Senfølger efter brystkræft i et fænomenologisk perspektiv

Abstract

Baggrund: Brystkræft er den hyppigst forekommende kræftsygdom blandt danske kvinder. Med baggrund i forbedrede screeningsprogrammer, tidligere og forbedret diagnosticering, forbedrede behandlingsmetoder er der flere og flere brystkræftpatienter, der enten lever med eller har haft en kræftdiagnose. Den behandling der tilbydes kvinderne er en kombination af kirurgi, kemoterapi og stråleterapi. Kræften og behandlingerne kan resultere i en lang række komplikationer. Disse komplikationer kaldes senfølger. Senfølgerne kan være af fysisk, psykisk og psykosocial karakter. Op mod 60% af de kvinder, der har været i behandling for brystkræft udvikler senfølger, som har implikationer for deres hverdag. Det stigende antal af brystkræftoverlevere stiller krav om et øget fokus på problematikken relateret til håndtering af senfølger i hverdagen. Formål : Dette projekt har til formål at undersøge hvilke muligheder og begrænsninger, der er for at hjælpe brystkræftoverleverne med senfølger tilbage til hverdagen efter afsluttet brystkræftbehandling. Metode: Studiets design er et casestudie. Der er genereret empirisk data ved at gennemføre tre livsverdensinterview med en fænomenologisk erkendelsesinteresse. Disse interviews er analyseret med ”empowerment” som teoretisk referenceramme. Der er foretaget systematisk litteratursøgning, hvorefter artiklerne er analyseret. Resultaterne af disse analyser bidrager til udvikling af et forandringsforslag. Forandringsforslag: Der bør implementeres en elektronisk Sundhedsplan, som gennem øget patientinvolvering og øget viden skal øge brystkræftoverlevernes mulighed for at opnå empowerment til en bedre håndtering af udfordringerne i hverdagen, som er relateret til senfølgerne. Brystkræftoverleverne bør tilbydes muligheden for at deltage i selvhjælpsgrupper, som har til formål at forbedre brystkræftoverlevernes håndtering af hverdagen gennem blandt andet gennem styrkelse af det sociale netværk og erfaringsudveksling. Dette skal øge brystkræftoverlevernes mulighed for at opnå empowerment til en bedre håndtering af udfordringerne i hverdag, som er relateret til senfølgerne. Konklusion: Det er en begrænsning, at brystkræftoverleverne ikke inddrages i eget sygdomsforløb. Implementering af Sundhedsplanen giver mulighed for øget patientinddragelse. Styrken af brystkræftoverlevernes sociale netværk er afgørende for, hvorledes kvinder empower i hverdagen. Implementering af selvhjælpsgrupper giver brystkræftoverlevere mulighed for at styrke deres sociale relationer.

Background: Breast cancer is the most common cancer among Danish women. Based on the improved screening, earlier and improved diagnosis, improved treatment more and more breast cancer patients either live with or have had a cancer diagnosis. The treatment offered to the women is a combination of surgery, chemotherapy and radiation therapy. Cancer and the treatments may result in numerous complications. These complications are called late effects. The late effects can be of physical, mental and psychosocial nature. Up to 60 % of the women who have been treated for breast cancer develop late effects that have implications for their everyday lives. The growing number of breast cancer survivors requires an increased focus on issues related to management of late effects in everyday life. Aim: The aim of this project is to investigate which opportunities and limitations, there is to help the breast cancer survivors with late effects back to the everyday life. Methods: The design of the study is a case study. There are generated empirical data through three interviews with a phenomenological approach. These interviews are analyzed with "empowerment " as theoretical frame of reference. There has been conducted a systematic litterateur search, where after the articles have been analyzed. The results of the analysis will contribute to development of a proposal of change. Proposal of change: There should be implemented an electronic health plan “Sundhedsplan”, which through increased involvement and knowledge of the patient will lead to an increment of the breast cancer survivors ability to achieve empowerment to a better coping of the challenges in the everyday life related to the late effects. The breast cancer survivors should be offered the possibility for participating in self-help groups, which have the purpose of increasing the breast cancer survivors coping of the everyday life example through reinforcement of the social network and exchange of experiences. This will increase the breast cancer survivors’ opportunity to achieve empowerment to a better coping of challenges related to the late effects.. Konklusion: It is a limitation that the breast cancer survivors do not get involved in the own course of disease. Implementing Sundhedsplanen will give an opportunity to an increment involvement of the breast cancer survivors. The strength of the social network of the breast cancer survivors is crucial for, how the women empower in the everydaylife. Implementing of self-help groups will give the breast cancer survivors the opportunity to strengthen their social relations.

A master thesis from Aalborg University

Senfølger efter brystkræft i et fænomenologisk perspektiv