Sammenhængende Klitnatur - Casestudie af Nationalpark Thy til udvikling af model til fremtidig forvaltning af klitnatur
Oversat titel
Interconnectedness of dune habitats
Forfattere
Lundkvist, Mathias Christiansen ; Kristensen, Lene Werner ; Torp, Ellen Kristine Badstue
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-06-10
Antal sider
136
Resumé
Formålet med denne afhandling er at udvikle MESK, et modelværktøj, der estimerer forbundetheden mellem danske klithabitater til brug i fremtidig naturforvaltning. Arbejdet fokuserer på klithabitaterne i Nationalpark Thy i det nordvestlige Danmark, hvor målet er at øge sammenhængen mellem områderne. I modellen forstås forbundethed som, hvor let planter og dyr kan bevæge sig mellem klitområder. For at opbygge modellen identificeres og vægtes de faktorer, der påvirker forbundetheden, og kombineres til én samlet score. De undersøgte faktorer er landdække, jordtype, nærhed til dune slacks (lavtliggende, fugtige områder mellem klitter) og middelvindhastighed. Resultaterne viser, at de største sammenhængende områder findes i den vestlige del af nationalparken, mens de mest fragmenterede områder ligger mod øst. MESK estimerer et godt niveau af forbundethed i 48,2 % af parken, hvor 10 % opnår den maksimale score, og 33,9 % af arealet er præget af barrierer, der afbryder forbindelsen mellem klithabitaterne. Modellen bruges også til at teste tre naturforvaltningsscenarier, hvor landdækket ændres: 1) omdannelse af alle nåletræer til løvtræer, 2) konvertering af dyrkede marker til græsmarker, og 3) omdannelse af alle marker og skovområder til klithabitater. Analysen viser, at fjernelse af træer og marker giver den største forbundethed mellem klithabitaterne.
This thesis develops MESK, a model that estimates how well Danish dune habitats are connected, to support future nature management. The study focuses on the dune habitats in Thy National Park in northwestern Denmark, where the aim is to increase connections between areas. In the model, interconnectedness means how easily plants and animals can move between dune areas. To build the model, the factors that influence connectivity are identified, weighted, and combined into a single score. The examined factors are land cover, soil type, proximity to dune slacks (low-lying, wet areas between dunes), and mean wind speed. Results show that the largest connected areas are in the western part of the national park, while the more fragmented areas are mainly in the east. MESK estimates a good level of connectivity in 48.2% of the park, with 10% reaching the maximum score, and 33.9% of the area covered by barriers that break connections between dune habitats. The model is also used to test three nature management scenarios that change land cover: 1) converting all coniferous trees to broad-leaved trees, 2) converting cultivated fields to grass fields, and 3) converting all fields and wooded areas to dune habitats. The analysis shows that removing trees and fields results in the greatest connectivity between dune habitats.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
