Selvfremstilling på sociale netværksmedier: En undersøgelse af de konsekvenser som Girl Squads selvfremstilling har for opfattelsen af deres feministiske budskab
Oversat titel
Self-presentation on social media
Forfattere
Mentz, Helene ; Bork, Ann Katrine Underbjerg
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2018
Afleveret
2018-05-31
Antal sider
129
Abstract
Denne afhandling undersøger, hvordan selviscenesættelse påvirker et feministisk budskab med udgangspunkt i Girl Squad. Gruppen bruger ofte billeder, hvor de poserer afklædt, som en del af deres formidling, hvilket har udløst kritik for manglende inklusion og for at være i spænd med feminisme. Vi ser derfor på, hvordan Girl Squad sprogligt og visuelt arrangerer deres budskab, og hvordan selviscenesættelsen i sig selv formidler det. Afhandlingen har tre dele. Først analyserer vi Girl Squads bog Ludermanifestet (2017) med tre tilgange til diskurs: Laclau og Mouffes diskursteori, Faircloughs kritiske diskursanalyse og Kress og Leeuwens multimodale analyse, som ser på samspillet mellem tekst og billeder. Vi bruger også Judith Butlers begreber om køn og krop for både at forstå og udfordre Girl Squads selvrepræsentation. Dernæst undersøger vi Girl Squads Instagram-profiler. Her anvender vi Erving Goffmans begreber frontstage og backstage, som handler om offentlige og mere private roller i sociale situationer, samt Joshua Meyrowitz’ videreudvikling af disse. Analysen inddrager igen Kress og Leeuwens perspektiv på visuel kommunikation og Butlers forståelse af køn som noget, der performes. Til sidst ser vi på, hvordan unge mediebrugere modtager og forstår Girl Squads billeder, via fokusgruppeinterviews. Vi analyserer med udgangspunkt i Kim Schrøders multidimensionelle model, med fokus på motivation, konstruktionsbevidsthed (at indhold er skabt og redigeret), position og forståelse. På tværs af bog og Instagram finder vi fællestræk. Vores første analyser peger på, at Girl Squads diskurser til tider kan trække i modsat retning af deres grundlæggende anliggender, fordi de bruger eksisterende diskurser til at kommunikere et ønske om at ændre synet på kvinder. Unge modtagere forstår Girl Squads kropspositivitet som et feministisk spor, men opfatter samtidig kvinderne som søgende efter anerkendelse og opmærksomhed. I diskussionen peger vi på tre karakteristika ved Girl Squad: et flydende budskab, en reproduktion af skønhedsidealer og en aktiv deltagelse i online fællesskaber. Vi inddrager også Ove Kaj Pedersens idé om konkurrencestaten for at belyse mulige samfundsmæssige grunde til Girl Squads praksis i en postmoderne kontekst.
This thesis examines how self-presentation shapes a feminist message, using Girl Squad as a case. The group often uses photos of themselves posed undressed as part of their communication, which has drawn criticism for lacking inclusivity and for seeming at odds with feminism. We therefore explore how Girl Squad arranges their message linguistically and visually, and how self-presentation itself conveys that message. The thesis has three parts. First, we analyze Girl Squad’s book Ludermanifestet (2017) through three approaches to discourse: Laclau and Mouffe’s discourse theory, Fairclough’s critical discourse analysis, and Kress and Leeuwen’s multimodal analysis, which looks at how text and images work together. We also use Judith Butler’s concepts on sex and gender to both understand and critically assess Girl Squad’s self-representation. Second, we study Girl Squad’s Instagram profiles. Here we apply Erving Goffman’s frontstage and backstage concepts—about public versus more private roles in social situations—along with Joshua Meyrowitz’s extensions of these ideas. We again include Kress and Leeuwen’s perspective on visual communication and Butler’s understanding of gender as performed. Third, we investigate how young media users receive and interpret Girl Squad’s images through focus group interviews. Our analysis follows Kim Schrøder’s multidimensional model, focusing on motivation, construction awareness (recognizing content as produced and edited), position, and understanding. Across the book and Instagram, we identify common patterns. Our initial analyses suggest that Girl Squad’s discourses can at times run counter to their core aims, because they draw on existing discourses to advocate changing how women are perceived. The reception study shows that young people read Girl Squad’s body positivity as a feminist discourse, yet also view the women as seeking recognition and attention. In our discussion, we outline three characteristics of Girl Squad: a fluid message, reproduction of beauty ideals, and active participation in online communities. We also bring in Ove Kaj Pedersen’s notion of the competitive state to consider societal reasons for Girl Squad’s practices in a postmodern context.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord