Social Innovation - Udviklingen af et begreb og en begyndende forståelse af dette i en kommunal kontekst
Forfatter
bæck, peter
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2010
Afleveret
2010-06-18
Antal sider
76
Abstract
Den offentlige sektor i Danmark er under pres på budgetterne som følge af finanskrisen og ændringer i demografien. Den skal leve op til høje og stigende forventninger til velfærdsydelser med færre midler. Det har fået regeringen til at fokusere på innovation i den offentlige sektor; i Globaliseringsreformen fra 2006 blev det formuleret som et mål, at den offentlige sektor skal være blandt de mest innovative i verden. International forskning og innovationsfonde peger på social innovation – at skabe nye løsninger gennem partnerskaber med brugere, både enkeltpersoner og brugerorganisationer – som en vej til at levere mere social værdi for færre penge. Brugere har en særlig indsigt i den sociale økonomi, dvs. netværket af mennesker, organisationer, ressourcer og uopfyldte sociale behov i samfundet, og de er ofte fleksible og motiverede for at udvikle løsninger omkring disse behov. Afhandlingen har to formål. For det første afklarer og definerer den social innovation i en dansk kontekst ved at samle eksisterende, især international forskning og ved at formulere principper for, hvad god social innovation er, og hvordan den kan forstås. For det andet undersøger den, hvad social innovation betyder i praksis for den offentlige sektor gennem interviews med fire kommunale topledere fra lokale myndigheder i Norddanmark. Den teoretiske del finder, at den vigtigste ressource for social innovation er innovatørens viden om den sociale økonomi. Sociale innovatorer udnytter disse ressourcer ved at udvide deres netværk og ved at sætte social værdi over profit. For den offentlige sektor vil en systematisk tilgang indebære at åbne organisationer, så brugere kan tilpasse og ændre ydelser efter deres konkrete behov, og at indrette indkøb, så sociale iværksættere – aktører der skaber ydelser med social værdi frem for primært økonomisk afkast – kan bidrage. Interviewene viser, at de undersøgte myndigheder ikke arbejder systematisk med social innovation. Barrierer omfatter begrænset vilje til at tage risici, svagt samarbejde på tværs af sektorer, og en udbredt opfattelse blandt toplederne af, at en kultur hvor interessenter interagerer med og medudvikler offentlige ydelser endnu ikke findes i Danmark.
Denmark’s public sector is under budget pressure due to the financial crisis and demographic change. It must meet high and rising expectations for welfare services with fewer resources. This has led the government to focus on innovation in the public sector; the 2006 Globalization Reform set the ambition of making the public sector among the most innovative in the world. International research and innovation funds highlight social innovation—creating new solutions through partnerships with users, both individuals and user organizations—as a way to deliver more social value for less money. Users bring unique insight into the social economy, meaning the network of people, organizations, resources, and unmet social needs in society, and they are often flexible and motivated to develop solutions around these needs. This thesis has two aims. First, it clarifies and defines social innovation in a Danish context by synthesizing existing, mainly international research and by proposing principles for what good social innovation looks like and how to understand it. Second, it examines what social innovation means in practice for the public sector through interviews with four chief executives from local authorities in northern Denmark. The theoretical work finds that the key resource for social innovation is the innovator’s knowledge of the social economy. Social innovators tap into these resources by expanding their networks and prioritizing social value over profit. For the public sector, a systematic approach would involve opening up public organizations so users can adapt and modify services to fit their specific needs, and designing procurement processes that include social entrepreneurs—actors who build services that create social value rather than primarily financial returns. The interviews indicate that the local authorities studied do not work with social innovation in a systematic way. Barriers include limited willingness to take risks, weak collaboration across sectors, and a widespread view among executives that a culture of stakeholder interaction and co-design with public services is not yet present in Denmark.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]