Skolehygiejnens indtog i den danske folkeskole: En analyse af tuberkulosebekæmpelse med særligt fokus på lægevidenskabelig indvirkning på folkeskolebørn i perioden ca. 1900-1918.

The Danish public school and hygienics

Brockstedt, Kasper Altenborg ; Havsager, Rasmus Konnerup

4. semester

Historie, Kandidat

2022

2022-05-31

100

Dette speciale undersøger, hvordan medicinsk videnskab mellem 1900 og 1918 skabte viden om tuberkulose, og hvordan denne viden påvirkede den danske folkeskole. I stedet for at gentage den velkendte fortælling om Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse ser studiet på, hvordan forestillinger om sygdom og renlighed (hygiejne) fandt vej ind i klasseværelset. Med Michel Foucaults begreber om magt og biopolitik—redskaber til at analysere, hvordan viden og autoritet regulerer hverdagslivet—afdækker analysen, hvordan læger, skoleforstandere og lærere forhandlede om, hvad der skulle tælle som "sandheder" om smitte i skolen. Fokus er på fremvæksten af skolehygiejne i slutningen af 1800-tallet, en medicinsk bevægelse, der ville forbedre børns sundhed gennem regler, rutiner og undervisning. Med afsæt i love, lægefaglige tidsskrifter, artikler og bøger viser studiet, at medicinen med held fremstillede tuberkulose som en samfundstrussel og gjorde hygiejne både til et centralt tema og en foreslået løsning. I dette klima blev fattige familier ofte beskrevet som urene og moralsk problematiske, og tuberkulose blev tilskrevet deres påståede mangel på hygiejne. Fordi folkeskolen samlede de fleste børn, blev den et nøglested for at forme adfærd og begrænse sygdommen. Derfor rettede medicinske aktører sig mod børn—anset som lettere påvirkelige—med undervisning og regulering i hygiejne. En tuberkuloselov fra 1905 var afgørende for at bringe hygiejne ind i skolerne. I perioden 1905–1912 kom den lægefaglige diskurs i stigende grad til at fokusere på "underprivilegerede" forældres skadelige indflydelse, hvilket afspejles i tidens debatter og i den voksende autoritet hos Foreningen til Skolehygiejnens Fremme. Lovrevisionen i 1912 udvidede mulighederne for statslig og medicinsk indflydelse og kontrol. Selvom tuberkuloses retoriske kraft aftog efter 1912, var skolen allerede blevet medicinskgjort. Specialet tilbyder en alternativ fortælling om tuberkulose i Danmark ved at vise, hvordan medicinsk-videnskabelige idéer underviste, overvågede og regulerede skolebørn i det tidlige 1900-tal og lagde grunden til et hygiejnisk samfund.

This thesis explores how medical science between 1900 and 1918 shaped knowledge about tuberculosis and how that knowledge influenced Denmark’s public schools (folkeskole). Rather than retelling the well-known story of the National Association for the Fight Against Tuberculosis, it examines how ideas about disease and cleanliness (hygiene) entered the classroom. Using Michel Foucault’s concepts of power and biopower—tools for studying how knowledge and authority regulate everyday life—the analysis traces how doctors, headmasters, and teachers negotiated what counted as “truths” about infection in schools. It focuses on the emergence of school hygiene in the late 19th century, a medical movement that sought to improve children’s health through rules, routines, and education. Drawing on laws, medical journals, articles, and books, the study shows that medicine successfully framed tuberculosis as a societal threat and made hygiene both a central topic and a proposed solution. In this climate, poorer families were often described as unclean and morally suspect, and tuberculosis was blamed on their alleged lack of hygiene. Because public school brought together most children, it became a key site for shaping behavior to contain the disease. Medical actors therefore targeted children—seen as more malleable—with instruction and regulation in hygiene. A 1905 tuberculosis law was pivotal for bringing hygiene into Danish schools. Between 1905 and 1912, medical discourse increasingly focused on the harmful influence of “underprivileged” parents, a stance reflected in contemporary debates and in the growing authority of the Association for the Promotion of School Hygiene. The 1912 revision of the law expanded the scope for state and medical influence and control. Although tuberculosis’s rhetorical force waned after 1912, the medicalization of school life had already taken hold. The thesis offers an alternative history of tuberculosis in Denmark by showing how medical-scientific ideas educated, supervised, and regulated schoolchildren in the early 20th century, laying the groundwork for a hygienic society.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

Tuberkulose ; Lægevidenskab ; Hygiejne ; Foucault ; Biomagt ; Folkesundhed

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter