Skole-hjem samtalen - Et skelsættende møde. En undersøgelse af betingelser og muligheder for samarbejde mellem arbejderklasseforældre og folkeskolen.

School-home conversation - A crucial meeting.

Kaspersen, René

4. semester

Psykologi, Kandidat

2020

2020-01-02

79

I Danmark har der længe været tradition for, at skole og hjem samarbejder, og siden 1974 har Folkeskoleloven krævet det. I dag er lærere og forældre dog ikke altid klare på, hvad samarbejdet skal gøre godt for. Denne afhandling udspringer af undren over, hvordan skole‑hjem‑samarbejdet er organiseret, og undersøger skole‑hjem‑samtalen (forældremødet med lærer) som en “social teknologi” – altså en bestemt måde at tilrettelægge møder og kommunikation, der påvirker roller og magt. Den beskriver også den uuttalte etiske forventning om at kommunikere ordentligt og gøre sig umage. Afhandlingen tager udgangspunkt i en hverdagsfortælling fra et arbejderklasseforældrepar, der oplevede en konfliktfyldt skole‑hjem‑samtale og valgte at flytte deres søn. Forløbet viser, hvordan skole og hjem kan have forskellige dagsordener, hvilket kan give forældre en oplevelse af magtesløshed og skuffelse. Studiet er et pilotstudie baseret på sekundære kilder som Folkeskoleloven og på teori. Det anvender en pragmatisk, pluralistisk tilgang, der samler forskellige kvalitativt orienterede perspektiver. Teoretisk bruges bl.a. Pierre Bourdieu til at belyse magtrelationer og social reproduktion, og John Dewey til at nuancere de normative spørgsmål: Hvorfor tænker vi skolen, som vi gør? Analysen fokuserer på to temaer: formålet med samarbejdet og betingelserne for deltagelse. Resultatet peger på, at formålet typisk defineres og forhandles individuelt mellem skole og forældre. Under sådanne vilkår står arbejderklasseforældre svagere, fordi de ofte har mindre “uddannelseskapital” – fx kendskab til skolens sprog, normer og spilleregler – og dermed en svagere forhandlingsposition og ringere deltagelsesmuligheder. Afhandlingen foreslår at se formålet som en gensidig læreproces mellem skole og hjem og anbefaler større tydelighed om målene for samarbejdet. Det kan tale for at revidere formålsparagraffen, så loven tydeligere afspejler og afbalancerer mål og midler i god undervisning til gavn for hele samfundet. Afhandlingen tilstræber ikke at generalisere, men at give et professionelt gennemarbejdet eksempel som tænkeværktøj til at udforske skole‑hjem‑samtalen som social teknologi.

Denmark has a long tradition of cooperation between school and home, and since 1974 the Public Schools Act has required it. Today, however, teachers and parents are not always clear about the shared purpose of this collaboration. This thesis stems from a sense of wonder about how school–home cooperation is organized and examines the parent–teacher meeting (“school–home conversation”) as a social technology—meaning a structured way of organizing interaction that shapes roles and power. It also highlights the unspoken ethical expectation to communicate well and act responsibly. The study draws on an everyday account from a working‑class couple who experienced a conflict‑ridden parent–teacher meeting and chose to move their son. This example shows how school and home can approach collaboration with different agendas, leaving parents feeling powerless and disappointed. The study is a pilot based on secondary sources such as the Public Schools Act and on theory. It uses a pragmatic, pluralistic approach that synthesizes different qualitative perspectives. Theoretically, it employs Pierre Bourdieu to examine power relations and social reproduction, and John Dewey to address normative questions: Why do we think about school the way we do? The analysis focuses on two themes: the purpose of collaboration and the conditions for participation. Findings indicate that the purpose is typically defined and negotiated case by case between school and parents. Under these conditions, working‑class parents often have less “educational capital”—for example, familiarity with the school’s language, norms, and rules—which weakens their bargaining position and limits participation. The thesis suggests viewing the purpose as a mutual learning process between school and home and recommends greater clarity about shared goals. This points to revising the law’s purpose clause so it more clearly reflects and balances the aims and means of good education for the benefit of society. The thesis does not aim to generalize but offers a professionally considered example as a thinking tool to explore the school–home conversation as social technology.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

Skole-hjem samarbejde

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter