Senfølger efter brystkræft i et fænomenologisk perspektiv
Forfatter
Moestrup, Rikke Johanne
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2015
Afleveret
2015-05-29
Antal sider
105
Abstract
Brystkræft er den mest udbredte kræftform blandt danske kvinder. Takket være bedre screening, tidligere og mere målrettet diagnostik og behandling lever flere kvinder nu med eller efter en brystkræftdiagnose. Samtidig oplever mange senfølger – varige eller langvarige følger af sygdom og behandling – som kan være fysiske, psykiske og sociale og påvirker hverdagen. Op mod 60 % af behandlede kvinder får sådanne senfølger. Det stigende antal overlevere gør det vigtigt at finde bedre måder at støtte dem i hverdagslivet. Formålet med projektet er at undersøge, hvilke muligheder og begrænsninger der findes for at hjælpe brystkræftoverlevere med senfølger tilbage til en velfungerende hverdag efter afsluttet behandling. Studiet er et casestudie. Der er indsamlet data gennem tre livsverdensinterview med en fænomenologisk tilgang, det vil sige samtaler, der fokuserer på kvindernes levede erfaringer. Interviewene er analyseret med "empowerment" som teoretisk ramme, forstået som øget kontrol, viden og handlemuligheder i eget forløb. Derudover er der foretaget en systematisk litteratursøgning, og indsigterne herfra indgår i et samlet forslag til forandring. Projektet foreslår to tiltag: 1) Implementering af en elektronisk Sundhedsplan, der gennem øget patientinvolvering og tilgængelig viden kan styrke overlevernes empowerment og deres håndtering af hverdagens udfordringer relateret til senfølger. 2) Tilbud om selvhjælpsgrupper, der kan styrke det sociale netværk og erfaringsudvekslingen og dermed forbedre håndteringen af hverdagen. Konklusionen er, at manglende inddragelse af brystkræftoverlevere i deres eget forløb er en væsentlig begrænsning. En Sundhedsplan kan øge patientinddragelsen, og styrken af det sociale netværk er afgørende for, hvordan kvinderne opnår empowerment i hverdagen. Selvhjælpsgrupper kan bidrage ved at styrke sociale relationer.
Breast cancer is the most common cancer among Danish women. Thanks to better screening, earlier diagnosis, and improved treatments, more women now live with or after a breast cancer diagnosis. At the same time, many experience late effects—lasting or long-term consequences of the disease and its treatment—that can be physical, psychological, and social and affect everyday life. Up to 60% of treated women develop such late effects. The growing number of survivors makes it important to find better ways to support everyday life. This project examines what helps and what hinders supporting breast cancer survivors with late effects in returning to everyday life after completing treatment. The study is a case study. Empirical data were collected through three lifeworld interviews using a phenomenological approach, meaning conversations focused on women’s lived experiences. The interviews were analyzed using “empowerment” as the theoretical framework, understood as greater control, knowledge, and capacity to act in one’s own care pathway. A systematic literature search was also conducted, and insights from the literature informed a proposal for change. The project proposes two initiatives: (1) implement an electronic Health Plan that, through increased patient involvement and accessible information, can strengthen survivors’ empowerment and their management of everyday challenges related to late effects; and (2) offer self-help groups to strengthen social networks and peer exchange, thereby improving day-to-day coping. The conclusion is that insufficient involvement of survivors in their own care is a key limitation. A Health Plan can increase patient involvement, and the strength of social networks is crucial for how women achieve empowerment in daily life. Self-help groups can help by strengthening social relationships.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord