Sammenhængen mellem ADHD og antisocial personlighedsforstyrrelse
Forfatter
Jensen, Mie Bjørn
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2008
Antal sider
110
Resumé
Specialet undersøger sammenhængen mellem ADHD og udviklingen af antisocial personlighedsforstyrrelse (APF) ud fra et integreret biopsykosocialt perspektiv. Med udgangspunkt i en gennemgang af eksisterende empirisk og teoretisk litteratur beskrives diagnostiske rammer, forekomst, komorbiditet og langtidsforløb samt centrale psykologiske perspektiver på psykopatologi. Analysen fokuserer på fire nøgleområder, der går igen i begge tilstande og i deres mulige forbindelse: antisocial adfærd, nedsat adfærds- og impulskontrol, affektregulering og interpersonelle problemer. Specialet fremhæver, at forståelsen af en eventuel ætiologisk sammenhæng forudsætter opmærksomhed på individets samlede funktionsniveau og samspil mellem genetiske og neurobiologiske faktorer samt miljø- og relationsmæssige forhold (fx tilknytning og selvkontrol). På baggrund af den gennemgåede litteratur peges der på, at ADHD i barndommen i nogle tilfælde er forbundet med øget risiko for APF i voksenlivet, samtidig med at udfald for personer med ADHD er meget heterogene. Hovedkonklusionen er, at en multifaktoriel tilgang er nødvendig både til at forstå ADHD og APF hver for sig og deres indbyrdes relation, og at tidlig, målrettet forebyggelse er central i lyset af den ofte dårlige behandlingsprognose ved APF.
This thesis examines the connection between attention-deficit/hyperactivity disorder (ADHD) and the development of antisocial personality disorder (APD) through an integrated biopsychosocial lens. Drawing on a review of existing empirical and theoretical literature, it outlines diagnostic frameworks, prevalence, comorbidity, long-term outcomes, and broader psychological perspectives on psychopathology. The analysis centers on four key domains shared by both conditions and relevant to their potential link: antisocial behavior, impaired behavioral and impulse control, affect regulation, and interpersonal difficulties. The thesis argues that understanding any etiological connection requires attention to overall functioning and the interplay of genetic and neurobiological factors with environmental and relational influences (e.g., attachment and self-control). Based on the reviewed literature, ADHD in childhood appears, in some cases, to be associated with elevated risk of APD in adulthood, while outcomes among individuals with ADHD are highly heterogeneous. The main conclusion is that a multifactorial approach is essential to understand ADHD, APD, and their relationship, and that early, targeted prevention is crucial given APD’s often poor treatment prognosis.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]