Selvkritisk perfektionisme blandt psykologistuderende, et kvalitativt studie
Oversat titel
Self critical Perfectionism among Psychology Students, A Qualitative Study
Forfatter
Karlsen, Matilde
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Afleveret
2019-05-31
Antal sider
79
Abstract
Dette speciale undersøger, hvordan selvkritisk perfektionisme påvirker trivslen hos psykologistuderende i akademiske sammenhænge, med afsæt i en mindre kvalitativ undersøgelse. Anledningen er en rapport af Zafiri (2018) om danske psykologistuderendes trivsel, der peger på præstationspres og ubalance mellem studie og fritid som skadelige faktorer. Selvkritisk perfektionisme forstås her som en tendens til at sætte meget høje standarder og bedømme sig selv hårdt, og specialet fokuserer på dens betydning for trivsel på studiet. Metodisk bygger arbejdet på Gadamers hermeneutik, som betoner fortolkning af sprog for at forstå fænomener. Analysen tager udgangspunkt i interviews med to kandidatstuderende i psykologi ved danske universiteter og er gennemført som tematisk analyse. Fem temaer fremtræder: 1) Et indre præstationspres med vedvarende anstrengelser for at leve op til meget høje krav og dårlig samvittighed over ikke at bruge al tid på studiet. 2) Selvkritik og vanskeligheder ved at blive tilfreds med egen indsats. 3) Særligt følsomhed i præstationssituationer, fx forudgående stress og stærk påvirkelighed af andres kritik ved eksamener. 4) Et misforhold mellem det oplevede “faktiske jeg” og et idealiseret “ideelle jeg”. 5) Præstationsbetinget selvværd, hvor selvværdet afhænger af at opnå og fastholde et meget højt fagligt niveau. I diskussionen peges der på forhold i familie- og uddannelseskontekster som væsentlige for udviklingen af selvkritisk perfektionisme hos de interviewede. Der drøftes desuden, i hvilket omfang resultaterne kan være relevante for andre målgrupper, herunder andre psykologistuderende, medicinstuderende og gymnasieelever. Specialet skitserer mulige indsatser for at mindske selvkritisk perfektionisme og dens konsekvenser: at styrke selvmedfølelse, reducere betydningen og eksponeringen af karakterer i uddannelsessystemet og undervisningen, erstatte karakterer med bestået/ikke bestået, tydeliggøre universitetets forventninger samt tilbyde behandling, der fremmer positiv omfortolkning (positive reframing) som mestringsstrategi. Afslutningsvis peger specialet på, at selvkritisk perfektionisme i høj grad kan påvirke mange psykologistuderendes trivsel gennem øget præstationspres, selvkritik, følsomhed i præstationssituationer, et gab mellem faktisk og ideelt selv og præstationsbetinget selvværd. Der er dog handlemuligheder på flere niveauer: Politikere, forældre, undervisere og andre voksne kan styrke trivsel ved at nedtone fokus på præstationer og i højere grad bekræfte studerende i deres værdi som mennesker.
This thesis examines how self-critical perfectionism affects the well-being of psychology students in academic settings, based on a small qualitative study. The work is motivated by Zafiri’s (2018) report on Danish psychology students’ well-being, which highlights performance pressure and an imbalance between study time and free time as harmful factors. Here, self-critical perfectionism is understood as setting very high standards and judging oneself harshly, and the thesis focuses on its impact on well-being at university. Methodologically, the study draws on Gadamer’s hermeneutics, emphasizing the interpretation of language to understand phenomena. The analysis is based on interviews with two graduate psychology students at Danish universities and uses a thematic analysis. Five themes emerged: 1) An internal performance pressure involving constant efforts to meet very high demands and guilt about not spending all time on study-related activities. 2) Self-criticism and difficulty feeling satisfied with one’s performance. 3) Heightened sensitivity in performance situations, such as anticipatory stress and being strongly affected by others’ criticism during examinations. 4) A gap between the experienced “actual self” and an idealized “ideal self.” 5) Performance-contingent self-esteem, where self-worth depends on achieving and maintaining a very high academic level. The discussion points to factors in family and educational contexts as important for the development of self-critical perfectionism among the interviewees. It also considers how the findings might be relevant to other groups, including psychology students more broadly, medical students, and high school students. The thesis outlines potential interventions to reduce self-critical perfectionism and its consequences: fostering self-compassion, reducing the importance and visibility of grades in the education system and classroom, replacing grades with pass/fail evaluation, clarifying university expectations, and offering treatment that supports positive reframing as a coping strategy. In conclusion, the thesis argues that self-critical perfectionism can strongly affect many psychology students’ well-being through increased performance pressure, self-criticism, sensitivity to performance situations, a gap between actual and ideal self, and performance-based self-esteem. There are, however, opportunities to act at multiple levels: policymakers, parents, teachers, and other adults can support well-being by shifting attention away from achievement and toward affirming students’ inherent worth.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord