Samtalens etik, en metode til etisk dialog
Forfatter
Segalt, Ann-Christine Juul
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-09-14
Antal sider
43
Resumé
Specialet undersøger, hvordan man kan udvikle en metode til etisk dialog ved at kombinere David Bohms dialogteori med den mødebaserede etik hos K.E. Løgstrup og Martin Buber. Udgangspunktet er tesen, at vi altid påvirker hinanden i samtaler, og at denne påvirkning forpligter etisk. Metodisk gennemføres en teoretisk og komparativ analyse: fra Bohm udvælges begreber som suspension af egne antagelser, aktiv lytning, upersonligt fællesskab og proprioception, mens Løgstrups etiske fordring udfoldes med fokus på situationens singularitet, sårbarhed, tillid, ansvar og magt, og Bubers to grundord (Jeg–Du og Jeg–Det) bruges til at belyse relationers skiften mellem det personlige og det instrumentelle. Undervejs nuanceres det oprindelige mål om at skabe en fast samtalemodel; i stedet foreslås en samtaleetik, der betoner mødet, den konkrete situation og etisk opmærksomhed, og som udvider Bohms dialogforståelse med et magtperspektiv inspireret af Løgstrup. Ambitionen er, at tilgangen kan anvendes i arbejdslivet til at understøtte ansvarlige samtaler og øge bevidstheden om dialogens etiske dimension. I det foreliggende uddrag fremlægges primært den teoretiske ramme; der præsenteres ikke empiriske afprøvninger, men en konceptuel syntese og begrundelse for en etisk forankret dialogpraksis.
This thesis explores how to develop a method for ethical dialogue by combining David Bohm’s theory of dialogue with encounter‑based ethics from K.E. Løgstrup and Martin Buber. It starts from the thesis that conversations always affect those involved and thus entail ethical responsibility. The study uses a theoretical and comparative analysis: it selects from Bohm such elements as suspending one’s assumptions, active listening, impersonal fellowship, and proprioception; it elaborates Løgstrup’s ethical demand with attention to situational singularity, vulnerability, trust, responsibility, and power; and it draws on Buber’s I–Thou and I–It to illuminate the shift between personal and instrumental relating. Along the way, the initial aim of producing a fixed conversational model is refined into a conversation ethics that privileges the encounter, the concrete situation, and ethical attentiveness, extending Bohm’s account with a power perspective inspired by Løgstrup. The ambition is for this approach to support responsible conversations and raise ethical awareness in workplace settings. In the pages presented, the work chiefly offers a conceptual synthesis and rationale for an ethically grounded dialogical practice rather than empirical testing.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]
Emneord
dialog ; etik ; intersubjektivitet ; samtale