Sociale konsekvenser af hjertekarsygdom: En registerundersøgelse af sygefravær og arbejdsmobilitet efter et sygdomsforløb med hjertekarsygdom
Forfatter
Kirkeby, Anja
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2012
Antal sider
79
Resumé
Dette speciale undersøger de sociale konsekvenser af et sygdomsforløb med hjertekarsygdom i Danmark med særligt fokus på ulighed. Udgangspunktet er, at sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet har voksende politisk og forskningsmæssig opmærksomhed, og at hjertekarsygdom både er udbredt og socialt skævt fordelt. Formålet er at belyse, hvor længe sygefravær varer efter hjertekarsygdom, hvem der raskmeldes og vender tilbage til arbejde, og hvordan personer bevæger sig på arbejdsmarkedet (fx overgang til ledighed, fleksjob eller førtidspension) – samt om disse forløb varierer efter sociale karakteristika som uddannelse, indkomst, beskæftigelse, køn og alder. Studiet er en registerundersøgelse, der kobler nationale sundheds- og arbejdsmarkedsregistre og konstruerer individuelle forløb frem for at basere sig på enkeltstående administrative registreringer. Analysen anvender deskriptiv statistik og hændelsesforløbs-/overlevelsesmodeller (hazardrater) med modelkontroller og frafaldsanalyse for at estimere varighed af sygefravær og sandsynlighed for raskmelding. Teoretisk placeres arbejdet i et ulighedsperspektiv med den sociale gradient og Bourdieu’s praxisteori som ramme for at forstå, hvordan sociale ressourcer former sygdomsforløb og arbejdsmarkedsmobilitet. De specifikke resultater og konklusioner fremgår ikke af den medsendte uddragsdel.
This thesis examines the social consequences of a cardiovascular disease (CVD) episode in Denmark with a particular focus on inequality. It takes as a starting point the growing policy and research attention to sickness absence and early labor market exit, and the fact that CVD is both common and socially unevenly distributed. The aim is to assess how long sickness absence lasts after CVD, who is certified fit for work and returns to employment, and how individuals move across labor market states (e.g., transitions to unemployment, flexible jobs, or disability pension), and whether these trajectories differ by social characteristics such as education, income, occupation, gender, and age. The study is register-based, linking national health and labor market registers and constructing individual care and benefit trajectories rather than relying on isolated administrative records. The analysis applies descriptive statistics and event-history/survival models (hazard rates), with model checks and attrition analysis, to estimate the duration of sickness absence and the probability of return to work. Theoretically, it is framed by a health inequality perspective, drawing on the social gradient and Bourdieu’s practice theory to understand how social resources shape disease courses and labor market mobility. Specific empirical results and conclusions are not included in the provided excerpt.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]