"Sagde jeg ikke, at du skulle komme i lårkort?" - Et studie af italesættelser af seksuelle krænkelser i kampagner og blandt HK Privats medlemmer.
Oversat titel
"Didn't I say, you should wear a short skirt?" - A study of articulations of sexual harassment in campaigns and among HK Privats members.
Forfatter
Nielsen, Nadia Schilling
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Afleveret
2019-06-30
Resumé
Specialet undersøger, hvordan seksuelle krænkelser på arbejdspladsen bliver italesat i Danmark i kølvandet på #MeToo, både i offentlige kampagner og blandt medlemmer af HK Privat. Med et poststrukturalistisk udgangspunkt og Carol Bacchis WPR-tilgang analyseres, hvordan fire danske kampagner (Uden tavshedspligt, NotOnTheMenu, MeToo-mosaik og IkkeHosOs) repræsenterer problemet, og hvilke forståelser det skaber. Datagrundlaget bygger på virtuel etnografi med indsamling fra kampagnernes hjemmesider og Facebook-sider samt udvalgte spørgsmål fra HK Privats medlemsundersøgelse om oplevede krænkelser. Teoretisk anvendes også Judith Butlers teori om kønsperformativitet og new social movement theory. Analysen viser en skæv kønsmæssig dækning, hvor seksuelle krænkelser primært fremstilles som et problem for kvinder, mens mænd oftest positioneres som krænkere. Kampagnerne har samtidig vanskeligt ved at fungere som sociale bevægelser, bl.a. fordi de ikke samler en bred og vedvarende mobilisering. Blandt HK Privats medlemmer er grænsen mellem uskyldig omgangstone og upassende adfærd uklar og afhænger af relation, kontekst og tone. Flere beskriver, at krænkelser bagatelliseres, at kvinder forventes at sige tydeligt fra, og at kvinder reduceres til krop og udseende, særligt i mandedominerede miljøer. Med Butlers perspektiv forstås dette som forankret i normer for maskulinitetsopførelse, som længe har været accepteret. Studiet bidrager med indblik i, hvordan problemrepræsentationer former forståelser og handlemuligheder i arbejdet mod seksuelle krænkelser.
This thesis examines how workplace sexual harassment is articulated in Denmark in the wake of #MeToo, both in public campaigns and among members of the HK Privat union. Using a poststructuralist perspective and Carol Bacchi’s WPR approach, it analyzes how four Danish campaigns (Uden tavshedspligt, NotOnTheMenu, MeToo-mosaik, and IkkeHosOs) represent the problem and the understandings these representations produce. The study is based on virtual ethnography, drawing on material from the campaigns’ websites and Facebook pages, and on selected questions from HK Privat’s member survey about experiences of harassment. Judith Butler’s theory of gender performativity and new social movement theory inform the analysis. Findings indicate a gendered imbalance: harassment is mostly framed as a women’s issue, with men predominantly positioned as perpetrators. The campaigns struggle to operate as social movements, notably in sustaining broad, unified mobilization. Among HK Privat members, the boundary between banter and inappropriate behavior is unclear and contingent on relationships, context, and tone. Several accounts show that harassment is downplayed, women are expected to speak up if boundaries are crossed, and women are reduced to their bodies, especially in male-dominated workplaces. Butler’s perspective helps explain these patterns as rooted in norms of performing masculinity that have long been socially accepted. The study sheds light on how problem representations shape understandings and possible responses to workplace sexual harassment.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]