casework under strong managerial control. Unemployment and the financial crisis strained public finances, and the Danish state looked to the private sector for management techniques. NPM—emphasizing input/output control, evaluation, performance management, and audit—was seen as a solution. The “workfare” label mocked a stronger emphasis on reciprocity in benefits. Cost control, competition, and contracting in service delivery recast applicants as “customers,” altering the social worker–citizen relationship. Drawing on Michel Foucault’s concepts of power—governmentality (how authorities seek to guide behavior), discourse (dominant ways of talking and understanding), and self‑technologies (how people work on themselves)—the thesis analyzes the social worker–citizen relationship under NPM. It looks specifically at the Adult Assessment Method (Voksenudredningsmetoden, VUM) in services for disabled adults. Findings show that social workers use the same managerial tools on citizens that are used on them: goals, plans, categories, and contracts. Even when they are critical of the conditions, they adopt NPM’s rhetoric. Instruments like VUM structure interactions and steer practice. The focus shifts from adapting society to diverse needs toward getting citizens to work on themselves. The system’s need for efficiency, evaluation, and proof of “value for money” becomes central. The analysis also shows that social workers craft a particular professional self, centered on continuous development. In a tension field between normality, casework, and the welfare state’s economy, a professional discourse emerges about being a good colleague, working in an evidence‑based and quality‑assured way, and developing new skills. These skills include setting requirements for service providers and for clients’ participation. Overall, the thesis shows how NPM reshapes both practice and professional identity in social work, creating new tensions between social work values and performance‑driven management.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord
