Selvskade - en diskurs analyse af tegnet selvskade: En diskursanalyse af tegnet selvskade
Oversat titel
Self Harm - a discourse analysis of the word selv harm: A discourse analysis of the word Self harm
Forfatter
Pedersen, Marianne Nissen
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Afleveret
2019-09-16
Antal sider
71
Resumé
Specialet undersøger, hvordan begrebet “selvskade” bliver artikuleret og forstået på tværs af forskningslitteratur, massemedier og praksis, og hvilke konsekvenser disse forståelser har for udviklingen af indsatser. Baggrunden er en markant stigning i omtalen af selvskade i medierne samt tegn på, at betydningen af ordet varierer alt efter, hvem der taler. Projektet er forankret i en socialkonstruktivistisk og poststrukturalistisk tilgang og anvender Laclau og Mouffes diskursteori samt Spector og Kitsuses claims-making-model til at belyse, hvordan sprogbrug former problemforståelser. Analysen er tredelt: (1) en gennemgang af en forskningsrapport og en videnskabelig artikel for at afdække videnskabelige artikulationer, (2) en analyse af massemediernes dækning, og (3) en kobling til praksis, hvor resultaterne holdes op mod to konkrete indsatser – én fra en frivillig organisation og én fra en offentlig tjeneste – for at vurdere, hvordan diskurser påvirker målgrupper, subjektspositioner og indsatsdesign. Afslutningsvis diskuteres fordele og ulemper ved at indføre selvskade som selvstændig diagnose i Danmark. Uddraget præsenterer primært formål, teori og design; detaljerede empiriske konklusioner fremgår ikke af den tilgængelige tekst, men studiet sigter mod at kortlægge variationer i betydning og vise, hvordan sprog validerer bestemte problemdefinitioner og løsningsmodeller.
This thesis examines how the term “self-harm” is articulated and understood across scientific literature, mass media, and practice, and how these meanings shape the design of interventions. It is motivated by a marked rise in media use of the term and indications that its meaning shifts depending on who speaks. The project adopts a social constructionist and poststructuralist stance and applies Laclau and Mouffe’s discourse theory alongside Spector and Kitsuse’s claims-making model to show how language constructs problem definitions. The analysis proceeds in three parts: (1) a review of one research report and one scholarly article to identify scientific articulations, (2) an analysis of mass media coverage, and (3) a practice-oriented comparison where insights are contrasted with two concrete initiatives—one from a volunteer organization and one from a public service—to assess how discourse influences target groups, subject positions, and intervention design. The thesis concludes with a discussion of the pros and cons of recognizing self-harm as a standalone diagnosis in Denmark. The excerpt primarily outlines aims, theory, and design; specific empirical findings are not presented here, but the study seeks to map variation in meaning and demonstrate how language legitimizes particular problem framings and solutions.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord